Julen er Hjerternes Fest <3

Julen er Hjerternes fest, handler om en ung pige der ikke har nogen venner og er ragende uvenner med sin familie. Hun drømmer om en perfekt jul, men hvordan får man det, når ingen kan lide en? Når man er helt alene og det eneste man møder, når man endelig har åbnet op, er had? Det eneste positive er Tokio Hotel og når hun ikke selv kan få en perfekt jul, så vil hun gøre sit til at hendes fire ynglinger i hvertfald får en! Får hun mon chancen for alligevel at få en god jul? Eller ender hun helt alene juleaften?

1Likes
4Kommentarer
3170Visninger
AA

14. 14. december.

Årh, endnu en dag hvor jeg ikke orker noget! Ligger lige lidt endnu. Kan måske se noget tv inden jeg står op? Hmm, eller også kan jeg ikke. Der er jo ikke noget ordentligt at se! Så står jeg da bare op og går ned og spiser.

Jeg havde kun lige sat mig, da TH kom ind og jeg smilede til dem, hvilket blev gengældt. Denne gang er der to af dem der kommer op til maden samtidig med mig. Bill og Georg. "Hej Benita." smilede de og jeg så på dem. Hold da op. To på en gang! Nu var jeg jo vant til kun Bill, men okay. "Hej drenge." smilede jeg tilbage og gik ned til mit bord. Kunne se Georg hviske noget til Bill og ham nikke. Hmm, gad vide hvad det handler om, tænkte jeg og spiste min mad. Lige så snart jeg var færdig gik jeg op mod værelserne hvor jeg standsede kort i et hjørne. Det var alligevel lidt vildt for mig at jeg nu havde hilst åbent på to af drengene. Måske lidt for tidligt at åbne så meget op, tænkte jeg, men nåede ikke mere da der var en der råbte "BENITA! Vent lige!" Huh? Jeg kiggede ud på trappen og så Bill komme gående. Han kom hen imod mig og jeg anede ikke helt hvad det her gik ud på. "Vent lige!" mumlede han, da han stod overfor mig og jeg kiggede undrende på ham. "Benita, hvad sker der? Du reagere hele tiden så forskelligt på vores hilsner?" spurgte han og jeg tænkte, okay, bare gå lige til det ømme punkt! "Jeg..." Årh, ikke græde nu! Tårerne maste sig langsomt på indtil jeg sagde "fordi jeg har kunnet gætte mig til hvad i har snakket om bagefter og i har ret! Jeg er her helt alene og jeg er bange for at åbne mig op for nogen!" Kunne godt se at det ikke kom som en overraskelse for ham. "Se, du ved det jo allerede ikke! Du vidste det jo godt. Du havde gættet det. Alle er begyndt at glo efter mig fordi jeg går rundt alene! Det bliver altså lidt for meget nogen gange!" udbrød jeg og begyndte at græde rigtigt. ARG! Jeg skulle væk! Jeg løb mod mit værelse hvor jeg låste mig ind, selvom han fulgte efter mig. Åbenbart havde jeg ikke lukket min dør ordentligt, for pludselig lød Bills stemme på mit værelse. Jeg lå bare på min seng og græd. Hvorfor skulle han tage det emne op? "Benita?" mumlede han stille og jeg rystede på hovedet. "Hvorfor spurgte du overhovedet? Jeg har ikke brug for at folk vader i min ensomhed!" hulkede jeg og kunne mærke ham sætte sig ved siden af mig. "Det var heller ikke meningen! Men vi kan lave om på den ensomhed du føler?" hviskede han og jeg satte mig lidt op. "Hvad mener du?" spurgte jeg undrende og han tørrede et par tårer væk. "Hvis du bare vil lade være med at reagere så overraskende på vores tilstedeværelse! Så kunne du blive en del af os? Som en veninde for os?" sagde han stille og jeg tænkte kort. "Jeg ved ikke helt. Hvad med..." Han afbrød mig og sagde "du skal være ligeglad med vores andre fans Benita! De betyder ikke noget i forhold til det her. Husk vi er mennesker lige som alle andre!" Hmm, det var der jo noget rigtigt i. Jeg sukkede lidt og inden jeg nåede at sige noget, spurgte han "hvor længe har du været alene Benita?" Åh, lad nu være! Tårerne løb stille ned af mine kinder og jeg mumlede "lige siden jeg blev 18. Jeg er 20 nu." "Hey, rolig nu. Det hele skal nok gå! Du er jo ikke alene længere vel? Hvis bare du fjerner din frygt, så kan du altså godt blive lykkelig!" hviskede han stille og tørrede flere tårer væk. Langsomt begyndte jeg faktisk at føle mig tryg med ham og føle mig en smule beskyttet. Ikke længere alene og sårbar. Nu var der dukket noget op til at beskytte den pige der før var alene og bange! "Jeg vil prøve okay. Det er ikke så nemt, men jeg vil prøve." hviskede jeg så og han smilede. "Så ses vi senere. Og husk nu, de mennesker der er omkring dig gør dig ikke noget. Glor de efter dig, så bare tænk, du er som du er og de er som de er. Du bryder dig ikke om deres stil eller måde at se ud på, men du kan lide den måde du selv ser ud og det er det vigtigste!" smilede han og jeg nikkede. Han forlod mig stille og jeg sukkede dybt. Tag en dyb indånding Benita! Det hele skal nok gå. Bill har ret! Du kan godt blive lykkelig! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...