Turen til Amazonas Regnskoven

Novelle til emnet
"Når Mennesker Vandrer"

0Likes
0Kommentarer
242Visninger
AA

1. Turen Til Amazonas Regnskov

Frederik, Kurt og Poul sad i bilen på vej til Amazonas Regnskov. Endelig ferie fra seminariet og nu ville det gå ud på vilde oplevelser. De glædede sig vildt til turen og at de skulle opleve aberne på tæt hold. Da de sad i bilen dunkede varmen igennem dem alle sammen. Det var så varmt inde i bilen, at sveden drev af dem. Kurt satte aircondition til, og Poul fandt noget Dansk Vand frem, så de kunne få noget koldt at drikke.

De steg ud af bilen, og var helt opkogt af varmen. Endelig var de ankommet til Amazonas Regnskov. Aldrig havde de set noget lignende før. De synes skoven var så smuk og fantastisk, men de blev alligevel lidt bange. Hvad nu hvis de ikke kunne finde ud igen. De valgte at gå ind i skoven, og kigge nærmere på den. Regnen fra træerne prikkede Frederik på armen, det var så fantastik. Frederik så et fladt sted over ved nogle træer, de tænkte der kunne de slå en lejr op. Kurt og Poul gik ud i bilen for at finde det telt de havde taget med, og mens de gjorde det gik Frederik rundt i skoven, og fandt brænde, så de kunne få lavet et bål. Da Kurt og Poul kom tilbage begyndte de at slå teltet op og i det samme kom Frederik også tilbage. Frederik fandt sin lighter frem og begyndte at få gang i bålet. Frederik begyndte at varme deres pasta over bålet og lige da pastaen var færdig var Kurt og Poul også færdig med at få teltet slået op. Mens de sad foran bålet og spiste deres pasta fløj gnisterne fra bålet op i den mørke nattehimmel, det var så smukt. Efter de havde spist deres mad skyndte de sig til køjs det havde nemlig været en utrolig lang dag.

 

Næste morgen da de stod op var gløderne fra bålet der stadig, men det var lige ved at gå ud. De trak i deres tøj og Poul begyndte at få gang i bålet igen. Kurt fandt lidt pasta, som de havde levnet fra i går aftes og begyndte at sætte det over bålet. Da de var færdig med at spise begyndte Kurt og Poul at trave længere ind i den fantastiske regnskov. I mens Kurt og Poul travede ind i Regnskoven tænkte Frederik hvad de mon skulle have at spise til aften. Der var ikke langt til en flod hvorfra de havde slået lejr. Så Frederik fandt sin gamle fiskestang frem fra bagagerummet, det tog ikke lang tid for ham at fange et par fisk de bed på krogen næsten med det samme. Han gjorde dem rene nede ved floden med det samme. Efter han havde gjort fiskene rene gik Frederik ud for at samle noget mere brænde til bålet, så nu var han spændt på hvad de andre havde oplevet. Kurt sagde: ”De havde set en masse flotte papegøjer og et par aber. De havde også taget et par billeder af papegøjerne og aberne”. De gik tidligt til køjs om aftenen. Regnen trommede ned på teltet og det var bælg mørkt. Pludselig vågnede Kurt ved at det puslede uden for teltet han tændte lommelygten, og fik vækket de andre to. De andre to vågnede forskrækket op. Poul skyndte sig at finde sin lommekniv frem under hovedpuden og lynede teltet op. Kurt lyste ud i mørket og kunne kun se nogle øjne der lyste i mørket. De så at det var nogle aber uden for teltet. Aberne skreg og skyndte sig op i træerne og borte var de. Alle tre krøb i soveposerne igen.

Næste morgen da de kom udenfor teltet kunne de se fodspor i sandet. De kunne se det ikke var fra aber, så Poul blev helt panikslagen, men Frederik fulgte efter sporene og de andre to fulgte efter ham. Da de havde fulgt sporene i et stykke tid kunne de se at det var en indianer lejr de var kommet til. De listede om bag lejren og kunne se en masse indianere. Pludselig var der en lille indianer dreng der opdagede dem og tilkaldte resten af stammen. Indianerne stod bare og gloede på Frederik, Poul og Kurt. Pludselig kom indianerhøvdingen ud fra et af teltene og befalede to andre indianere til at gribe Frederik, Poul og Kurt. Drengene blev vildt panikslagne, da de blev slæbt ind i et telt der lå langt tilbage i lejren. Inde i teltet blev de bagbundet til en pæl og så var indianerne ellers væk igen. Frederik, Poul og Kurt kunne høre at indianerne festede og dansede udenfor og de var skide bange for at deres sidste time var kommet. Poul kom i tanke om lommekniven han havde i baglommen, han fik Frederik til at få den listet op af lommen, og Kurt fik dem alle tre skåret fri. De listede ud af en åbning bag i teltet og kravlede forsigtigt tilbage i skoven. Da de kom tilbage til lejren, kunne de se der havde været nogen i lejren. Frederiks iPhone var væk og Kurts kamera var også væk plus noget af deres mad var også væk

Det hele vikrede som i en ond drøm. Det kunne bare ikke passe at der skulle ske så meget på en feriedag i Amazonas Regnskov. De kunne se dyre spor, men de var i tvivl om hvilket dyr det var fra, men der var mange spor. De kunne høre aberne var helt vilde i træerne de hylede og skreg. Frederik, Kurt og Poul var virkelig bange nu, og de turde bare ikke være et sekund længere i lejren. De skyndte sig at pakke alt ned i en fart, så de kunne komme væk inden indianerne opdagede at de var stukket af.

Regnen piskede ned på dem, mens de bevægede sig dybere ind i regnskoven. Da de havde gået et stykke tid, var de både trætte og sultne, så de blev enige om at slå lejr. De hjalp hinanden med at slå teltet op og lave bål, så de kunne få noget at spise. De prøvede at lade være med at tænke på indianerne og deres forsvundne ting, og i stedet koncentrere sig om de forskellige aberacer i regnskoven, som de havde fået som opgave fra seminariet at studere nærmere. Nu manglede de Kurts kamera, men de var heldigvis kommet tættere på bilen, så der kunne de hente deres reserve kamera. Der var flere forskellige aberacer, nu da de var kommet længere ind i regnskoven, så de fik taget en masse billeder. Pludselig begynder det at regne voldsomt, og mørket falder på, og de kan ikke se til at tage flere billeder. Drengene løb tilbage til lejren for at komme i tørvejr. Frederik, Poul og Kurt skyndte sig ned i deres soveposer, de orkede ikke mere for i dag.

 

Da de vågnede næste morgen kunne Poul høre en metallyd uden for teltet. Han lynede op for teltet og kiggede ud, og så at det var Frederiks iPhone og Kurts kamera der lå næsten helt henne ved bålet. Det hele virkede pludselig meget mystisk. Poul vækkede de andre og sagde til dem, at Frederiks iPhone og Kurts kamera lå udenfor teltet. Drengene skyndte sig ud fra teltet og kunne se at der var spor efter aberne over alt. Var det aberne der havde taget deres ting og nu leveret det tilbage, eller hvem og hvad……….. Men de var nu ellers bare glad for at de havde fået deres ting tilbage, men de finder jo nok aldrig ud af hvem der har givet dem det tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...