Julen er Hjerternes Fest <3

Julen er Hjerternes fest, handler om en ung pige der ikke har nogen venner og er ragende uvenner med sin familie. Hun drømmer om en perfekt jul, men hvordan får man det, når ingen kan lide en? Når man er helt alene og det eneste man møder, når man endelig har åbnet op, er had? Det eneste positive er Tokio Hotel og når hun ikke selv kan få en perfekt jul, så vil hun gøre sit til at hendes fire ynglinger i hvertfald får en! Får hun mon chancen for alligevel at få en god jul? Eller ender hun helt alene juleaften?

1Likes
4Kommentarer
3176Visninger
AA

21. 20. december.

AH! For en gangs skyld smiler jeg nu hvor jeg lige er vågnet. Kun meget få dage til jul og en genvundet tro på alting! WOW! Se lige den smukke udsigt! Det er jo et Winter Wonderland. Jeg stod og nød udsigten lidt, da jeg kom i tanke om morgenmad og jeg smilede da jeg fik fedtet mig i en sort nederdel med et par leggings under og en bluse hvor der stod I Love Music på. Så redte jeg mit lange sorte hår og lagde makeup inden jeg tog min nøgle og gik mod døren. Jeg åbner døren roligt og er ved at træde ud i en, men når lige at opdage det. "Åh? Eeej! Godmorgen Bill." grinede jeg og han grinede også lidt. "Hmm, vi har vidst været på kollisionskurs før, har vi ikke? Godmorgen Benita." grinede han og jeg kom i tanke om en af de første dage. Nå jo. Der var jeg kommet til at gå ind i ham. "Var der noget særligt du ville?" spurgte jeg og låste min dør efter han havde rykket sig lidt væk. "Hmm, ikke andet end at hører om du ville med ned og spise?" "var lige på vej til det samme." smilede jeg og fulgtes med ham hen til elevatoren hvor de andre drenge ventede. Jeg hilste kort på dem, men holdt mig til Bills regel om kun at åbne op for en af gangen. Da vi kom ned til restauranten, kom jeg i tanke om mit bord til mit værelse og trak lidt i Bill der så på mig. "Hvad med mit bord? Vi har jo borde efter værelser?" spurgte jeg stille og han tænkte lidt. "Okay, ved hvad vi gør." smilede han så og gik hen til de andre drenge. "Jeg spiser henne ved nummer 483's bord i dag." sagde han så og jeg gloede lidt. Ville han så rykke hen til mig? Hmm, jeg gik hen og lagde min trøje og lidt efter kom han hen til mig. "Sådan, problem løst." smilede han og jeg smilede også. "Jeg er sulten!" grinede jeg så og han kiggede på mig med store øjne. "Det der er Tom agtigt at sige!" udbrød han og jeg grinede. "Ved det." Han puffede lidt til mig inden vi gik op for at få mad. Jeg er hundred procent klar over hvad det går ud på, men nu hvor jeg ved, hvad det her betyder, så gør det mig ikke noget. Jeg vil gerne lære at stole på nogen og Bill er en rigtig skøn fyr at starte med. 

Lige så snart vi havde sat os igen, spurgte han "du virker ikke lige så bange som før?" "Nej. Jeg skal bare have bekræftet en ting mere!" svarede jeg stille og han tog fat i min hånd imens han fangede mit blik. "Hvad?" spurgte han og jeg kiggede hen på vores hænder. Han overtrådte endnu en af mine grænser. "At..." mumlede jeg og han blev ved med at holde mit blik fast. "at... jeg ikke bliver snydt?" sagde jeg så stille og han kiggede længe på mig. Der gik ti minutter tror jeg inden jeg fik noget svar. "Fordi det er dig, bliver jeg ikke sur over du siger sådan, men det kunne jeg altså aldrig finde på at gøre!" kom der så og jeg sukkede lidt. "Undsk..." "nej! Du skal ikke sige undskyld for at sige sådan! Du har stadig ting at lære og grænser du skal have brudt inden du er helt klar til at møde verden!" afbrød han mig og jeg sukkede. Han havde jo ret. "Hey. Smil igen! Kan ikke lide at se dig sådan! Det hele går nok!" hviskede han og strøg mig over kinden. En sitren gik igennem mig fordi det var en af de mere grænseoverskridende ting at gøre. "Okay. Skal nok prøve. Men kan vi så ikke snakke om noget andet?" spurgte jeg og han nikkede.

"Bill?" huh? Tom var kommet hen til os og stod lige bag mig. Sikke en forskrækkelse. "Vi andre går op." sagde han så og Bill nikkede. "Bare i orden. Kommer nok også snart." svarede han og de forsvandt. "Hvad skal du i dag?" spurgte han så mig og jeg tænkte lidt. "Jeg burde nok efter i går og i forgårs bare blive her i dag. Har fået lidt ondt i halsen så tror jeg køber noget the i cafeen og tager med op." mumlede jeg og han nikkede. "God ide. Men hvad med at vi mødes ved 1 tiden? Så kan vi spise noget frokost sammen?" svarede han og jeg tænkte lidt. "Altså?" "Ja, væk fra hotellet sammen med mig? Bare rolig, jeg ved hvad jeg skal gøre for ikke at blive genkendt." smilede han og jeg nikkede. "Okay så." smilede jeg og han rejste sig. "Færdig?" Jeg nikkede og rejste mig også. Vi fulgtes hele vejen op imens vi gik og snakkede lidt. Lige så snart vi nåede mit værelse, standsede vi og jeg tænkte lidt. "Vi ses senere." smilede jeg let og han smilede også. "Ja. Ses senere."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...