The game I play

Man spøger aldrig om spillet, du kender ikke spillet, før du er i slutningen. Før du bliver forådt. Spillet er enkelt, men svært, selv for den bedste. Hvad sker der når man bryder den vigtigste regel, bliv ikke forelsket.

0Likes
2Kommentarer
452Visninger
AA

1. Staten på det nye spil.

Hendes fingrer stryger over hans ansigt, hendes blå øjne lyser op. Hun kigger ind i hans mørkebrune øjne, hendes hånd går videre op i hans brune hår. Hans fingrer stryger over hendes glatte hud, uden urenheder. Hans fingrer aer hendes lyse hår, han kigger på hende. Hun ligner en engel, hans læber nærmer sig hendes. Hans læber kommer helt tæt på, han kysser hende. Hun kan mørke hans tunge komme ind i hendes mund, hun leger med på hans leg. Hendes tunge snurrer sig om hans. Det må ikke gå galt nu, han skal se det. Han skal se starten på det nye spil, men ikke ham hun kysser. Nej hendes sidste offer. Hendes nye offer hvisker ind i hendes øre "jeg elsker dig" imens kigger hun bare ind i hendes gamle offers øjne. Hendes mund forvandler sig til et smil, et ondt smil. Hendes øjne lyser mere op, men på en anden måde. Hendes gamle offers øjne, bliver sorte. Tårer kommer ud, det er den del hun elsker. Mange ville sige det var det svære, men hun elsker det. Han løber, hun kysser det nye offer.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...