Det nye liv


1Likes
0Kommentarer
322Visninger

1. Det nye liv

 

 

Der løder nogle skud lige ved siden af hovedet på Johan, lige før var han gået ind i en af de mørke, klamme gader, som alle vil få gåsehud at gå ind i, ved siden af gågaden i Panorabam. Der var ikke så meget larm, stress og skubben. Der var meget stille der inde i en lille gyde, man kunne kun lige ane støjen udefra gågaden. Han gik bare lige rundt om hjørnet, og der, lige der, lige foran Johan skete det. Skuddet giver et skrald i mellem alle husene og højt op til husenes tage, en livløs politiman faldt sammen efter han havde siddet på knæ lige foran en af de narko sælger som har mest magt i helle Panorabam, og byerne omkring. Han havde mange tilhængere, så vis man fik ham på nakken kunne man ligeså godt forberede sig på at sige farvel.                                                

Der gik mange rygter rundt omkring i byen om, at han henrettede folk, den tid han ikke solgte narko. Johan stod bare og kiggede, han kunne ikke fjerne øjnene fra liget og kan ikke forestille sig det der lige er sket. Det kører bare rundt i hans hjerne, fedt nok nu er han lige blevet vidende til et mord, og som om det ikke var nok så var Johan i sidste uge kommet op og skændtes med hans søn inde på Diskoteket, og han var vist kommet til at slå ham, det har sku nok også fået ham til at sladre til sin far. Narkosælgeren kiggede op for liget, og så Johan, han sagde: Hvad står du og kigger på? Han hæver hans pistol mod Johan.

Han løb alt hvad han kunne ud på gaden, der var folk alle vejene, men hvem kunne man ikke stole på. Johan havde jo noget familie i Danmark der kan han jo flytte op, han kommer oprindeligt fra Irland, det er der mange der kan se, han har de karakteristiske træk i ansigtet, for en irlænder, leverpostejs farvet hår og bleg i huden. Da hans familie flyttede til Danmark ville han ikke med, fordi i Irland var der mange dårlige fordomme omkring Danmark, da den danske regering lavede de nye regler for indvandrer, høj skat i år 2356. Han flyttede derfor til Alpaghistan, der var nemlig også et af de få steder i verden at han kan tage den uddannelse Johan, skulle bruge til sit drømmejob. Det blev kåret til det land med den mest blandede kultur i år 2350, men Danmark var jo vist også nok det lykkeligste land verden, så det er vel ikke helt skidt at rejser der op i kulden. Hans familie havde jo alle arbejde eller gik i skole i Danmark. Tankerne fløj igennem hans hoved, han glemte helt at holde øje med det der skete rundt omkring ham, og lige pludselig løb han direkte ind i en person som han ikke kendte.

Johan løb stadig, dog ikke alt hvad han kunne længere, alle sammen kiggede så mærkeligt på Johan, i hans ansigt kunne man helt se der var sket noget skrækkeligt, Johan lignede en der havde set et mord, men det havde han jo også, han sagde det bare ikke til nogen. Her nede i hovedstaden var det største erhverv taxa kørsel, så man kunne hurtig finde en taxa at hoppe med. Johan bor i en lille by cirka to kilometer uden for Panorabam, men man kan kun komme ind til Panorabam i den tid det er lyst, for om natten er det sindssyg farligt at køre rundt om hovedstaden, og vis det bliver mørkt mens man er inde i byen, så er det klogeste man kan gøre, at se om man kan finde et hotel værelse inde i byen og overnatte på hotellet.

 

Da han kom hjem til hans bolig, hænger der en lille seddel på hans dør, Johan tager lige et hurtig glimt på seddelen, han fik helt gåsehud ned af nakken, da han lige skimter logoet til narkobaroen, han næsten lige havde set henrette en politibetjent i en lille gyde inde i byen. Han tager hurtigt seddelen ned af sin dør, og krøller den hurtigt, og han lagde den i lommen. Johan er bange for, at der vil stå nogen inde bag hans dør, han åbnede stille hans dør. Hans hjerte sidder helt oppe i halsen på ham, han stod op af muren, mens ham med den ene hånd åbner døren. Der kommer ikke en eneste lyd inde fra hans bolig, han kigger ind i lejligheden. Johan fik pulsen ned igen da han fandt ud af, at der ikke var nogen inde i lejligheden. Johan låste døren, han greb hans telefon, og slår nummeret op til hans bror i Danmark. Sidst han ringede til sin bror var til hans fødselsdag sidste år, først snakker de lidt om hvordan det går ved hinanden. Pludselig bliver der stille i telefonen, Johan bliver mere alvorlig, og spørge om han lige havde plads til at, Johan kan sove oppe ved ham for han er tvunget til at rejse fra den lille by i Alpakistan, og han får historien når vi mødes ved lufthavnen i Aarhus i morgen.

Johan bestilte flybilletterne over sin Smartiephone på turen i taxaen i eftermiddags, og han skal mødes med sin bror Derek i Aarhus luften klokken 17:30 i morgen når flyet lander.

Han stod op klokken seks den næste morgen, han skal have pakket alle sine ting ned i de få kuffeter han havde med den gang han flyttede her ned, men der er ikke nok plads i hans kufferter, så han bliver nød til, at stå i lejligheden til de næste. Så går Johan i seng for at blive frisk til i morgen.

Han siger farvel til sine gode venner og ringer til sin chef og får lavet en aftale med hans chef om hvordan han vil få sine penge, og fik sagt op på en god måde, men selvfølgelig skal chefen lige spøge om hvorfor Johan flytter til Danmark. Johan skal være i Panorabam Airways klokken 09:00 og flyveren tager af sted klokken 10:00. Da han kom ind til lufthavnen så han to eller tre bevæbnede sortklædte mænd som går rundt om indgangen, man kan se de patruljere det samme område hele tiden. Johan syntes det var lidt mistænkeligt, at de bare sådan gik rundt og holdt øje med dem der går ind, han bliver nød til at finde en måde at komme forbi den, for hvem fanden vil ellers gå rundt med pistoler foran en lufthavn.

Under flyrejsen er der et enkelt stop i Paris, der kiggede han lidt rundt i de franske gader, i dag er de stadig i ruiner efter 3. Verdens Krig i år 2326 til år 2335, det er kun en skygge af hvad den var engang for 300 år siden. Det grimme er på en måde nok lidt smukt, han tog hans mobil frem og tog nogle hurtige billeder af de sørgelige ruiner som han kunne hjemme ved hans bror i Danmark, han bor i et lille kvarter uden Aarhus ved navn Spørring. Han kom om bord på flyveren i Frankrig og sov hele vejen til Danmark og prøver at glemme alle fordommene omkring det grusomme Danmark.

Han vågner ved, at der går et stort bump igennem flyveren, og hjulene begynder at hvine under den store maskine i høj hastighed, der går ti minutter, er flyveren koblet sammen med broen ind til lufthavnen, da han kommer gennem gaten står hans bror og hans danske familie. Da de kommer hjem i huset fik de flæskesteg, det var noget helt andet en det han fik derhjemme i Alpakistan, men det smagte sådan set fint nok. Han kunne godt lide det så han tager en posion mere efter den lange rejse op til Danmark

Nogle få uger senere har Johan fået et Job i Danmark, han har fået arbejde ved en af hans brors venner, som er Direktør i et stort firma, der producere små planter til at stå inde. Han har snart råd til at købe sig et lille parcelhus, så han har sit eget sted at bo. De fordomme han har hørt i Irland omkring Danmark passer jo slet ikke, han syntes at, den danske regering har taget godt imod ham. Mange af dem han har mødt på gaden, tror ikke han lige er kommet hjem fra Alpakistan, fordi han er så bleg i huden.

En dag han er inde i byen møder han en sød pige, de snakker lidt sammen, udveksler deres telefonnumre, om torsdagen tager de ud og spiser sammen inde i Aarhus. Han er ved at blive rigtig glad ved at bo i Danmark, leveforholdende her oppe i norden er meget bedre end de var nede i Alpakistan. Han er helt ved at glemme Panorabam, Johan tror bare han bo i Danmark, i stedet for at han vil flytte til et andet land, når han har tjent nok penge engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...