From Denmark to Hollywood

Det er en novelle :D

1Likes
0Kommentarer
392Visninger

1. :)

Endelig landede vi i Danmark vi fik vores bagage gik vi ud af en dør, dørene gik op og der stod min mormor og morfar, farmor, farfar og bedste far med flag og løb hen og krammede os. Jeg hedder Jasmin 13 år langt sort hår det krøller lidt, store brune øjne går tit i mange forskellige farvet trøjer, mørke bukser/shorts og grønne ”Converse”. Jeg bor på Nørrbro sammen med min familie, som består af, min mor Lene 40 år kort lys hår, blå øjne, min far John 45 år halv skallet, grøn brune øjne, og min store bror Martin 15 år kort brunt hår, brune øjne.  Det var en ganske normal aften. Hele familien var samlet til familie fest, min mor kikkede på mig, så på min far som nikkede til hende, jeg sad bare og kikkede på min mormor ind til min mor bankede på glasset med hendes ske. vi blev alle stille, min mor rejste sig op og rømmede sig og sagde så mens hun kikkede på mig og Martin ” Mig og John har besluttet os for at flytte til Hollywood for at John kan beholde sit job” ”Jeg vil ikke, GLEM DET!!” kom der ud af min mund, jeg skubbede stolen jeg sad på så lang væk som muligt og gik trampene ned af gangen ned til mit værelse, mens tårerne bare væltede ned af mine kinder. Jeg smækkede døren så hårdt jeg kunne. Jeg satte mig på min seng og jeg kunne mærket hvordan tårerne blev ved med at storme ned af mine kinder, og ikke ville holde op. Efter lidt tid kom Martin ind på mit værelse og satte sig på hug lige for af mig og spurgte om jeg var okay, jeg nikkede og rejste mig, jeg kik ud på toilettet, jeg tog det håndklæde der hang der ude jeg fik tørrede de fleste tårer væk fra mine kinder. Da jeg kom tilbage sad alle og snakket om hvordan det vil blive når vi flyttede til Hollywood, jeg fik mig sat ned ”vil du ikke havde lidt is søs” spurgte Martin som sad lige ved siden af mig ”jo tak” sagde jeg stille og tog lidt, jeg var ikke sulten men spiste lidt alligevel mens jeg drak det sidste af min cola.  Jeg sad og lyttede lidt rundt om hvad folk snakkede om, jeg hørte på hvad min mormor og morfar snakkede om, så på hvad min farmor og mor snakkede om mens jeg sad og lyttede, sagde min mormor til min far ”Hvor længe skal i så være i Hollywood?” og det var ikke svært og høre for hun råbte det da de sad i vær deres ende af spisestuen ”måske 3 år så kommer vi tilbage” Svaret min far. Jeg spyttet cola lige ud på den hvide dug, min mormor råbte bare ”NEEEEJ min nye dug” ”UNDSKYLD mormor” sagde jeg omkring 20 gange mens hun fik taget alt af bordet og sat væk og rev dugen af og smed den ud i håndvasken og begyndte og vaske den, jeg løb igen ind på mit værelse og græd og ringet til min bedste veninde Mille og fortalte alt om hvad det skulle ske, hun skreg alt hvad hun kunne og begyndte næsten og græde. Da vi lige havde lagt på bankede det på døren til mit værelse, det var min mor og far som stak hovederne ind på mit værelse. ”Hej må vi komme ind” spurgte min mor, jeg nikkede. De satte sig på vær sin side af mig, mor på venstre og far på højre, min mor lå hendes arm på min skulder og spurgte ” Er du okay?” jeg tørret mine kinder med mit ærme, jeg løftet hovedet ” Ja jeg har det fint, men hvorfor skal vi til Hollywood” Spurgte jeg selv om jeg faktisk godt viste hvorfor, og kikket på min far ”Min chef sagde at de manglede folk på fabrikken over i Hollywood så jeg sagde at vi godt kunne flytte der over” svaret min far som kikket mig ind i øjnene ”hvorfor sagde du ja?!? Og så i 3 ÅR!?!” Jeg kikkede surt på min far ”Dig og Martin siger hele tiden at vi aldrig laver noget i vores familie” min far lød lidt sur da han kun prøvede og hjælpe ”Ja men vi mente jo ikke at vi skulle flytte væk” Det var Martin der også var kommet ind på værelset, der var stille, Da der lød et brag inde fra stuen, min mor rejste sig og løb der ind for at se hvad der var sket, det var min mormor det tabte en kande med vand fordi hun havde lidt sæbe på hendes finger, efter hun havde været ude og vaske dugen. Min mormor var ved at blive lidt sur for det kunne man høre for hun råbte nemlig ”HVORFOR SKULLE DET OGSÅ SKE FOR MIG?” ”Slap af mor der er ikke sket noget, hvad med vis du bare sætter dig ned så skal jeg nok lige tørre op” Sagde min mor. Min mormor satte sig ned og begyndte og snakke som om der ikke var sket noget. Det var så en lidt speciel familie fest vi havde os der. 2 mdr. sener: Nu har jeg pakket sagt farvel til mine venner og nu sider jeg så i Københavns luft havn. Tidligere i dag var der en flytte bil og hente vores ting som skulle med til Hollywood. Vi blev enige om at vi fløj der over, eller mine forældre blev enige om at vi fløj. Folk ville nok mene at man ville glæde sig til at rejse eller flytte, men sådan har jeg det ikke jeg tværtimod træt af vi skal af sted. Skulle sige farvel til alt i Danmark, venner, familie, ALT skal man sige farvel til og skal til at starte forfra med venner skole, man skal til og vende sig til alt som Hollywood kan byde. Jeg sad og blev mere og mere sur over vi skulle af sted, da vi sad og ventede på og komme ind i flyveren ringede min tlf. det var Tobias min bedste ven, han har ikke været hjemme de sidste 2 mdr. da han har været i Spanien. Gid det var mig der kun var væk i 2 mdr. eller 2 uger ikke 3 år!?! Jeg var ked af jeg ikke fik sagt farvel til min bedste ven, jeg var ved at få tåre i øjnene men holdte dem igen, imens vi snakket sagde en dame i højtalerne i lufthavnen ”Af gang til Hollywood er klar folk kan gå ind i flyet nu” det sagde hun på 1000 forskellige sprog og så på dansk IGEN. Vi sad i flyet, jeg gloet ud af vinduet jeg fik bare sådan lyst til at løbe ud og bo hos Mille i de 3 år, vi var væk. men dørene blev lukket og nu var der ingen vej ud, der kom en steudesse som fortalte om hvor tingen lå vis vi nu skulle styrte ned, og alt mulig med hvordan vi skulle spænde sælen når vi lettede og når vi landede mens vi sad i luften sagde jeg ikke så meget nogle enkle sætninger vis ikke bare ord, jeg sad bare og kikkede ud af vinduet og tænkte på alle mine venner min familie og altmulig som jeg allerede har tænk 1000 gange over, Mille og Tobias var nok dem jeg tænkte mest på hele vejen der ned, indtil en dreng bag mig kom til at sparke til min stol han satte hovedet ind i mellem sæderne ”Undskyld” sagde han ”Det gør ikke noget” jeg tror jeg fik lidt røde kinder da jeg svaret, inden han tog hovedet til sig spurgte han ”Hvor skal i hen” ”Hollywood dig” igen blev jeg rød i hovedet da jeg svaret, ”Hollywood jeg har været på ferie hos min mormor og morfar her i Danmark ” jeg kunne se han blev lidt genert. Han tog hovedet til sig, jeg kikket igen ud af vinduet. Efter et døgns flyvning landede vi endelig i Hollywood kl. var ca. 23:30 om natten og vi skulle med en bus ud til vores hus som min mor og far har købt som vi skal bo i indtil vi flytter hjem til Danmark, vis vi flytter hjem igen. Vi var i vores hus en halv time efter, det var det fedeste hus jeg nogle sinde har set der var pool, mig og Martin fik vær et MEGA værelse med egen torilet. Jeg vågnede da min far råbte ”Jasmin du skal op der er morgenmad!” jeg kikkede på mit væk ur som stod på det lille bord ved siden af min seng, kl. var KUN 06:30 og jeg skulle op? Jeg fik mig slebet ned til morgen bordet, der stod en fremmed dame med mørkt hår brun i huden, i køkkenet ”Hvem er det” hviskede jeg til min far ”Når ja det er Heidi Vores stuepige” Hviskede han tilbage. ”hvad vil du have til morgen mad?” spurgte Heidi ”øh bare havregryn” svarede jeg. Da vi havde spist kom skole bussen og hentede os, inde i bussen sad mange forskellige mennesker, der var ingen pladser at se, men nede for enden kunne jeg se en tom plads, jeg gik der ned af da jeg faldt over en taske eller noget, jeg landet på et tomt sæde hvor der sad en dreng ”Hei igen” sagde en dreng med brunt hår, grønne øjne en sort jakke og mørke blå lang bukser. ”Hei” sagde jeg smilende ”må jeg side her” spurgte jeg ”ja selvfølgelig” svaret han og smilede Vi sad og snakket, han virkede meget flink og sød. Bussen stoppede ude for en stor skole eller High School som det nu var. Jeg kom ind på kontoret for at finde ud af hvor jeg skulle være, jeg fik en nøgle til mit skab og et stykke papir med de forskellige timer jeg skulle have mens jeg var her, jeg skulle være i lokale 150, jeg bankede lige stille på og åbnede døren ind til lokalet ”hej er det her lokale 150?” spurgte jeg ”ja” damen kikkede lidt på mig og sagde ”Når, du må være jasmin den nye elev” Svaret damen med hendes lyse hår sat op i en hestehale. Jeg kikkede rundt i lokalet og der sad drengen fra bussen og flyet, stolen ved siden af ham var fri og der var ikke andre, ”Hej igen” sagde han smilende jeg smilede bare og satte mig ned, og sagde ikke noget. Jeg fik mine engels bøger, de andre ville jeg få når jeg havde de andre fag, klokken ringede og vi fik frikvarter jeg fandt Martin, vi satte os ud i skole gården og spiste og snakket til klokken ringede. Jeg havde 6 timer den dag. Martin havde 8, så skulle selv komme hjem. Selvfølgelig kommer jeg for sendt til bussen så jeg skal gå hjem og jeg har ikke helt styr på hvor jeg bor, så jeg ringede til min mor som bare var der hjemme så hun for hun havde ikke et job, hun bad mig om at ringe til far men inden jeg nåde det kom en mand og tog min mobil. Jeg løb efter ham men kunne ikke nå ham da han løb for hurtigt, jeg så en mand side på en bænk, tror han var hjemløs ”Velkommen til Hollywood lille tøs” sagde han jeg kikkede rund og så et skilt hvor der stød ”Hollywood alle” Der borde jeg men hvilket nummer, og jeg kunne jo ikke ringe til min mor eller far og vi havde ikke nogle bil så den kunne jeg heler ikke kikke efter, jeg gik i mine egne tanker da jeg føler at der en bag mig, jeg går, vider da jeg pludselig mærker at en tager fat om min mave og river mig en i en busk og bytter mig ned i en sæk, jeg skriger og sparker alt hvad jeg kan, da alt lige pludselig bliver sort. Jeg vågner igen inde i et rum hvor der er alt mulige ting, jeg er spændt fast til et bord, en mand kommer frem og siger ”hende kan vi ikke bruge hun er for lille og er et barn” og går ”Jeg er ikke et barn jeg er altså teenager jeg er 13 år!!” råber jeg til ham, han vender sig om ”Men du er for lille tøs, så jeg er ligeglad med om du er 13 eller 2 år, vi kan ikke bruge dig” kommer der fra mandens mund, ”hvad skal i mig?” spurgte jeg meget bange ”noget du ikke behøves og vid, for så går du bare til politiet og sladder, lille pige” sagde han og kom hen til mig mere kan jeg ikke huske for alt blev sort igen jeg vågnede op ude midt på gaden hvor alt blev sort sidst. der stod folk rundt om mig ”er du okay lille pige” spurgte en mand med langt sort skræk, der kom en hånd til synde det var drengen fra flyet som jeg ikke ved hvad hedder prøvede og hjælpe mig op, jeg kom op på mine ben igen min mor kom løbene ”er du okay lille skat” jeg nikkede hun tog min i hånden og vi gik hen til vores hus hvor Martin kom løbene hen til mig ”skal jeg bære dig søs” spurgte hun ”ja tak” sagde jeg meget stille, for jeg kunne næsten ikke mærke mine ben, han tog mig op og gik ”er jeg tyng?” spurgte jeg ”lidt men jeg kan godt holde til at bære dig resten af vejen” sagde han smilene, jeg tror jeg faldt i søvn på vejen hjem for jeg kunne bare huske jeg vågnede op i min bløde 2 persons seng. Jeg var ikke i skole de næste 2 uger, jeg var på hospitalet fordi jeg havde fået noget ned i min krop som jeg ikke kunne tåle og som jeg kunne dø af. Da jeg kom i skole igen spurgte folk mig om hvor jeg havde været, jeg svaret ” jeg har været på hospitalet” jeg hav e også fåret en ny mobil efter det anden blevet taget. Nu er der så gået 2 år siden vi kom til Hollywood, og jeg er blevet 15 år. jeg vågner med et, da jeg hørte et skud og en rude blive smadret det kom inde fra stuen, jeg høre en mand skrige Jeg løber hen og kikket ned i stuen og ser min far ligge på gulvet og skrige. ”MARTIN KOM!” råbte jeg han kom gående med lukket øjne, han åbner øjnene da han høre far skrige ”hvad sker der” sagde han meget træt. Jeg mærker et skub bag fra og falder ned på gulvet jeg skriger da jeg lande på gulvet, jeg kikker op på palkongen der står en mand med en pistol og truer Martin, ”NEJ” råber jeg og prøver og komme op på benene igen men bliver skubbet tilbage, Jeg høre Martin skrige ”HJÆLP” der lyder et skud og der bliver stille. ”Det var der inden” sager en dame, Politiet sparker døren op, indbrudstyve løb ud af bag døren og mere hørte vi ikke til dem den aften, politiet løber ind, de løb rundt i huset, men da de kommer op på første sal ”Ring til 911, han er meget skadet ” høre jeg en mand råbe oppe fra første sal, jeg prøvede igen og komme op på benene, jeg fik mig kæmmet op af trapperne og så Martin ligge på gulvet med blød over det hele, jeg begyndte og græde ”er han dø?” spurgte jeg, manden kikkede væk og svaret ikke ”Er han” sagde jeg igen men bare meget højere, ”Nej lille ven men han skal på syg huset med det samme” svaret politi manden, da ambulancen kom for og hente Martin kom min mor med, politiet stod og snakket med far, ”Den rude der den skal vi nok såre for at blive lavet” sagde manden ”tak det er jeg glad for” sagde min far og smilede. En halv time sener kom der en glas montror og satte et nyt vindue i, selv om klokken var halv to om natten. Da glas montøren var kørt ringede mor og sagde at Martin var i god behold og han kom hjem i morgen. Jeg kom ikke i skole dagen efter fordi vi skulle hen og besøge Martin, ”jeg er bare så glad for at han ikke kom mere til skade end han gjorde” sagde jeg til far på vejen hen til hospitalet ”ja” sagde far glad. Vi var nu kommet op på hospitalet lå Martin i en seng og slappet ”Hei søs” sagde han meget træt ”Hvad så ulykkes fugle” svarede jeg smilende, jeg kik hen og satte mig på kanten af sengen og smilede, han tog mig i hånden ”tak fordi du vækkede mig i nat ellers ville nok være død” sagde han og krammede mig ”det var så lidt” svaret jeg og fik tåre i øjnene. ”her lille søs, tør du øjnene” sagde han og rakte mig en serviet, så jeg kunne tåre mine øjne. Endelig er Martin kommet hjem, han var nød til at blive der i en uge mere end lægerne havde sagt, men hverdag efter skole kom jeg og besøgte jeg ham, vi er ved og få en normal hverdag til at køre igen. Det var aften og vi skulle til og spise, det var som om det hele var sket før, min far kikker på min mor og hun nikker, jeg sider bare og snakker med Martin da min far siger ”ja efter det der er sket med dig Martin vil mig og mor ikke udsætte jer for mere skade så vi er blevet enige om at” min far holdte en pause ”Vi flytter tilbage til Danmark om 2 uger” han smilede Jeg sprang op af stolen og rev Martin med os begyndte og danse, jeg løb hen og krammede min mor og far. Da vi havde fået rudet af bordet gik jeg ind og begyndte at pakke det tog ikke lang tid for jeg var færdig med alle de små ting, men jeg skulle jo heler ikke pakke alt da vi skal være her i 2 uger mere. Jeg vågnet klokken var 10 og vi skulle hen til luft havnen for vi skulle flyve klokken 13 vi havde en time til at komme af sted. Jeg var den hurtigste for jeg kunne slet ikke vente med at komme hjem igen, Min mor og far sagde at mormor og morfar ville stå i lufthavnen når vi kom hjem. Vi havde tjekket ind og sad og ventede ringede min mor ’s mobil det var mormor og spurgte ”er det i dag eller er det i morgen i kommer hjem?” ”det er først i morgen da det tager et døgn og flyve hjem” Vi sad i flyet jeg snakket 100 gange så meget som sidste gang vi var ude og flyve, endelig landede vi i Danmark vi fik vores bagage gik vi ud af en dør, dørene gik op og der stod min mormor og morfar, farmor, farfar og bedste far med flag og løb hen og krammede os.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...