Fra København til Mexico


0Likes
0Kommentarer
330Visninger
AA

1. Fra København til Mexico

Fra København til Mexico

”Det er noget lort det hele, hvorfor lige mig”? Nu er jeg endelig blevet populær, har en masse gode veninder/ venner, jeg bor på strandvejen i København. Altså jeg er ikke rig, men vi har et meget stort hus. Jeg har bare det bedste liv, man kunne forstille sig det er dejligt J Men så er der jo bare lige det at mor har fået arbejde i Mexico og vi skal flytte!! Hvorfor? Det er bare det eneste jeg kan tænke, på lige nu ”hvorfor lige mig” bare tanken om at skulle sige farvel til mine venner her hjemme, gør mig rigtig ked af det. Jeg ligger i min seng og tænker lidt. Altså mine forældre er skilt og snakker aldrig sammen. Min mor vil ikke have noget at gøre med min far men, min far vil godt have at vi skal være en familie som er sammen. Så er det da også bare så helt vildt irriterende at min far nærmest bor, i vores baghave ca. 1 gade væk. Det er faktisk også mest derfor, at mor vil flytte, fordi at jeg er hos min far i weekenderne og hos mor resten af tiden. Min mor vil ikke rigtig have at jeg tager om til far. Hun kommer altid med sådan nogle syge undskyldninger om at ”Vi skal altså lige noget andet, i dag kan du ikke vente til i morgen?” fordi at min far drikker nogle gange, lige lidt for meget. Men nu vil min mor altså flytte, men og min far vil gerne med fordi ellers ser han mig næsten aldrig. Vi skal flytte om to dage og mine venner ved ingen ting om det, jeg bliver nød til at sige det i dag. Jeg sidder oppe på mit værelse og er ved at tage tøj på da min mor råber til mig ”Katrine, du skal i skole ellers kommer du for sent” ”ja ja, jeg kommer nu”. Jeg går ned i køknet hvor min mor er ved at pakke de sidste ting ned i kasserne, hun spørger om jeg vil have noget at spise. ”nej tak” jeg overvejer virkelig og sige ja fordi der står bare de lækreste pandekager jeg nogle sinde har set. Men hvorfor skulle jeg sige ja, når jeg er så vanvittigt sur på hende. Jeg har faktisk mest lyst til at sige ”hvorfor tager du ikke bare selv af sted, det er dit job ikke mit”. Men det gør jeg jo selvfølgelig ikke. Jeg tager min taske på ryggen smækker døren i og går. På vej hen til Louise som er min bedste veninde og som jeg følges med hver dag. Tænkte jeg lidt på hvordan jeg skulle fortælle det til hende det blev nok svært men det skulle bare gøres. ”hej” råber Louise i døren, jeg vinkede til hende og smilede hendes blå øjne glitrede i solen som altid. Gid jeg havde hendes øjne tænkte jeg, jeg syndes selv mine øjne er rigtig grimme grøn brune artig noget, ikke lige det pæneste men den tanke overdøvede nærmest den tanke om at skulle fortælle det til Louise. Jeg spurgte hende om hvad hun syndes om Mexico. Hun synes det var et fint land med helt vildt mange mennesker ”jeg var der jo i sommer ferien” hvorfor da det spurgte hun jeg tog en dyb indånding. ”Fordi at jeg skal flytte der til”. Ja det vidste jeg da godt din mor har sagt det til min mor. Jeg skulle også lige til at nævne det. Hvor vidste du det fra spurgte jeg? ”din mor ringede til min mor i går fedt tænkte jeg min mor må havde sagt forkert eller sådan noget. Men det bliver da hyggelig sådan en uge bare dig og din mor. ”hvad” ja næsten hele skolen ved det. Fedt tænkte jeg nu skal jeg over i skolen hvor alle sikkert spørger om jeg ikke glæder mig til at komme på ferie. Da vi kom over i skolen sagde alle som jeg havde forventet ”hvor bliver det fedt var”? Jeg svarede med et skævt smil og sagde farvel til dem alle sammen, også min kæreste, derefter tog jeg hjem. Da jeg kom hjem igen sagde jeg ikke rigtig noget til min mor om det, for jeg var bange for at jeg ville komme til at sige noget dumt, for jeg var virkelig sur så jeg gik tideligt i seng. Nu var dagen kommet vi skulle flytte, jeg var ovre at sige farvel til far, han sagde til mig at han snart flyttede derover, jeg troede ikke rigtig på ham men blev da glad da han sagde det. Da vi havde pakket vores ting tog vi af sted,  på vej til lufthavnen snakkede min mor hele tiden, for at få mig til at tænke på noget andet, end lige at vi skulle til flytte. Men Jeg tror ikke engang jeg hørte halvdelen af det. Vi ventede ca. i 3 timer før vores fly kom, fordi det var vinter og det var meget glat. Da vi endelig kom om bord på flyet tog min mor en bog op af sin taske, det var en ordbog/ guide, ”hvad skal vi bruge den til”? ”ja du skal da vel os lære mexicansk, jeg sad og var lige ved at flippe ud på min mor jeg tænkte bare ”hvorfor har hun ikke sagt det noget før” det havde hun fuldstændig glemt. Efter ca. 13 timer landede vi i Mexico, der var en masse mennesker fra alle mulige lande, vi skulle vente i to timer før vores bus kom og hentede os, men heldigvis var lufthavnen meget stor så vi fik noget og spise jeg fik også noget nyt tøj af mor. På vej til vores hotel tog vi bussen sad jeg ved siden af en pige, hun hed Maria og var 13 år gammel ligesom mig, hun havde brune øjne og brunt hår, hun sagde at hun kom fra Mexico men havde boet i Danmark i et år så hun kunne godt lidt dansk. Jeg spurgte hende hvor hun gik i skole henne, ” jeg går i Mexicansk ungdoms skole”, okay sagde jeg og tænkte ikke rigtig mere over det. Maria sad og prøvede på at lære mig mexicansk men det gik ikke lige så godt, men jeg tror at det var fordi, at jeg har meget svært ved sprog og er næsten ordblind. Men det havde jeg ikke tænk mig at sige til nogen. Dem der hjemme ved det heller ikke kun Louise for jeg er bange for at jeg vil blive mobbet. Men da vi kom op til hotellet skulle vi pakke ud, vi skulle bo på hotellet et par dage indtil flytte mændene havde gjort vores hus klart også skulle vi selvfølgelig os lige ned og lære byen lidt og kende. Vi boede i en stor by som hed Monterrey den var faktisk ret flot men jeg ville nu hellere tilbage til Danmark. Men det var også fint nok for det var ligesom ferie bare i meget lang tid. Næste dag skulle jeg starte på min nye skole jeg var vildt nervøs og bange for at de ikke kunne lide mig. Jeg var jo populær på min gamle skole men det betyder jo ikke at det er det samme her. Jeg kan ikke sproget, jeg kender ingen over hovedet. Men det skal jo gøres, så jeg spiste morgenmad, tog tøj på og tog i skole. Jeg skulle op på inspektørens kontor hvor jeg skulle have en oversætter som både kunne dansk og mexicansk. Og der så jeg så at det var Maria fra bussen jeg blev helt vildt glad for at se hende, hun gik i den klasse hvor jeg også skulle gå, jeg var rigtig glad for så kendte jeg da i det mindste en person. Da jeg kom ind i klassen kunne jeg næsten ikke sige noget, men gjorde det alligevel, ”hej mit navn er Katrine og jeg kommer fra Danmark og er 13 år gammel” og Maria oversatte, imens Maria oversatte tænkte jeg at der nok ville gå noget tid inden jeg ville lære sproget fordi det lød virkelig svært og de talte meget hurtig, de sagde alle sammen deres navne og jeg lærte dem lidt at kende de var rigtig søde bort set lige fra to piger Elena og Julia de troede virkelig at de ejede hele skolen total snobbet og pisse irriterende for at sige det rent ud ”hold kæft hvor har du noget mærkeligt hår hvorfor er det ikke brunt eller sort ligesom alle os andre” jeg gad faktisk ikke svare så jeg lod som ingen ting. Da det endelig var blevet frikvarter spurgte Maria hvor min skole uniform var henne? ” sådan en har jeg da ikke fået”? Så gik vi op på inspektørens kontor hvor jeg fik en uniform og den var virkelig kikset og det kræsede. For jeg var jo ikke vant til at gå med uniform. Da jeg skulle hjem fyldtes jeg med Maria. Vi skulle ned i byen og købe slik, det var ikke lige fordi det smagte helt vildt godt men det var bedre end ingenting. Mig og Maria besluttede os for at vi skulle sove sammen selvom vi kun havde kendt hinanden i et par dage var det som om at jeg havde kendt hende i flere år. Da vi kom hjem fra byen af hjalp hun mig med lektierne. For det var lidt svært. Om aften da vi sad og så fjernsyn, fik jeg en sms hvor der stod ”hvorfor er du overhovedet startet i den her klasse du høre jo slet ikke til her og for resten så er du jo også mega grim” jeg syntes simpelthen bare at det var så plat at jeg ikke engang ville svare tilbage, men et eller andet sted blev jeg os lidt ked af det hvorfor skrev de det de kender mig jo ikke engang. Maria blev lidt sur ” kom vi går ud og siger det til din mor, det der gjorde de også ved Sofie som kom ind i vores klasse sidste år, der var jeg også bedste veninder med Elena og Julia de sagde at det var fordi hun var så smuk og at hun skældte sig ud fra alle de andre på skolen så der var rigtig mange der godt kunne lide hende”. Men fordi de skrev det til hende ville jeg ikke være bedste veninder med dem mere. Vi gik ud og sagde det til mor og hun blev helt vildt sur hun sagde at hun ville ringe til deres mor men det ville jeg ikke have så ville de da bare mobbe mig endnu mere hvis de fandt ud af, at jeg havde sladret. Mor sagde at vi bare skulle gå i seng så fandt vi ud af det i morgen. ”Tillykke med fødselsdagen Katrine” i dag var det min fødselsdag, jeg glædede mig til at komme i skole og havde glemt alt om det i går. Det bliver bare verdens bedste dag for både Maria var der og min mor var der og jeg fik en ny mobil af mor, men så manglede der så bare lige far men det er også okay. For jeg havde fået et brev fra ham hvor der stod ” hej Katrine rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen jeg er rigtig ked af at jeg ikke kunne komme jeg har fået en nyt job så kan derfor ikke flytte til Mexico som aftalt men håber du kan lide gaven og håber du har det godt hilsen far”. Der lå en pakke ved siden af brevet og inden i den var der et nyt kamera, jeg blev rigtig glad og nu skulle jeg bare havde taget en masse billeder, af hele byen så jeg kunne vise dem til far når jeg kom hjem. Mor kørte mig og Maria i skole og så havde hun bagt kage, som jeg kunne tage med, de syndes alle sammen at den smagte rigtig godt, og mor tog lige en snak med læren, om det i går. Elena og Julia sagde undskyld. Og selvom jeg syntes det var meget slemt i starten og flytte syndes jeg faktisk ikke at det var så slemt som jeg havde regnet med og det går jo godt jeg er ikke den populæreste, på skolen og jeg kan ikke helt mexicansk endnu men det kommer vel og så har jeg fået en masse nye venner, og byen er rigtig flot selvom vi stadig bor på hotel så har jeg det lige så godt som da jeg boede i Danmark.

Skrevet af Amalie Østergaard Højrup 7.B P.G 6                                                        

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...