Turen til Amerika

Det handler om en dreng der med sin far og søskende flytter til Amerika, fordi de kan få et stykke gratis jord som de må bygge og dyrke afgrøder på. Rejsen er lang og hård

0Likes
0Kommentarer
308Visninger
AA

1. Turen til Amerika

Turen til Amerika

”Kom og køb, kom og køb. Nyskrevet avis til kun 10 øre. Dagens nyhed : Få gratis jord i Amerika!” råber en mand på gaden. Min far har lige nok penge til at købe en, så han løber hen og køber en af ham. Han står længe og kigger på dagens nyhed Vores familie har brug for et bedre sted at bo. Jeg hjælper meget min far med vores korn, og kartofler som vi dyrker i vores lille have. Men det går ikke godt fordi der er tørke, og afgrøderne har brug for vand.  Amerika ville være godt at bo i. Og så kunne vi endda få et gratis stykke jord. Så kunne vi dyrke en masse, og tjene nogle ordentlige penge. Men det ville tage lang tid at komme helt til Amerika. Vi bor selv på en ø i Irland ved navn Inishturk. Det ville blive en lang og hård rejse.  Jeg har to andre søskende, en lillebror og en storesøster, og min mor venter en ny, så man kan roligt sige at vi ikke altid har lige meget mad at gøre godt med. Jeg er 12 år og Hedder Gustav, min lillebror er 3 år, og hedder Erik og min storesøster er 15 år, og hedder Lise. Min mor laver mad, og passer min lillebror mens min far,storesøster og jeg arbejder, den daglige rutine har efterhånden slidt min far op, og jeg håber derfor inderligt, at min familie griber chancen . Jeg tager ind til byen med min far og søskende i dag for at købe lidt ind for de få penge vi har. Min mor bliver hjemme med barnet i maven. Vi går rundt i de små gader og køber det æsel vi længe havde sparet op til og nogle æbler til den. Efter købet vendte vi snuden hjemad. Vi bliver mødt af et frygteligt syn. Vores hus brænder. Vi har ingen chance for at komme ind og hjælpe min mor, flammerne har taget godt fat! Min far sætter sig ned, og hulker, men jeg ved jeg må holde hovedet koldt hvis min mor skal overleve. Jeg løber rundt om huset, for at se om man kan komme ind nogen steder. Der er en åbning ved vores bagdør. Jeg kan høre min mors skrig inde fra stuen. Jeg er desperat efter at redde hende og barnet, men jeg kan ikke komme ind uden at jeg selv brænder op. Jeg løber om til min far og søskende igen. Min far græder stadig, og mine søskende står og trøster ham. Jeg fortæller ham at der ingen chance for at komme ind. Far løber rundt om huset et par gange, men kommer tilbage skuffet. Så siger han pludselig ”Lad os tage til Amerika og få det gratis jord. Pak de ting i har tilbage også går vi til den nærmeste togstation”.  Jeg spørger ham hvad vi skal gøre med æslet, han svarer at den kan vi ikke tage med så den må vi lade stå. Vi pakker vores ting, putter noget vand i vores drikkedunke, også går vi. Vi går i lang tid. ”Lad os ligge os her, og sove også går vi videre i morgen også finder vi også noget mad.” siger far. Vi ligger os under et egetræ. Helt tæt, for vi har kun et tæppe, som vi alle skal dele. Tilsidst sover alle undtagen mig. Jeg ligger og kigge op i himlen. Jeg tænker på at det bliver en hård tur. Det bliver hårdt for min far for han, har jo min lillebror med. Vi har ikke så mange penge, men min far sige at vi kommer til at tjene dem på en eller anden måde. Men at vi bliver nød til at kæmpe, og være stærke for der er lang vej til det gratis jord. Når vi så endelig får jordet, kan vi tjene penge ved vores afgrøder som vi skal dyrke. Jeg bliver nød til at sove nu, for det bliver ligeså hårdt i morgen som i dag.

Jeg er den første der vågner. Det er en kold morgen. Far snorker, men pludselig vågner han med et sæt. Han vækker de andre to. Min lillebror fryser meget, men så giver vi ham tæppet på og det hjælper. Så er vi igen klar til at gå. Vi går, og går, og går. Far siger, at han lige løber hen, og køber et æble til os hver, for de er billige, 10 øre. Endelig noget at spise. Vi spiser det lige så stille, så vi rigtig kan nyde det og blive mætte af det. Vi ved ikke hvornår vi får mad igen. Min far siger at der ikke er særlig lang til togstationen. To-tre kilometer synes han, åbenbart ikke er langt men det tror jeg at os børn synes. Men vi går videre. Det er en smuk dag i dag. En flot blå himmel. Vi er glade selvom mor, og babyen døde i går. Det dur ikke at blive ved med at være ked af det så kommer man ikke videre, men jeg synes nu at man skal sørge. Jeg er rigtig ked af tabet men vi kunne ikke have rejst til Amerika med en lille ny. Så havde vi nok slet ikke kommet videre og have rejst. Min lillebror begynder at klage, over at hans ben gør ondt, min far svarer at han bliver nød til at være en stærk lille ung mand. Far kysser ham på kinden, også går lillebror rask videre. Min storesøster går, og nynner lidt for sig selv. Hun har ikke sagt så meget på turen indtilvidere. Nu kan vi se togstationen. Der er fire-fem dage, til at man kan få det gratis jord. Vi bliver nød til at købe en hest når vi kommer dertil, for der er kapløb om jordet. Vi løber det sidste vej hen til stationen. Den afgår om fem min. Vi skynder os ind, og får en billet hver, og render ind i toget, og finder en plads. Alle sidder ovenpå hinanden. Her er en grim lugt af sved. Man kan næsten ikke trække vejret, fordi der er sådan en tung luft, man skulle næsten tro, at man kunne dø af lugten. Jeg tør næsten ikke at trække vejret med munden. Rejsen tager en dag eller to, det kommer an på vejret. Det er lang tid for en lille dreng som min lillebror. Min storesøster synes ikke rigtig det er hårdt – endnu. For det bliver det. Det er et lille tog med bænke i venstre side og senge i højre. Hverken bænkene eller sengene er særlig behagelige. Men det må vi nøjes med. Vi kan i det mindste sove i en ordentlig seng, det gjorde vi ikke sidste nat. ”Jeg vil lige prøve at finde en seng. Jeg tror der er en ledig lidt længere nede af gangen. Du kommer bare, og vækker mig hvis der er noget” siger jeg. ”Det er bare i orden min søn. Du har brug for noget søvn, du har været stærk. Du er en god dreng!” svarer han tilbage. Jeg smiler til ham, og går lidt ned af gangen. Jeg tænker stadig på hvad han sagde, og jeg rødmer. Hov, der er en ledig plads. Jeg smider min sovepose derop, og lægger mig til at sove. Jeg bliver vækket næste morgen, ved at min far siger at min lillebror har det dårligt. Jeg skynder mig at pakke min sovepose og løber med min far. Der sidder lillebror med et tæppe omkring og helt hvid i hovedet. Jeg giver ham mit sidste vand og han siger at han får det lidt bedre. ” Vi skal af om to timer har de lige sagt, han kan nå at sove lidt. Vil du følge ham hen til sengen?” spørger min far ”Og blive ved ham?”. ”Ja det vil jeg da, far. Kom lillebror”. Min lillebror følger efter med sin  lille sovepose i hånden og tæppet omkring sig. Jeg tager sove posen ud af posen og ligger den på sengen. ” Så, lig dig bare i den”. Han ligger sig i den og der går ikke lang tid før han sover. Jeg bliver siddende på senge kanten. Jeg falder selv i søvn lidt efter.

Vi vågner begge, ved at hornet i toget hyler. Vi skal af nu. Vi pakker vores soveposer, og løber hen til storesøster og far. Vi går alle ud af toget. Nu skal vi til at gå igen. Der er mange der skal samme vej, så vi går mange sammen. Ved stoppestedet, er der nogle der sælger noget frugt og brød. Far køber et brød vi skal dele, og et æble til os hver. Vi fylder vores drikkedunk med noget vand fra en  forholdsvis ren å. Også begynder vi ellers at gå. Vi er i hvert fald, 100 mennesker der går. Der er ikke særlig mange der har små børn med. Nu skal vi gå i fire dage, også skal vi være det sted hvor kapløbet starter, i en dag og der skal vi nå at have købt en hest for de penge vi har tilbage. Vi får hver et lille stykke brød af far. Det er lækkert blødt, næsten så godt som mor bagte det. Vi har stadig et halvt stykke brød tilbage til senere. Alle er glad, og går, og synger. Det er også en god dag i dag med blå himmel, men det bliver snart mørkt. Hvor skal vi mon sove? Vel bare under et træ eller sådan noget?. Min far siger at vi stopper, og sover, når vi har gået en lille smule mere. Min lillebror er ikke træt endnu, og går bare. Min storesøster er begyndt at blive vrøvlet, og klager næsten hele tiden over hvor ondt hendes ben gør, men hvad kan vi gøre ved det? Ingenting. Vi har også ondt Efter at have gået i en time er det blevet helt mørkt, og alle ligger sig til at sove. Vi finder vores soveposer frem, og ligger os under et lille træ . Der går ikke lang tid, så er der ro ”i lejren”. Man kan høre snorken rundt omkring. Min far snorker også. Min lillebror ser sød ud, når han sover. Min storesøster sover også. Nu kan vi snart få et rigtig godt liv. Jeg drømmer om at vi kommer til at tjene godt på det vi kommer til at dyrke og laver et smukt hus, og vi lever lykkeligt til vores dages ende, som de siger i eventyr. Det bliver garanteret rigtig godt.

Jeg bliver vækket af min far, som siger at vi skal videre. Lillebror og storesøster, er allerede vågne så de er klar. De mangler kun mig. De andre mennesker begynder at gå nu, og vi følger efter. To dage tilbage også er vi der. Jeg begynder så småt at få mere og mere ondt i benene, men klager ikke. Min far slæber på mange af vores ting, men han har ikke spurgt endnu om vi ville hjælpe ham, så det må vel ikke være et problem? Men i hvert fald går vi videre. Min storesøster bærer ingenting, så hun har faktisk ikke noget at klage over, selvom hun gør. Min far siger ikke noget til det, og ignorere hende. Far fortæller om dengang hans far, og ham også dyrkede afgrøder i deres lille have. De dyrkede kartofler og korn, og at de tjente meget ved det siger han. Men en dag var der en tyv i deres hus. Han trampede, og trak alle afgrøderne op og tog pengene der lå indenfor. De opdagede det ikke før om morgenen for de havde ikke hørt nogen komme ind. Hans far tænker lidt for sig selv kan jeg se . Der er en dame foran, som giver vores far nogle gratis mønter, og hun spørgere om hun må få et æble. Det bliver han rigtig glad for. Han takker hende mange gange, og giver hende et æble til gengæld. Hvorfor mon hun gav os det? Bare sådan pludselig? Jeg er taknemmelig men det er da lidt underligt? Pludselig hører vi et skud længere fremme.”Hvad var det, far? Er der nogen der er blevet skudt?” spørger jeg min far.”Jeg ved det ikke? Det vil jeg tro. Kom” svarer han. ” Hvad skal vi?” spørger jeg igen. Han tager min lillebror, og min storesøster i hånden og løber. Jeg løber efter. Vi kommer hen til stedet, hvor vi hørte skuddet. Og lige der..lige foran os ligger en mand...død. Foran os ser vi en dame juble og løbe væk. Vi spørger en dame foran os hvad der er sket. Det tager hende noget tid at svarer da hun stadig er en smule i chok på grund af hvad der lige er sket. Hun forklarer, at damen var blevet meget sur på ham, og bare skød ham fordi han svarede igen. Hun ved ikke hvor pistolen kom fra. Hun siger også at hun kender damen. Vi hører også nogle skud bag os men vi går bare videre.”Far, Hvor er Lise henne?” spørger jeg min far. Han kigger omkring sig. ”Jeg havde hende lige i hånden!!” råber min far. Vi stopper op, og kigger alle tre desperat rundt efter hende. Der er ingen syne efter hende. Så kigger vi ud i vejkanten og bliver mødt af et grimt syn. Der ligger hun. Vi kan se hun bløder fra maven. Hun er helt hvid i hovedet. Min far går hen og rusker i hende ”Lise, LISE!!” råber han og udbryder i gråd. Nogen har skudt hende. Jeg bliver pludselig meget vred. Min øjenbryn vender ned ad. En tur blev pludselig ændret fra lykkelig og god, til helvede. Det var bare det sidste der skulle ske...at miste en mere! Min lillebror trøster min far. Vi græder alle tre.”Kom unger. Vi bliver nød til at gå videre. Vi kan ikke gøre noget ved det” siger far hulkende. Vi går videre. Men vender hovedet et par gange for at kigge på hende. Det begynder ligeså tille at blive mørkt . Lillebror bliver mere ,og mere træt.”Far, har du noget vi kan få?” spørger jeg far.”Ja. Værsgo...værsgo”. Vi spiser brød, og tager en tår vand hver. Min lillebror og mig smiler til ham, og han smiler tilbage. Så fik vi lige lidt mere energi til at gå det sidste stykke, til der hvor vi skal sove. Nu er der blevet helt mørkt og vi finder igen vores sovepose frem, og ligger os på det kolde jord. Min lillebror og jeg snakker lidt om hvad vi skal i morgen.”Vi er nok ved endestedet i morgen aften. Så kan vi få noget gratis jord. Også i overmorgen skal vi ride ud, og sætte vores flag i det jord vi vil have. Så skal vi bygge et hus, og dyrke kartofler og sådan noget” fortæller jeg til ham. Han nikker ivrigt, og derefter ligger vi os til at sove. Jeg vågner stille og roligt. Ingen vækker mig. Min far og bror sover stadig. Jeg vækker dem lige så stille.”De andre begynder at gå nu” siger jeg stille. Nu er de vågen og vi begynder at gå med.” Så er vi der snart. Er i lige så spændte som mig?”spørger han . ”JA!” siger vi i kor. ”Kom lad os gå” siger min far. Det er ikke godt vejr i dag. Grå himmel, og det regner lidt. Det regner nok, til at vi kan mærke vandet trænger ind gennem vores tøj, og ind på vores hud. Vi bliver hurtig kolde. Vi har gået i lang tid, og vi er der snart. Far siger om en halvt time. Jeg glæder mig helt vildt, til at se hvordan det ser ud, der hvor kapløbet starter. Men også til at se hvordan jordet er, om det er godt at dyrke i. Nu kan vi se det. Vi småløber hele vejen derhen. Der er boder rundt omkring, hvis man lige har brug for at købe noget inden den store dag i morgen. Vi får øje på en mand der sælger heste. ”Her. Tag ham. Jeg løber lige over til manden der og spørger hvad en hest koster” siger far. ”. Jeg tager fast i min lillebror. Der går få minutter så er far tilbage . ”Den lidt store brune hest der koster 50 øre. Det er ikke meget for til hvad de koster mange andre steder.” siger far rigtig glad.”Så nu skal vi have det rigtig godt os tre. Det bliver rigtig godt. Vi skal dyrke kartofler,korn og alt muligt andet. Og tjene en masse penge”. Det er længe siden jeg har set far SÅ glad siden det med mor og storesøster Lise. Men jeg tror ikke, vi skal have alt for store forhåbninger. For vi ved ikke hvor godt jordet er endnu.

Jeg vågner ved at en masse folk råber. Der en halv time til afgang. Vi gør os klar med hesten og går hen til startfeltet. Lillebror og mig sidder allerede på hesten. Det bliver en go oplevelse. ”I har hver fået et flag. Der er allerede sat sorte flag ud, som i kan erstatte med jeres eget. I skal bare rive det sorte op og sætte jeres eget i. Så får i jordet. Er alle klar?” råber en stor mand på en stor sort  hest. ”JA” brøler alle menneskerne inklusiv min far. ” 3..2..1..START!!!” . Vi rider i fuld galop. Det går rigtig stærkt . Min lillebror hyler af grin. Vi rider ikke særlig lang tid før vi ser et rigtig godt sted. Far stopper hesten bræt så vi næsten falder af, Men heldigvis hjorde vi ikke det. Han løber hen til det sorte flag og bytter den om med sit eget. ”JAAAAAAAAAAA” råber han. Vi er alle tre rigtig glade. Lillebror løber rundt og synger og råber. ”Sådan far. Se der er en å!”. siger jeg.”Så kan vi også få vand lige når vi har brug for det” siger min far. ”Far... Må jeg gerne få et æble” spørger lillebror pludselig. Min far giver os en hver. Nu kan vi endelig se lyset for enden af tunnelen. Vi bliver en lille lykkelig familie. ” Jeg elsker jer”, siger jeg. Vi smiler alle helt op til øerne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...