Julen er Hjerternes Fest <3

Julen er Hjerternes fest, handler om en ung pige der ikke har nogen venner og er ragende uvenner med sin familie. Hun drømmer om en perfekt jul, men hvordan får man det, når ingen kan lide en? Når man er helt alene og det eneste man møder, når man endelig har åbnet op, er had? Det eneste positive er Tokio Hotel og når hun ikke selv kan få en perfekt jul, så vil hun gøre sit til at hendes fire ynglinger i hvertfald får en! Får hun mon chancen for alligevel at få en god jul? Eller ender hun helt alene juleaften?

1Likes
4Kommentarer
3166Visninger
AA

17. 16. december.

"Uhm! Neeeej!" sukkede jeg, da mit ur ringede. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at stå op. Jeg gad ikke alle mulige spørgsmål fra TH i dag. Kunne bare ikke! Hmm, gad vide om Bill blev ked af det i går? Fordi jeg ikke fortalte ham det hele? Nå, det kan jeg jo faktisk være ligeglad med. Men det ved du godt du ikke er! Årh, så hold dog op! Han valgte jo selv at spørge og jeg fortalte ham da det han spurte ind til. Jeg sukkede og prøvede at ligge krigen i min hjerne lidt væk. Der er en bestemt tid man skal have morgenmad på, så jeg måtte vel hellere gå ned. Jeg tog roligt mine sorte leggings og sorte og røde nederdel på med min The Dreams bluse til også. Så markerede jeg mine øjne og gik.

Jeg vidste godt der var chance for at møde TH dernede, men jeg var nød til at få noget at spise. Jeg ville bare ikke snakke med dem, så derfor tog jeg morgenmad lige så snart jeg kom der ned. De kom gående 2 minutter efter jeg havde sat mig og jeg kunne ånde lettet op. Derfra hvor jeg sidder, kan jeg se alt hvad de foretager sig og jeg kan også se at de snakker om mig! Bill kigger hele tiden hen på mig og jeg kan se hvordan han undre sig over mig. Men fuck det! Jeg skyndte mig at spise færdig og rejste mig for at gå op på værelset.

Jeg kan ikke holde det her ud! Hvad nu hvis jeg vågner fra en drøm når jeg er blevet helt tæt med drengene? At det hele så bare er en drøm? Nej tak! Så hellere lige tage lidt afstand fra det hele. Jeg forsvandt hurtigt og lukkede mig inde på mit værelse. Frokost kunne jeg altid bestille op og samme med aftensmaden. Jeg lagde mig til at tænke over tingene og opdagede, at grunden til jeg ikke kunne holde ud at være ude i dag, er fordi jeg igen er begyndt at føle frygt. Frygten for at det hele vil forsvinde ud i den blå luft når jeg har lukket mig for meget op. Hvilket jeg nok næsten allerede har! Skulle aldrig have fortalt Bill så meget. Det var en meget stor fejltagelse af mig! Når det kommer til stykket, har han sikkert kun spurgt for at vade i tingene. Han bekymre sig slet ikke for mig! "BANK BANK!" Neej! Jeg lukker ikke op for nogen i dag! "BENITA?" NEJ! Gå din vej! Bill stod udenfor min dør, men nej. Jeg vil ikke lukke op! Skulle aldrig have lukket ham ind igår heller. "BANK BANK!" Jeg kan mærke jo mere han banker på, jo mere begynder jeg at ryste over hele kroppen. Hvad nu hvis han tvinger sig ind? Han vil dig jo ikke noget godt vel? Han snyder dig bare og når du har fortalt alt hvad du ved, så forsvinder han og lader dig tilbage alene. Får dig til at føle du har nogen der bekymre sig for dig, og forsvinder. Nej tak! Skal jeg ikke nyde noget af. "BENITA?" Han råbte igen men jeg rejste mig kun for at slå kæden for min dør. Så blev der stille og nu var jeg ret sikker på han var forsvundet.

Efterhånden som tiden skred frem, fik jeg skrevet lidt på en hel masse og jeg læste igen og igen brevet fra musikskolen igennem. Hvor er det godt jeg kan se frem til det efter nytår! Så var det også tid til frokost og jeg ringede for at bestille noget op. Da det kom, åbnede jeg forsigtigt døren og tog imod det. Jeg betalte og skulle lige til at lukke døren, da jeg fik øje på Bill der stod henne ved elevatoren. Han vendte sig i samme sekund og kom hen imod mig. ARG! Jeg skyndte mig at lukke døren og sætte kæden på, inden jeg skyndte mig ind med min mad. Jeg hørte godt han bankede på min dør igen, men jeg var igang med min mad.

"Bill?" Tom kom gående imod mig og jeg så bekymret på ham. "Sker der twin?" spurgte han og jeg sukkede. "Hun har lukket sig inde hele dagen og jeg kan ikke komme ind. Hun lukker slet ikke op!" mumlede jeg og Tom så bekymret på døren. "Der er stadig noget den pige holder skjult! Der er stadig noget hun frygter, men som hun ikke vil fortælle!" mumlede han og lagde en hånd på min skulder. "Tror du må opgive brormand." mumlede han og jeg gik med ham. Hun bekymrede mig meget med den adfærd!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...