Drømmen der gik i opfyldelse

Sportstjerne kommer til Paris for at svømme på det franske hold. Han kommer i penge problemer og prøver at få det løst.

0Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

1. Drømmen der gik i opfyldelse

Drømmen der gik i opfyldelse
Jeg stod der på skamlen, og var helt koncentreret og klar. Mit hjerte dunkede og jeg var spændt som aldrig før. Hele mit hold havde ventet til dette løb og denne dag kom, vi så frem til en mindst en bronze medalje. Der blev trykket på knappen og startsignalet lød og vi sprang alle i på samme tid. Da det kolde vand ramte min krop fik jeg et kuldegys og først der var jeg klar over hvad jeg lavede. Det var min favorit distance jeg skulle svømme, 100 meter fri. Endelig havde jeg kvalificeret mig til EM i England, som altid har været min drøm. Jeg lå på bane 3 og min værste konkurrent lå på bane 4. Der var 25 meter tilbage og vi lå side om side. Vi så hinanden lige ind i øjnene i en vejrtrækning. Det tændte mig af og det startede et eller andet som fik mig til at spurte som aldrig før. Jeg slog ind på 46,21 og Bane 4 slog ind på 46,68. Jeg var 23 år og jeg havde vundet guld til EM, det var helt utrolig og jeg følte mig slet ikke træt eller udmattet. Verdensrekorden var på 44,94, som var alles drøm at opnå. Det var en franskmand som havde verdensrekorden. Oppe på tribunen så jeg min træner, mit hold og min familie. Jeg gik op af vandet, tog mit tøj og gik op for at fejre det med mit hold.

Vi boede i London på et fint 4 stjernet hotel. Der var lækker mad, hvilket er vigtigt når man er sportsmand. Der var buffet hvor der var alt mulig mad, lige fra nudler til bøf. Da vi sad nede i restauranten, og fik lækker isdessert efter vores aftensmad, kom min træner hen og sagde: ”Joseph, vil du ikke lige komme med udenfor, jeg har noget jeg gerne vil fortælle dig”. ”Okay, to sekunder jeg skal lige spise op” havde jeg sagt. Da vi kom udenfor, satte vi os ned på en bænk og træneren sagde: ”Lionel Horter, som er den franske træner, kom hen for at snakke med mig efter 100 meter fri”. Hans øjne lyste op, da han fortalte om det. Jeg sad og lyttede godt efter, specielt da jeg hørte om den franske træner, fordi han var en træner som jeg virkelig så op til. ”Han spurgte mig om du kunne tænke dig, at prøve og træne med i til en træning engang, da han kunne se meget talent i dig”. Jeg vidste ikke om jeg hørte rigtigt. Havde jeg lige fået tilbuddet om jeg ville til at træne med franskmændene, det var for vildt! Jeg kunne næsten ikke svare, men jeg fik stammet et ja tak frem. Min træner behøvede ikke et svar, fordi han kunne se hvor glad jeg var. Jeg gik ind til restauranten igen, for at fortælle de andre den gode nyhed. De var glade på mine vegne, men også lidt kede af hvis jeg nu skulle til at flytte til en anden klub.
Vi gik op på vores værelser, for at gøre os klar til at sove. Jeg delte værelse med en af mine gode venner, som hed Leon. Klokken var kun omkring otte om aftenen, så vi blev enige om at vi lige kunne nå at se en film.
Vi havde to enkeltmands senge og vores eget toilet med badekar og bruser. Vores hotel lå ud til Themsen, og vi havde en skøn udsigt til Big Ben, som blev oplyst hver aften, så den så helt gylden ud. Det var træls at det var sidste aften fordi vi havde hygget os vildt meget og jeg var efterhånden blevet helt vild med London. Vi valgte at vi ville se en film der hedder ”The Zookeeper”, som var hamre sjov. Vi gik ud for at børste tænder. Jeg faldt hurtigt i søvn.
Jeg vågnede ved vækkeurets irriterende lyd, som afbrød min drøm. Jeg havde sovet fantastisk i min bløde og varme seng. Drømmen handlede om Frankrig, og jeg kom i tanke om den gang jeg var i Frankrig. Det var i sommerferien, da jeg var tolv år gammel og min drøm mindede meget om dengang. Jeg gik ned for at mødes med holdet, og for at få morgenmad. Der var igen buffet, hvor der var både müsli, pandekager, brød og en masse andet. Jeg spiste indtil jeg var propmæt, så jeg kunne klare mig til rejsen hjem. Træneren sagde at vi skulle gå op på værelserne for at pakke, og at vi skulle mødes nede i forhallen klokken ti.
Min kuffert lå under min seng oppe på værelset. Jeg hev den frem og begyndte at smide mit tøj i, først mit svømmeudstyr og alt det andet jeg havde med. Det sidste jeg smed i kufferten, var min guld medalje. Jeg stod længe med den i hånden, og kom i tanke om at jeg skulle til Frankrig og træne. Mine forældre vidste det ikke endnu, og jeg var ikke sikker på hvad de ville sige, til at jeg skulle flytte hjemme fra. De ville sikkert sige ja, fordi de plejer at sige, at jeg er gammel nok til at kunne tage af mig selv. Jeg glædede mig vildt meget til at komme hjem, og fortælle om det. Efter at jeg havde pakket, og gik jeg i bad.
Klokken var syv minutter i ti og jeg havde efter hånden lidt travlt.
De andre stod nede i forhallen, og ventede mens jeg kom løbende hen ad gangen for at nå det. Holdet havde lejet en stor og ret meget beskidt bus. Vi satte os ind i bussen, og kørte til lufthavnen. Vores buschauffør lugtede som en alt for gammel og fugtig svømmetaske. Vi kørte forbi det nye OL stadion, som de var ved at bygge op til det næste OL i år 2012. Vi var endelig kommet til Londons lufthavn, som var kæmpe stor. Vi skulle checke ind klokken halv et, så der var lidt tid at shoppe i. Jeg købte en æske chokolade til min mor og far. Da vi sad inde i flyet kom stewardessen hen med noget mad til os. Det var nogle kedelige og tørre sandwich, som var pakket ind i en plastic æske, hvor man kunne se dug på siderne. Det var næsten ikke til at spise, nu når man har spist alt den gode mad i næsten en uge. Der gik forhåbentligt ikke særligt lang tid inden jeg sad i flyet igen håbede jeg.
Holdet og jeg glædede os altid til at blive hilst med flag, når vi kom hjem efter at have været på ferie. Dørende åbnede og alle de andre stod og vinkede med flag.
Vi blev taget godt imod, og mine forældre havde sådan nogle røde og hvide viking hatte, som man har på til fodboldkampe. De så dumme ud med dem på, men det var da en sød tanke, tænkte jeg. Vi gik hen til bilen, for at køre hjem af. Min mor og far ville vide en masse om turen, og jeg fortalte næsten alt hvad jeg havde oplevet. ”Hvad så, skal du ikke også snart skifte klub” sagde min far ”du er da lidt for hurtig til din klub, er du ikke?” Jeg sagde: ”Nej det tror jeg ikke, jeg er glad nok for min klub”. Der blev et stykke tid hvor alle var lidt stille, så brød jeg stilheden: ”Det er faktisk ikke rigtigt, min træner spurgte mig, om jeg havde lyst til at flytte til Frankrig for at bo, så jeg kunne træne med det Franske hold”. Min far kørte straks ind til siden ved en lille rasteplads og stoppede bilen. Så sagde de: ”seriøst, hvor er det flot Joseph! Det synes vi at du skal gøre, du er jo 23 år og skulle alligevel snart flytte hjemmefra”. Jeg havde aldrig troet at det ville blive så nemt. ”Tusinde, tusinde tak!” Røg det ud af min mund. Jeg omfavnede dem begge to og gav dem et stort knus. Vi var kommet hjem og satte os ned i sofaen. Jeg fandt computeren frem og begyndte at tjekke flybilletter til Paris i Frankrig. Jeg scrollede ned på siden og fandt et fly til i overmorgen. ”Jeg kan se der går et fly i overmorgen, kan jeg tage med det?” sagde jeg. ”Er det ikke lidt for tidligt, men hvis du føler for det, synes jeg bare du skal tage af sted så snart du kan” sagde min mor. ”Fint, det gør jeg” sagde jeg ”Wauw, jeg glæder mig vildt meget”. Dagen var kommet hvor jeg skulle af sted. Mor og far kørte mig ud i lufthaven, og jeg glædede mig vildt meget! Det havde ikke været særlig lang tid siden jeg stod her sidst, og jeg var efterhånden ved at være vant til at rejse følte jeg. Vi gik hen af gulvet og kom til den store trappe hvor man skal visiteres. Jeg vinkede farvel til min familie og sagde tak for pengene til rejsen. De havde lovet mig, at de ville komme og besøge mig i sommerferien. Efter et lille stykke tid skulle jeg op i flyet og jeg satte mig ved siden af en anden dansker. Det var en kvinde som virkede meget flink. Hun spurgte mig hvad jeg skulle i Frankrig, og jeg svarede at jeg skulle bo i Frankrig. Efter en lang og kedelig flyvetur var jeg landet i Paris. Det var en flot by, som jeg aldrig havde været i før. Det var høje bygninger over alt. Jeg var blevet vildt meget sulten og besluttede mig for at tage på restaurant for at spise og fejre at jeg var flyttet. Det hele ville blive super godt både med svømning og bare det hele. Jeg bestilte spaghetti, og da jeg var færdig, og skulle betale havde jeg kun 200 danske kroner. De kunne godt veksle og jeg fik betalt. På vej hen til et hotel, tænkte jeg over hvad jeg skulle gøre med mine penge. Jeg havde jo ikke flere, kun lige nok til at leje et gammel og slidt hotelværelse for to dage. Kunne jeg få et job? Nej, det var der nok ikke tid til, med alt den træning. Jeg lejede hotel værelset, og gik ned og købte ind til morgen mad. Da jeg kom hjem, var jeg blevet træt og lagde mig til at sove. Det var i morgen jeg skulle være med til træning for første gang. Jeg vågnede og gjorde min daglige morgen rutine. Jeg snuppede bussen og blev sat af lige uden for sportscenteret.
Det var en meget stort og moderne center med haller til alle mulige sportsgrene. Jeg klædte om sammen med en masse flinke og kæmpe store fitness trænet fyre. Træneren kom ind for at hilse på mig, og han lignede ham selv fra alle de billeder jeg havde set af ham. Vi hoppede i vandet efter at vi havde fået vores program. Det meste af det stod på fransk så min nye træner fik hurtigt lavet et program på engelsk. Jeg hoppede i vandet og svømmede mit program. Det havde været en skøn, men også helt vildt hårdt! Det havde været fedt, fordi træneren havde nogle anderledes øvelser som kunne forbedre min teknik. Jeg var på vej hjem og imens jeg gik spekulerede jeg på hvad jeg skulle gøre med hensyn til penge. Jeg tænkte på at søge sponsorater, men der vil gå et par måneder, inden kontrakten ville være på plads. Jeg var virkelig på dybt vand i forhold til penge og jeg havde ikke engang nok til at bestille en rejse hjem. På vej hjem til hotellet, gik jeg forbi en lille flok mænd på tre personer. De var ikke særligt høje og havde noget mærkeligt og langt skæg. De sagde noget på fransk, som jeg ikke forstod. Jeg prøvede at ignorere dem, men så sagde de noget på engelsk. Jeg gik hen for at få at vide, hvad de sagde til mig. De fortalte mig noget med penge. De virkede vildt flinke, syntes jeg, og vi satte os ind på en café og de bestilte en øl til mig og dem selv. Vi sad og snakkede lidt og jeg fortalte dem om hvilken situation jeg var i med mine penge. De tilbød mig at låne nogle af dem, hvilket jeg synes var vildt pænt af dem. Jeg tog i mod tilbuddet og fik 8.000 €, og sagde tusinde tak. Jeg kunne godt få betalt pengene tilbage, hvis jeg søgte sponsorater og fik mig et arbejde ved siden af min svømning. Jeg skulle give dem tilbage efter et år. Jeg fandt mig et arbejde som kasseassistent, og det blev jeg glad for. Svømningen gik vildt godt, jeg havde slået pr. (personligrekord) på min 100 meter fri til et stort internationalt stævne i Nice. Det var endt med at blive vildt godt hernede. Jeg glædede mig til at det blev sommer, så jeg kunne se min familie igen. En dag da jeg stod, og lavede mad til mig selv, ringede det på døren.
”2 sekunder, jeg skal lige slukke for komfuret” råbte jeg. Det bankede på igen, bare lidt hårdere denne her gang. Det var sgu da mærkeligt tænkte jeg. Da jeg åbnede døren stod mine tre venner som jeg efter hånden var sammen med 3 gange om ugen. De stod med korslagte arme, så man kunne se deres tatoverede og muskuløse overarme. Jeg inviterede dem indenfor, og sagde: ”I må da godt spise med, hvis I vil det, jeg har lavet pasta og kødsovs”. De sagde ikke noget, og stod bare og stirrede på mig med deres store og mørke øjne. ”Hvad er der noget galt?” sagde jeg. ”Der er nu gået et år og to dage siden vi lånte dig pengene, så vi ville lige vide om du har dem?”. Mit svar var bare: ”Det havde jeg helt glemt. Jeg skulle gerne have nogle af pengene nede i banken, men det er nok kun 2.000 €”. ”Vi vil have dem nu. En aftale er en aftale!” råbte de. ”Rolig nu, jeg skal se hvad jeg kan gøre” sagde jeg. De trådte indenfor døren, gjorde noget med deres fingre så de sagde knæk og smækkede døren hårdt efter sig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...