Brændende Kærlighed

movella

0Likes
0Kommentarer
271Visninger
AA

1. Brændende Kærlighed

                                                 Brændende Kærlighed

 

Nu sidder jeg her igen på bænken ved siden af rutebilstation. Jeg  føler mit hjerte er sprunget, det er den måske også.. hvorfor fanden skulle han lige komme ind og tage det hele for mig. Jeg elskede hende jo mere end han gjorde.

Jeg har lige været i bageren. Der var franskbrød til 10 kr. og kager  til 15 kr. men jeg nøjes bare med at tage en kop te. Jeg burde have været i skole. Men jeg har det så dårligt med at kigge Camilla i øjnene igen. Det var nu også selv min skyld alt det lort jeg har gjort.

Det hele skete dengang jeg var på ferie, jeg skulle ned og besøge min kusine. Vi var så sammen i USA, hun bor kun i USA fordi det er noget med hendes fars arbejde at gøre. De rejser næsten hele tiden. De er også meget rige.

En dag kørte vi så i hendes fars fire hjuls Crosser. Vi var på vej hen i byen. Hun ville vise mig en af hendes veninder. Så kørte vi om til hendes veninde. Jeg så lige deres hus det var ikke så stort som vores, men den var hellere ikke så lille.

Min kusine bankede på døren. Så blev døren åbnet op og jeg kunne se en pige som var Brunette næsten ligesom min kæreste Camilla. Jeg er ikke så genert så jeg gik over til hende og sagde: ''Hej''. Hun sagde: ''Hej'', igen. Hun blev nu lidt rød i hovedet da jeg sagde hej til hende. Hun lignede lidt en sød rund blomme i hovedet. Hendes øjne var også rigtig flotte.

Vi gik over til McDonalds og snakkede. Vi havde nu snakket i en halv time uden at have købt noget. Jeg blev også  lidt sulten. 

jeg rejste mig op og gik op  og kiggede på hvad jeg skulle have. Jeg bestemte mig for at bare købe en  cheeseburger, en lille bak pomfritter og en mellem sodavand.

Jeg gik ned og satte mig over for dem. Hun kiggede lige pludselig på mig og smilte. Jeg smilte igen. Jeg begyndte mere og mere at kunne synes godt om hende efterhånden.

Min kusine rejste sig op og gik op og bestilte. Så sad mig og hende tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hende hele tiden. Der jeg var færdig med min cheeseburger spurgte: ''Jeg hvad hun hed''. Hun hed Katrine. Jeg havde næsten helt glemt Camilla på det tidspunkt.

Vågn op Vågn op! ''Hvem er det?''. ''Det er din lille bror!'' Jeg kiggede op og så at min lille bror var kommet hjem fra skole. Jeg har siddet på den her bænk i fire timer nu. Jeg har det meget bedre, nu hvor jeg har fået noget søvn. Men jeg har det stadig ikke særligt godt indeni. Mit hjerte gøre stadig meget ondt.

Det er nok bare bedst at jeg glemmer hende, men der gå kun et stykke tid så kan jeg ikke mere. Det nok fordi jeg elsker hende så meget. Hun er bare en so og går sådan fra mig. Den klamme kælling. Men inderst inde elsker jeg hende stadig!

Jeg har bare lyst til at dræbe hendes kæreste. Men det går ikke, mine hænder holder ikke til det pis. Mine hænder er blevet mere følsom efter jeg nu har været sammen med Camilla. Jeg savner sikkert også Camilla, jeg savner de tider hvor vi kyssede og de tog omkring. Den gang jeg lå på hendes lår. De var så bløde og følsomme. Jeg savner nu bare den tid. Jeg må nu hellere se at komme hjem og få noget at spise. Den drøm gjorde  mig nu helt sulten.

''Hvad skal vi have til aftensmad?'' sagde jeg. ''Brændende kærlighed'', svarede min mor. Det passer jo lige til mig og hvordan jeg har. Jeg har det ligesom brændende kærlighed, mit hjerte er sikkert også brændt. Mine hænder er også brændt, alt ved mig er brændt. Må nu hellere få noget at æde. ''Tak for mad'', sagde jeg. ''Ja, men du har jo næsten ikke spist noget'', ''Jo men er bare ikke så sulten i dag mor''. ''Lad det går så''; sagde hun. Efter et stykke havde jeg lyst til at går udenfor lidt.  ''Jeg går en tur'', sagde jeg. ''Hvor skal du hen?'' spurgte hun.  ''Jeg går bare ned i byen''. ''Okay så ikke kom for sent''.

Jeg sidder nu her igen på bænken. Den bænk her taler næsten til mig. Hver gang jeg har det dårlig kommer jeg herhen. Det er som om den er en ven for mig, og at jeg kan snakke om alting til den. Det som om den beroligere mig. Som om jeg sad i en massage stol. Men det er nu bare en bænk der går ondt at sidde i. Nu kan jeg se Camilla og hendes kæreste stige ud fra toget, de er på vej over til mig. Hvad er det de laver? Hvorfor er de på vej hen til mig? Måske for at gøre mig jaloux og gøre mig endnu mere trist! ''Hvorfor kom du ikke i skole i dag?'', Med et smil spørger hun. ''Jeg havde ondt i hovedet og maven''. Svarede jeg. Jeg havde nu inderst inde ikke lyst til at smile til hende men hendes smil har magten. Den kan man ikke undgår at smile tilbage til. Hendes kæreste kigger på mig som om jeg var en klat lort. ''Hvem er det?'', Spørger jeg bare for at komme i samtale med hende. ''Det er min kæreste Mads''. Han lignede en kat som var  brændt, han var der godt nok så klam. ''He okay''. Svarer jeg bare. ''Er det din ven'', kan jeg høre ham hviske til Camilla. Jeg havde bare den største trang til at slå ham ned. Så kan jeg hør at han siger til hende om jeg havde nogle venner fordi jeg nu sidder her alene. Jeg bliver helt sur. Jeg rejser mig op. Han ser hellere ikke så høj den fede nar. ''Hvad sagde du til hende?'' spurgte jeg. ''At du ingen venner havde, det har du måske hellere ikke?'' Svar han. ''Luk røven din mor er sikkert en der arbejder i en bodel så fattig ligner du'', Jeg kan mærke mine hænder vrider sig, de har sådan lyst til at slå ham ned. ''Hvad har du gang i?, Du skal ikke slå ud efter mig?'', råber jeg efter ham. Mine hænder går løs. Som om de var lænket sammen og de var stærke nok til at komme fri. Han rejser sig op. Det sidste jeg kunne høre fra Camilla var at, hun råbte hvad har du gang i.

''Vågn op!'' ''Vågn op!'' Jeg kigger op. Jeg kan se min lille bror. Nej bare bliv liggende, du må ikke rejse dig op. Lægerne har sagt at du har fået en skade. ''Hvor er jeg henne?'' spørger jeg. ''Du er i Hospitalet''. ''Hvad laver jeg her?'', spørger jeg beruset. ''Det ved jeg ikke, det burde du at vide''. Jeg kigger omkring, ser jeg er lænket til alt mulige udstyr. ''Kan du ikke hente en spejl?'', sagde jeg. ''Jo vent lige'', svarede min lille bror. Jeg ser jeg har fået et ar i min venstre kind. Jeg  kan ikke huske hvad der var sket. Kan ikke huske noget som helst. ''Mikkel Hansen 15 år.  Fra Vejle?'', Det var lægen der kom ind. ''Ja det mig'', Svarede jeg. ''Du har fået et stort ar på din venstre side af din kind'', det var lægen der sagde det. Hun virkede meget flink. ''Og du har hukommelsestab i et stykke tid, så du skal ikke været så meget på Facebook eller hvad man nu laver på din alder. Din skade går hurtig over, den er hellere ikke så alvorlig'', sagde lægen. Jeg snakkede et stykke tid med min lille bror. Efter da han var gået, kom Camilla ind. Hun lignede en  kat der var blevet skræmt. Hun kom ind og krammede mig. ''Hvordan har du det? Kan du huske mig?'', spurgte hun. ''Du hedder Camilla og er fra Brasilien, du er flyttet fordi der ikke var sikkert i Brasilien. der var meget jordskælv dernede, men i har boet i Danmark i 15 år og har dansk statsborger. Din far er ejer TDC butikken. Din mor arbejder i lufthavnen. I bor en gade fra mig. Men kan nu ikke huske hvad den hed'', Svarede jeg. ''Og jeg har sådan savnet dig! Min eks var et dumt svin. Du havde ret. Jeg skulle aldrig have valgt ham'', sagde Hun. Men jeg svarede hende ikke. Men jeg havde også savnet hende. ''Hvor lang tid skal du være på hospitalet'' spurgte hun. ''Det ved jeg ikke'' svarede jeg. ''Der går nok ikke så lang tid, måske en uge tror jeg'', svarede jeg. ''Godt så'', ''Håber du bliver rask inden'', sagde hun. Hun kiggede på mig i et stykke tid. ''Så ses vi Mikkel, jeg skal ned til min far igen, han venter lige på mig. Hav det godt, glæder mig til at se dig igen en anden dag'', ''Tak og i lige måde'', svarede jeg.

Der gik kun 4 dage før jeg kom ud. Det var nu dejligt, alt det mad var lidt klamt. Det var mest  yoghurt vi fik.

''Dejligt nu at komme ud fra hospitalet nu'', sagde jeg til min far. Ja det er det jo. ''Pas på nu på dig selv nu. Nu hvor du er ud i det frie'', sagde min far og grinte.  Nu var der gået 6 dage og i dag skulle jeg så i skole. Jeg havde det lidt svært i timerne fordi jeg havde hukommelsestab i et stykke tid endnu. Camilla snakkede nu meget med mig. Hun skriver også til mig tit. ''Hvad skal du lave i morgen?'', spurgte Hun mig. ''jeg skal ikke rigtig noget i morgen, måske begrund af jeg ikke må spille computer mere'', sagde jeg. Hun grinte bare og spurgte: ''Kan du være sammen i morgen så?'';  ''ja det kan jeg nu godt, har ellers ikke noget at lave alligevel'', svarede jeg. Jeg tror nu hun godt kan lide mig igen. Men vil ikke blive kæreste med hende igen. Det godt nok med at hun har brændt mig af en gang. 2 gange går det ikke med mig. Men jeg vil stadig hade hende. Ikke sådan at jeg ikke vil snakke og tale med hende. Men sådan at jeg stadig kan huske det hun gjordede mod mig. Ligesom man siger: ''Jeg lærte at, man aldrig skal gå tilbage til en gammel flamme, fordi det er som at læse en bog igen og igen... For du ved allerede, hvordan det ender'';

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...