Turen til Italien

En novelle med emnet " at vandre "

0Likes
1Kommentarer
392Visninger
AA

1. Turen til Italien.

Klokken var ved at være 18.00, jeg begyndte at gå ned mod spisesalen. Da jeg var ved at være der kunne jeg tydeligt dufte at vi skulle have spaghetti og kødsovs. Vi sad og spiste som vi plejer, alle os akademi spillere i klubben Odense. Frederik, min værelses ’’nabo’’ spurgte som sædvanlig ’’ Syntes du træningen var hård? ’’. Nej, egentlig ikke svarede jeg.  Men så råbte Stefan nede for enden: Det var sku da lidt hårdt da vi sluttede af med de spurgter, intervaller og bib test! Jeg fortalte vi skulle til Sjælland og spille mod fc Nordsjælland. Frederik vidste det godt, og spurgte om jeg var klar? Jeg svarede: Selvfølgelig!. Vi var ved at være færdige med at spise, jeg skyllede mine ting, og satte det i opvaskemaskinen. Jeg gik ned på mit lille værelse, da jeg trådte ind kunne jeg godt mærke at det var trængt til en rengøring, det lugtede af ens forældres mareridt, sure sokker! Der lå tøj ud over det hele, skrivebordet fyldt med papir fra lærerne, massere af lektier. Mine vægge var fyldt med plakater af alle mine favorit spillere bl.a. Neymar, Fabio Contrao, Kevin Prince Boateng, Ashley Young og Theo Walcott. Jeg tændte min playstation, og tog en kamp med Ajax Amsterdam mod A.C.Milan, Jeg spillede online. Jeg scorede på hovedstød med De Jong på hjørnespark, 1-0 til mig, han virkede dårlig indtil han udlignede med Zlatan Ibrahimovic på frispark, den sad rimelig vildt, min målmand Kenneth Vermeer havde ingen chance. Jeg scorede dog igen på en fri løber med Christian Eriksen. Kampen endte 2-1 til mig og gik videre i min turnering, jeg kunne se min næste modstander var Bayern München, jeg slukkede den og satte mig til at lave mine lektier og gå lidt på Facebook. Så lagde jeg mig til at sove ved en 22.00 tiden, ville gerne være frisk til morgentræning. Da jeg lage mig under dynen kunne jeg høre hvordan blæste ramte min vindue og hvordan fuglene fløj væk i læ. jeg satte min vækkeur til at ringe klokken 06.20, jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg vågnede 5 minutter før mit ur ringede, jeg tog nogle shorts og en langarmede trøje på, og et par bløde sokker, vi gik samlet ned til hovedindgangen og startede med en kort løbetur på 7,4 km, så gik vi ind på vores kunstgræs bane og trænede nogle afleveringer, noget teknisk og vores indlæg. Klokken var 08.15 og vi gik i bad og smuttede ind vores lokaler, vi skulle have matematik, jeg fik ikke rigtig lavet noget, det blev kun til 5 opgaver. Vi fik fri fra ’’ skole ’’ klokken 14.45. Vi havde fri indtil vi skulle træne igen klokken 16.00, det var en hurtig og hård træning. Vi gik alle i fællesbad igen, og gik ind og spiste. Vi så alle frem til kampen i weekenden mod fc Nordsjælland, vi kæmpede om andenpladsen, sønderjyske havde første pladsen. Det blev weekend, vi tog af sted fra Odense klokken 08.00, næsten os alle sammen havde headsæt og hørte musik og sad og passede os selv, for det gjaldt virkelig om at vinde den kamp, hvis vi vandt, havde vi kun 4 point op til første pladsen. Vi var ved at være der. Da vi ankom tog vi vores tasker og gik ind i omklædningsrummet, kampen begyndte klokken 14.45, vi kom hurtigt bagud 1-0, Frederik udlignede dog igen til 1-1. Vi fik hjørnespark i anden halvleg, jeg stillede mig bagerst i feltet og timede mit løb perfekt, jeg kom hoppende ind i bolden! Jeg scorede til 1-2, jeg spillede fantastisk, jeg scorede igen på et spark på kanten af mål feltet, den sad helt ude ved stolpen. Sjælendt har jeg spillet en så god kamp, Jeg blev kåret som kampens spiller. På vej hjem kom min træner hen og fortalte at: Der har været 4 talent spejdere og kigge på kampen. ’’ Seriøst! ’’ kom der fra mig, jeg var helt overrasket, var spændt på om der kom nogle breve fra dem eller noget. Der gik længere og længere tid og mistede lidt håbet på at komme til udlandet og spille. Der var gået omkring 2 uger og var sikker på at jeg ikke kom til udlandet. Men så en onsdag eftermiddag kom træner ind med et brev, jeg åbnede brevet som om det bare var en eller anden træningslejr vi skulle på, men det stod: Hej Jacob, vi ville være meget interesserede i at se dig på vores akademi i Milan, vi tilbyder dig en kontrakt på 3 år, og hvis du lever op til vores krav kan der blive tale om at forlænge kontrakten, du skal dog først i gennem et læge tjek og hvis du består der så kan du tage hurtigst muligt til Milan. Du skal skrive under her og din træners underskrift. Fra bestyrelsen, trænere og talent spejdere i A.C. Milan. Jeg var helt oppe at køre! men der gik ikke mange dage før jeg begyndte at tænke over alle de konsekvenser det ville have for mig at tage et helt andet sted hen. Jeg tænkte på alle mine kammerater, min familie og hvad med hele min omgangskreds. Jeg stod i en svær beslutning, men alligevel, det var jo fodbold jeg ville mest, det var fodbold jeg ville leve af, det var der jeg ville ligge min fremtid, der gik et par dage, og så var jeg fast besluttet på at det var i Italien min karriere skulle fortsætte. Da jeg var fastbesluttet ringede jeg til mine forældre og meldte den gode nyhed, min far var helt oppe at køre og blev ved med at sige at jeg jo bliver den nye Zlatan Ibrahimovic! Min mor lød dog ikke særlig overbevisende.. Jeg spurgte op til flere gange: Syntes du ikke det er vanvittig fedt? ’’ Jo… ’’ Svarede hun bare. Jeg fortalte dem at jeg var fastbesluttet på at tage af sted lige så snart jeg havde bestået lægetjekket, ’’ HVAD!?!? ’’ kom der fra min mor, hun gik overhovedet ikke ind for den beslutning, min far prøvede at overbevise hende om at det er jo hans eget valg osv. Min mor havde en helt anden mening, jeg sagde til hende: Jeg tager sku selv af sted så? ’’ Det er heldigt du ikke er myndig var! ’’ Det er jo mit eget valg? ’’Jeg skriver under på den kontrakt og smutter til Milan. Om i vil med eller ej! Jeg lagde på, jeg så meget frem til at komme til Milan. Jeg skulle til lægetjek, de tjekkede alt på mig, min vægt, min højde, mit BMI, og mine knæ, mine skuldre, min nakke, ryggen, de tjekkede alt!, jeg var lidt skeptisk om jeg bestod eller.                                Men jeg bestod! Jeg var et skridt tættere på udlandet nu. Min træner skrev også under på at jeg kunne tage af sted for hans side af. Jeg fik pakket mine ting til at tage af sted, jeg ringede til mine forældre for at høre om de ville tage med for en sidste gang. Min mor havde tænkt lidt over det og min far havde vist talt en del med hende, men jeg var overrasket da hun sagde : Jeg tager sku med dig til Milan Jacob. Jeg fortalte hende at vi tog af sted i weekenden, vi fløj fra Billund lufthavn klokken 17.30. Det var forbavsende bare okay, havde ikke regnet med de tog med, hvad med deres omgangskreds?. De rykkede i hvert fald med mig til Italien, og var frisk på noget nyt i en alder på 47 og 49 år. Da jeg så dem i lufthavnen indså jeg hvor lang tid siden det er siden  jeg har set dem. Og min far var blevet en del grå håret på toppen mens mor stadig prøvede at gå i det helt moderigtige. Vi tjekkede ind med vores billet og satte os til rette i flyet, jeg sad næsten fra start til slut, med mit headsæt og hørte musik, sad bare og kiggede ud af vinduet og forstillede mig i en helt anden trøje, med udlandske medspillere, det bliver noget helt nyt! Mine forældre tog med mig ind på akademiet, jeg fik hilst på de fleste selvom jeg kom lidt sent, træneren virkede meget flink. Mine forældre fandt et hotel de boede på indtil de fandt et hus, de skulle jo også lige indpasse til nogen andre rammer. Jeg blev vækket klokken 07.00, vi skulle ned at have morgenmad, da vi spiste var jeg helt i søgelyset, jeg blev stillet så mange spørgsmål, mødte bl.a. en fra Frankrig, Norge og en fra Ungarn. Da vi tog ud at løbe kunne man godt mærke at de var lidt mere løbestærke end vi var derhjemme, de løb i et rimelig højt tempo hele vejen igennem, men jeg skulle blive en del af dem. Jeg skulle blive en del af holdet! Jeg skulle ikke se tilbage på Odense Boldklub, jeg skal fokusere på min fremtid, og den ligger her i A.C.Milan!. Da vi skulle træne igen klokken 15.30 trænede vi en masse teknisk, en masse spille tekniker noget omstillings spil og en masse angrebs spil. Der var nu gået lidt over 3 måneder i Milan, jeg var blevet fast mand i vores trup på førsteholdet. Mine forældre havde fundet et dejligt sted lidt mindre end 4 km fra mit akademi. Vi skulle have rivalopgør i næste weekend, vi skule matche Juventus. Det var en stor kamp, vi kunne få første pladsen og komme foran med 2 point ned til Juventus. Vi spillede i noget lorte vejr, det stod ned i stænger, vi var bagud med 0-2, da anden halvleg begyndte smækkede Capello bolden op langs side linjen, Samuel samlede den op, tryllede lidt, det så fantastisk ud med den måde han førte bolden frem på! Han smækkede den ind i det lille mål felt til Alexis der kom med en vanvittig afslutning og reducerede til 1-2. Det var nu der skulle kæmpes den sidste halve time der var tilbage! Jeg erobrede bolden fra deres højre kant, jeg fremførte bolden hurtigt op af banen, jeg sendte en stikning langs jorden, så kom Luis og løb den op, han driblede hele vejen. ud af hårdt arbejde endte kampen 2-2. Desværre kunne vi ikke rigtig bruge det til noget, jeg fik en ny værelses kammerat, det var Alexis, en af de spillere jeg havde det bedst med på holdet. Jeg blev bedre, det var virkelig det rette valg jeg havde taget! Jeg var sikker på at min fremtid var god her! Alle trænerne var virkelig dygtig. Der var småt gået 1 år nu, alt kørte på skinner fra min side af. Vi lå på første pladsen i vores liga, vi lå foran Juventus med 7 point. Vi skulle til et kæmpe stort stævne i Brasilien om 2 måneder, vi følte os alle klar og var nærmest klar til en første plads. Vi sad alle i flyet på vej til Brasilien, dog var Capello lidt skadet, men det var ikke noget helt alvorligt. Vi kom suverænt nummer et i vores gruppespil, vi skulle møde et hold som var blevet to’er i en anden pulje, oddsene var rimelig gode! Vi fandt hurtigt ud af at vi skulle møde et spansk tophold Atletico Madrid, deres kanter havde rygte for at slå nogle rimelig skarpe indlæg, vi skulle spille den klokken 16.00 næste dag. Vi gik tideligt ind i omklædningsrummet. Vi varmede op, de så rimelig skarpe ud. Men de skulle slås, vi skal videre! Vi kom godt fra start da Alexis scorede på frispark! Vi kom også foran 2-0 med et godt hjørnespark hvor jeg scorede. De reducerede dog igen til 2-1 på en fri løber. Jeg tog en løb langs banen, modtog bolden oppe i luften, jeg driblede 2 mand, jeg løb ind mod feltet hvor jeg blev savet ned!! Jeg blev fuldstændig slagtet bag fra! Jeg lå ned og kunne slet ikke bruge mit venstre ben! Jeg kom ud, og blev tjekket af nogle lærer, de sagde uheldigvis at det ikke så godt ud. Jeg var totalt bidt af smerte! Jeg gik rundt på krykker og forbinding indtil vi kom hjem. vi tabte semifinalen 2-3 til Olympique Lyon, dog kiggede jeg på. Da vi kom hjem fik jeg den melding der tog livet af mig!. En læge kom hen til mig og fortalte der gik minimum 2 år før jeg kunne spille igen, jeg råbte og skreg at det ikke kunne passe! Han prøvede at forklare mig at : fodrodsknoglen havde fået et usandsynligt stort brud og jeg havde fået et stort vrid i mit ledbånd. Jeg gik totalt ned! Alt hvad jeg havde i gang blev brudt ned! ALT!! Jeg kunne ikke beskrive mine aggressioner! Italien, A.C.Milan, 12/4/2017. Her sluttede min karriere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...