Julen er Hjerternes Fest <3

Julen er Hjerternes fest, handler om en ung pige der ikke har nogen venner og er ragende uvenner med sin familie. Hun drømmer om en perfekt jul, men hvordan får man det, når ingen kan lide en? Når man er helt alene og det eneste man møder, når man endelig har åbnet op, er had? Det eneste positive er Tokio Hotel og når hun ikke selv kan få en perfekt jul, så vil hun gøre sit til at hendes fire ynglinger i hvertfald får en! Får hun mon chancen for alligevel at få en god jul? Eller ender hun helt alene juleaften?

1Likes
4Kommentarer
3174Visninger
AA

7. 7. December.

Toget bumlede roligt der ud af imens jeg sad og stenede på nettet indtil jeg kunne se, det var tid til aftensmad og at sove. Jeg havde købt McD på stationen og jeg tog det roligt frem fra min taske. MUMS! Jeg er skide sulten og jeg skal ingen gang tænke på om der er nogen der ikke kan klare lugten af deres mad! Total luksus. Lige så snart jeg har spist, kunne jeg igen sidde og glo på nettet, men det blev hurtigt for meget for mig. Tror bare jeg går i seng, tænkte jeg og lavede den nederste sofa om til seng. Skulle sgu ikke op og ligge øverst! Lige så snart jeg var klar, slukkede jeg lyset og lagde mig. Ah, godt at ligge ned, tænkte jeg og faldt så i søvn. Tog personalet ville komme rundt om morgenen for at vække folk i god tid. Så kan jeg nå at få morgenmad inden vi rammer Berlin.

"Godmorgen!" Åh hvad? Allerede, tænkte jeg da der kom lys i hele toget. Jeg kunne overhovedet ikke mærke at jeg havde sovet. Men jeg ved jo godt at jeg gik i seng igår og at jeg har sovet. Natten er bare gået sygt stærkt. Jeg gjorde ikke noget ved sengen, men skyndte mig bare at få fat i noget spiseligt. Min bærbar stod stadig på bordet og fordi jeg vidste at der alligevel ikke var overdrevet lang tid til at vi ramte Berlin, pakkede jeg den ned og lavede alle mine ting klar. Heldigvis havde jeg bestilt rejsen hos et firma der sørgede for bus til hotellet så jeg ikke skal slæbe alle mine ting. "Til alle passagere! Vi ankommer til Berlin hovedbanegård om 5 minutter. Hav alle jeres ting klar til udstigning. Personalet i toget håber i har haft en behagelig rejse og kommer rundt for at se om i har brug for hjælp!" lød der i højtalerne og jeg nikkede. Jo tak, jeg kunne godt bruge hjælp og det fik jeg også.

Endelig i Berlin, tænkte jeg og skyndte mig hen til guiden fra firmaet. Sådan kom jeg sikkert ud og med bussen til hotellet.

WOW, tænkte jeg da jeg så hotellet jeg skulle bo på. Hvor var det nice! Jeg stillede mig roligt i kø til receptionen og var godt tilfreds med folk ikke stirrede på mig som de plejede at gøre i DK! Her føler jeg mig allerede hjemme og jeg er kun lige kommet? Jeg har altid haft ret. Jeg har bare aldrig hørt til i Danmark! "Ja?" "et værelse bestilt i..." jeg oplyste hele mit navn og jeg fik en nøgle i hånden. "Værelse fucking 483?" Det måtte være et tegn! Jeg smilede stort da jeg så døren og låste op. Nu skulle jeg have lagt mine ting på plads og så ud i byen.

WOW! Seriøst, byen var jo blevet forvandlet totalt! Rundt omkring på de store pladser var der kommet små julemarkeder og Unter den Linden var blevet klædt i lys som ville tænde når det blev mørkt. Hvor var her hyggeligt! Her kunne de da gøre noget ud af det, i forhold til Danmark der bare er kedelig og grim. Man kommer sgu virkelig i julestemning her. Det er som at vandre rundt i et juleeventyr! Bare et lidt ensomt eventyr! Hvilket jeg ikke forventede der ville blive lavet om på. Jeg skal åbenbart forblive den ensomme pige ingen vil kendes ved, tænkte jeg på vejen tilbage til hotellet. Jeg havde kun lige nået elevatoren da min mobil begyndte at ringe og jeg tog den. "Min kæreste Benita, hvor er du dog henne? Jeg står ved din lejlighed og de siger du har solgt den?" Årh nej! Min mormor er åbenbart taget ud til hvor jeg tidligere har boet. Hvordan fanden forklare jeg lige den? "Øhm, ja nu skal du se, det har jeg faktisk også." sagde jeg stille og hun svarede "men hvorfor?" Åh mand! "Jeg er flyttet til et sted hvor jeg føler mig mere hjemme." mumlede jeg og hun sukkede. "Men du hører jo hjemme hos os Benita?" "det kunne jeg ikke rigtig mærke mormor. Jeg er i Berlin nu og jeg vender ikke tilbage igen. Undskyld jeg ikke sagde det til dig." svarede jeg og skyndte mig at ligge på. Hun er den eneste der nogensinde har reageret på noget jeg har gjort? Hvad sker der for det? Jeg sukkede dybt og tænkte det er tid til noget aftensmad.

Efter jeg er kommet i lidt pænere tøj, må jeg vel hellere tage elevatoren. Orker simpelthen ikke trapperne. Men okay, orkede jeg så den kø der var foran elevatoren? No way! Så må det blive trapperne. Øv!

Åh, hold da op restauranten er godt nok fin! Hmm, gad vide om jeg alligevel havde fået valgt et forkert hotel? "Hvad kan jeg hjælpe med?" Uh? En tjener stod ved siden af mig og jeg svarede "483" Man skulle nemlig bruge værelsesnummeret til sit bord og hun førte mig hen til en række borde der stod op langs væggen. "Vær så god. Du kan bare tage mad med det samme." smilede hun og jeg nikkede. Jeg er ret sulten så der er jo ingen grund til at vente, tænkte jeg og gik op i rækken. Pludselig imens jeg tog mad, kom en ung fyr op og stillede sig lige ved siden af mig. Hmm, jeg kiggede lidt på ham men kunne ikke helt få billedet til at passe. Jeg tænkte over det resten af tiden og da jeg endelig fik sat mig til at spise og fik set mig rundt, kunne jeg godt se at fyren sad længere henne og i en gruppe bestående af tre andre der også virkede meget bekendte. Men nej, det kunne sgu ikke være rigtigt! Tokio Hotel er sgu ikke på samme hotel som dig din spade! Og hvis de er, eller var, så ville de alligevel ikke finde interesse for dig! Nu vil jeg sådan set godt bare væk fra restauranten inden jeg begynder at tro på at det virkelig er dem!

Lige da jeg skulle til at gå op af trapperne igen, kaldte de henne fra receptionen. "Er du værelse 483?" spurgte hende der stod der og jeg nikkede. "Der er kommet brev til dig!" Hmm. Jeg tog roligt imod det og gik op på mit værelse. Puh, Benita tag dig sammen! Tokio Hotel er her ikke og sådan er det! Det var bare nogen der lignede eller efterlignede dem! Jeg satte mig på min seng og åbnede det brev jeg havde fået. Tænk der allerede er kommet post til denne adresse! Jeg læste mig langsomt igennem og efterhånden blev jeg nød til at smile meget stort! Berlins Musikskole som lå inde ved UNIVERSAL og er Tysklands bedste musikskole, har fundet interesse for mig og vil have mig til prøve derinde! HVOR VILDT! Sådan! Nu kunne tingene da snart ikke blive meget bedre, tænkte jeg og glemte alt om den ensomhed jeg ellers følte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...