Den lange rejse til Indien

Den lange rejse til Indien



”Du har vanæret Allah din håbløse kvinde, FORSVIND og kom aldrig tilbage igen” sagde Hassan ”men men..”, sagde Maria ”ingen men, du har vanæret denne familie, din utroskab skal straffes!”, råbte Hassan højt. Hassan begyndte at pakke alle hendes ting ned i en lille kuffert og kastede den ud på gaden, kufferten blev ødelagt da den ramte jorden og alle hendes ting fløj ud over gaden. Maria sad ned på knæ og græd mens hun samlede sit tøj op fra jorden, hun græd mest fordi hun skulle miste sin lille dreng Mohammed. Men hun græd også lidt af glæde, fordi nu kunne endelig gøre det hun havde drømt om så længe, at starte et nyt liv i Indien.

Maria fandt en plastikpose på jorden og begyndte at stoppe sit tøj ned i den, så gik hun over til hendes Mor og Far for at sige farvel men de gad ikke se hende efter at hun havde været utro med Hassan. Stadig lidt ked atte over at hendes ikke gad sige farvel til hende tog hun af sted mod Indien, men hun nåede ikke særlig langt før hun begyndte at blive sulten hun havde nemlig ikke fået morgenmad. Hun mødte en flink dansker der kunne tale pakistansk, Maria forklarede hvad der var galt og danskeren havde ondt af hende og gav hende lidt brød som Maria straks begyndte at spise.
Maria spurgte også danskeren om hun måtte køre med hende, men danskeren sagde nej til hende fordi hun var på vej over få at besøge en af hendes venner, Maria sagde bare okay og begyndte at gå videre.

Efter at have gået i bare en time begyndte langsomt at blive mørkt, Maria havde altid været bange for mørket så hun prøvede at finde ly for natten, hun fandt et ødelagt gammelt ødelagt hus hvor hun kunne være inde i natten over. Næste dag tog hun videre, mens hun gik og tænkte hun over hvorfor hun var utro, var det fordi hun aldrig havde elsket Hassan og var voldelig overfor hende og så søgte hun kærlighed hos en anden mand eller var det fordi.. Hun nåede ikke at tænke mere før hun blev afbrudt af en gammel mand der sad i vejkanten og tiggede efter penge. Maria gik bare forbi uden at kigge på ham, manden råbte at hvis han fik noget mad ville han give sin cykel til Maria. Maria kigger på ham og tænker sig om, er det nu en god ide? Tja jeg har jo alligevel så meget brød. Så Maria giver ham lidt brød og tager hans cykel, hun cykler og cykler og cykler men hun syntes ikke hun kommer nogen veje. Til sidst hopper hun af cyklen og kigger sig omkring hun kan ikke se nogen eller noget jeg må have cykel forkert tænker hun og jeg kan ikke cykle i det her sand, jeg må hellere prøve at se om jeg kan nå tilbage til byen i live.
Maria kæmper med alt hvad hun har i sin krop for ikke at besvime bruger alle de kræfter hun overhovedet har for at komme tilbage mod byen og efter at have gået og gået og gået i flere timer var hun lige ved at give op. Men så anede hun noget i det fjerne ”ja! Endelig”, råbte Maria mens hun kæmpede sig hen mod byen. Da hun kun var få meter fra byen begyndte hendes krop nærmest at falde i søvn og hun besvimer.

Flere dage senere vågner Maria op inde i et hus med et flot køkken og stort spise bord, Maria ligger i sengen med et tæpper på en dame kommer ind med i stuen og ser Maria ”er du vågnet?”, spurgte damen ”ja”, sagde Maria ”hvor er jeg henne”, spurgte Maria ”i sikkerhed”, sagde damen nu med en lidt mere seriøs stemme ”er der noget galt?”, spurgte Maria ”ja det er der” sagde damen ”du er blevet efterlyst død af Hassan Mossanposo”, ”har Hassan efterlyst mig?”, spurgte Maria med en meget bange stemme ”har i så tænkt jer at dræbe mig” spurgte Maria nu med en endnu mere bange stemmer. ”Nej sådan er vi ikke”, sagde damen ”men du skal passe på for hele byen er ude efter dig, han har lovet store mængder penge”, sagde damen ”okay men hvordan skal jeg så komme væk herfra uden at blive opdaget”, spurgte Maria ”tja du kan jo låne noget af mit tøj så folk ikke kan genkende dig”, svarede damen. ”Mange tusind tak”, svarede Maria.

Maria blev hos den rare familie et par dage før hun måtte af sted igen ”tak for alt”, sagde Maria til damen ”det var da så lidt men nu skal du bare huske at passe på dig selv okay?”, svarede damen ”selvfølgelig”, sagde Maria.

Hun går hen til damens værelse tager noget af hendes tøj på og går stille og roligt ud af døren, Maria tænkte at det var vigtigt ikke at vække for meget opmærksomhed omkring sig selv, damen havde også givet Maria lidt penge til at købe mad for. Så Maria begynder at køre på cyklen ud mod togstationen som skal tage hende til Indien. På vej der ud af ser hun en grønthandler. Maria er sulten så hun stopper op får at købe lidt mad til sig selv, da hun kigger op på grønthandleren stirrer han mærkeligt på hende, 2 sekunder efter råber han ”hun er lige her folkens Maria Mosanposo”, Maria hopper op på cyklen og prøver at kommer væk, ”fang hende!”, Råbte en af dem ”dræb hende”, råbte en anden mand og de alle sammen stormede efter hende. Maria begynder at skrige da de begynder at kaste sten og skarpe ting efter hende, heldigvigs rammer ingen af dem, Maria når kun lige ud af byen med få sår og skar, da de stopper med at følge efter hende. Eller det troede hun, for lige i det hun sætter sig ned for at hvile sig sniger en maskeret dame sig op på hende med en kniv i hånden, og slår ud efter Maria, hun reagerer hurtigt og undgår kniven, men den maskerede dame slår igen med kniven og rammer Maria lige i armen så hun begyndte at bløde, Maria slår damen lige i hovedet med en knytnæve så damen besvimer. Da Maria løfter Masken ser hun at det bare er en lille pige højst på 16 år, Maria kigger underligt på pigen og tænker hvorfor en lille pige ville prøve at dræbe hende. Pigen vågner 5 minutter efter kigger på Maria og siger ”hvorfor dræbte du mig bare ikke Jeg prøvede jo at dræbe dig?”, spurgte pigen Maria ”jeg kunne da ikke tænke på at dræbe sådan en ung pige”, svarede Maria ”mange tak”, svarede pigen ”det var altså ikke med vilje jeg ville dræbe dig, min far sagde at hvis jeg ikke kom hjem med dit lig ville han slå mig ihjel”, sagde pigen stille ”det helt i okay, jeg ved hvordan du har det”, sagde Maria ”men hvis jeg tar hjem nu så dør jeg”, sagde pigen mens hun græd. ”Bare rolig du kan da bare tage med mig til Indien”, svarede Maria ”tak”, sagde pigen stile. ”Men vi skal af sted meget snart”, sagde Maria ”okay selvfølgelig”, svarede pigen lidt mere glad ”så nu går du bare hjem og henter dig tøj og sådan noget og bare sig til din far at du har dræbt mig og at du skal hente noget at tage mig op med”, sagde Maria. Der gik ikke engang 3 minutter før hun var tilbage med alt sit tøj og sine ting, ”kom hop op på min cykel”, sagde Maria ”hvad hedder du egentligt”, spurgte Maria ”Jasmin”, sagde hun. ”jeg sagde til min far at jeg var hjemme om 20 min med dig så vi skal skynde os.

Hjemme hos Jasmin blev hendes far mistænksom der er gået alt for lang tid med at hente liget tænkte han, måske havde hun bare stukket af med liget for at pengene selv tænkte han. Han løb ud til kanten af byen hvor Jasmin sagde at hun havde dræbt Maria men han kunne ikke finde nogen af dem overhovedet, Han løb hurtigt tilbage til sit hus igen for at hente en riffel han havde købt på det sorte marked, Jeg dræber hende og tager dusøren selv. Han tog sin bil og kørte rundt omkring byen fordi han tænkte at hun ikke kunne komme noget særlig langt med et lig på skulderen, til sidst så han Jasmin side bag på cyklen af en kvinde han tænkte straks at Maria måtte have stukket af med hans datter hans kørte straks efter dem, Maria og Jasmin lagde hurtigt mærke til bilen og blev lidt bange. Jasmin genkendte straks bilen, det var hendes far der var efter dem. ”Sæt farten op Maria”, råbte Jasmin, de var meget tæt på togstationen så de satte farten op alt hvad de kunne. Jasmin far halede hurtigt ind på dem og da han var tæt nok på lænede sig ud af bilen og skød efter de to piger på cyklen, lige da de nåede ind på stationen hoppede de begge hurtigt af cyklen og stormede ind i et tog der lige skulle til at køre, de nåede knap ind i toget før det kørte men lige inden døren lukke kom Jasmins far op tog sig riffel og skød. Han ramte Jasmin lige i maven, Jasmin falder direkte nej på jorden og besvimer, og dørene til toget lukker og kører væk. Alle folkene i toget strømmer til for at hjælpe Jasmin og heldigvis var der en læge i toget som hjalp Jasmin, hun faldt i koma i toget så de var nød til at køre hende til et hospital i Indien og efter en hel måned vågner hun endelig op fra sin koma. Maria var helt ude af sig selv af glæde, nu kunne de endelig begge to blive kristne og leve det liv som de begge havde drømt om i så mange år. Da de havde boet i Indien
3 år havde de begge fundet en mand de elskede og havde fået børn, Maria havde fået 2 børn og Jasmin have fået 3. De var blevet kristne og der var ingen der bestemte over dem.

men lykke varede ikke evigt, Maria og hendes mand døde i en naturkatastrofe og nu børn hendes børn hos Jasmin. Men der fra blev det bare værre Jasmins mand døde af mystiske grunde en eftermiddag i juni, så nu boede Jasmin ene mor til 5 børn og intet job. Det var nød til at leve af at tigge ude midt på gaden, en dag kom en tysker gående forbi han var nemlig på ferie, han kiggede på den store familie der sad i vejkanten. Han kiggede lidt mere før han gik over og sagde: ”det her må i gerne få”, Jasmin kiggede mærkeligt på og ham og spurgte: ”må vi virkelig det? Tak søde rare mand”, manden smilede og sagde: ”men det her varer ikke evigt så pas meget godt på”,…



0Likes
0Kommentarer
240Visninger
AA

1. Den lange rejse til Indien

Du har vanæret Allah din håbløse kvinde, FORSVIND og kom aldrig tilbage igen” sagde Hassan ”men men..”, sagde Maria ”ingen men, du har vanæret denne familie, din utroskab skal straffes!”, råbte Hassan højt. Hassan begyndte at pakke alle hendes ting ned i en lille kuffert og kastede den ud på gaden, kufferten blev ødelagt da den ramte jorden og alle hendes ting fløj ud over gaden. Maria sad ned på knæ og græd mens hun samlede sit tøj op fra jorden, hun græd mest fordi hun skulle miste sin lille dreng Mohammed. Men hun græd også lidt af glæde, fordi nu kunne endelig gøre det hun havde drømt om så længe, at starte et nyt liv i Indien.

Maria fandt en plastikpose på jorden og begyndte at stoppe sit tøj ned i den, så gik hun over til hendes Mor og Far for at sige farvel men de gad ikke se hende efter at hun havde været utro med Hassan. Stadig lidt ked atte over at hendes ikke gad sige farvel til hende tog hun af sted mod Indien, men hun nåede ikke særlig langt før hun begyndte at blive sulten hun havde nemlig ikke fået morgenmad. Hun mødte en flink dansker der kunne tale pakistansk, Maria forklarede hvad der var galt og danskeren havde ondt af hende og gav hende lidt brød som Maria straks begyndte at spise. Maria spurgte også danskeren om hun måtte køre med hende, men danskeren sagde nej til hende fordi hun var på vej over få at besøge en af hendes venner, Maria sagde bare okay og begyndte at gå videre.

Efter at have gået i bare en time begyndte langsomt at blive mørkt, Maria havde altid været bange for mørket så hun prøvede at finde ly for natten, hun fandt et ødelagt gammelt ødelagt hus hvor hun kunne være inde i natten over. Næste dag tog hun videre, mens hun gik og tænkte hun over hvorfor hun var utro, var det fordi hun aldrig havde elsket Hassan og var voldelig overfor hende og så søgte hun kærlighed hos en anden mand eller var det fordi.. Hun nåede ikke at tænke mere før hun blev afbrudt af en gammel mand der sad i vejkanten og tiggede efter penge. Maria gik bare forbi uden at kigge på ham, manden råbte at hvis han fik noget mad ville han give sin cykel til Maria. Maria kigger på ham og tænker sig om, er det nu en god ide? Tja jeg har jo alligevel så meget brød. Så Maria giver ham lidt brød og tager hans cykel, hun cykler og cykler og cykler men hun syntes ikke hun kommer nogen veje. Til sidst hopper hun af cyklen og kigger sig omkring hun kan ikke se nogen eller noget jeg må have cykel forkert tænker hun og jeg kan ikke cykle i det her sand, jeg må hellere prøve at se om jeg kan nå tilbage til byen i live. Maria kæmper med alt hvad hun har i sin krop for ikke at besvime bruger alle de kræfter hun overhovedet har for at komme tilbage mod byen og efter at have gået og gået og gået i flere timer var hun lige ved at give op. Men så anede hun noget i det fjerne ”ja! Endelig”, råbte Maria mens hun kæmpede sig hen mod byen. Da hun kun var få meter fra byen begyndte hendes krop nærmest at falde i søvn og hun besvimer.

Flere dage senere vågner Maria op inde i et hus med et flot køkken og stort spise bord, Maria ligger i sengen med et tæpper på en dame kommer ind med i stuen og ser Maria ”er du vågnet?”, spurgte damen ”ja”, sagde Maria ”hvor er jeg henne”, spurgte Maria ”i sikkerhed”, sagde damen nu med en lidt mere seriøs stemme ”er der noget galt?”, spurgte Maria ”ja det er der” sagde damen ”du er blevet efterlyst død af Hassan Mossanposo”, ”har Hassan efterlyst mig?”, spurgte Maria med en meget bange stemme ”har i så tænkt jer at dræbe mig” spurgte Maria nu med en endnu mere bange stemmer. ”Nej sådan er vi ikke”, sagde damen ”men du skal passe på for hele byen er ude efter dig, han har lovet store mængder penge”, sagde damen ”okay men hvordan skal jeg så komme væk herfra uden at blive opdaget”, spurgte Maria ”tja du kan jo låne noget af mit tøj så folk ikke kan genkende dig”, svarede damen. ”Mange tusind tak”, svarede Maria.

Maria blev hos den rare familie et par dage før hun måtte af sted igen ”tak for alt”, sagde Maria til damen ”det var da så lidt men nu skal du bare huske at passe på dig selv okay?”, svarede damen ”selvfølgelig”, sagde Maria.

Hun går hen til damens værelse tager noget af hendes tøj på og går stille og roligt ud af døren, Maria tænkte at det var vigtigt ikke at vække for meget opmærksomhed omkring sig selv, damen havde også givet Maria lidt penge til at købe mad for. Så Maria begynder at køre på cyklen ud mod togstationen som skal tage hende til Indien. På vej der ud af ser hun en grønthandler. Maria er sulten så hun stopper op får at købe lidt mad til sig selv, da hun kigger op på grønthandleren stirrer han mærkeligt på hende, 2 sekunder efter råber han ”hun er lige her folkens Maria Mosanposo”, Maria hopper op på cyklen og prøver at kommer væk, ”fang hende!”, Råbte en af dem ”dræb hende”, råbte en anden mand og de alle sammen stormede efter hende. Maria begynder at skrige da de begynder at kaste sten og skarpe ting efter hende, heldigvigs rammer ingen af dem, Maria når kun lige ud af byen med få sår og skar, da de stopper med at følge efter hende. Eller det troede hun, for lige i det hun sætter sig ned for at hvile sig sniger en maskeret dame sig op på hende med en kniv i hånden, og slår ud efter Maria, hun reagerer hurtigt og undgår kniven, men den maskerede dame slår igen med kniven og rammer Maria lige i armen så hun begyndte at bløde, Maria slår damen lige i hovedet med en knytnæve så damen besvimer. Da Maria løfter Masken ser hun at det bare er en lille pige højst på 16 år, Maria kigger underligt på pigen og tænker hvorfor en lille pige ville prøve at dræbe hende. Pigen vågner 5 minutter efter kigger på Maria og siger ”hvorfor dræbte du mig bare ikke Jeg prøvede jo at dræbe dig?”, spurgte pigen Maria ”jeg kunne da ikke tænke på at dræbe sådan en ung pige”, svarede Maria ”mange tak”, svarede pigen ”det var altså ikke med vilje jeg ville dræbe dig, min far sagde at hvis jeg ikke kom hjem med dit lig ville han slå mig ihjel”, sagde pigen stille ”det helt i okay, jeg ved hvordan du har det”, sagde Maria ”men hvis jeg tar hjem nu så dør jeg”, sagde pigen mens hun græd. ”Bare rolig du kan da bare tage med mig til Indien”, svarede Maria ”tak”, sagde pigen stile. ”Men vi skal af sted meget snart”, sagde Maria ”okay selvfølgelig”, svarede pigen lidt mere glad ”så nu går du bare hjem og henter dig tøj og sådan noget og bare sig til din far at du har dræbt mig og at du skal hente noget at tage mig op med”, sagde Maria. Der gik ikke engang 3 minutter før hun var tilbage med alt sit tøj og sine ting, ”kom hop op på min cykel”, sagde Maria ”hvad hedder du egentligt”, spurgte Maria ”Jasmin”, sagde hun. ”jeg sagde til min far at jeg var hjemme om 20 min med dig så vi skal skynde os.

Hjemme hos Jasmin blev hendes far mistænksom der er gået alt for lang tid med at hente liget tænkte han, måske havde hun bare stukket af med liget for at pengene selv tænkte han. Han løb ud til kanten af byen hvor Jasmin sagde at hun havde dræbt Maria men han kunne ikke finde nogen af dem overhovedet, Han løb hurtigt tilbage til sit hus igen for at hente en riffel han havde købt på det sorte marked, Jeg dræber hende og tager dusøren selv. Han tog sin bil og kørte rundt omkring byen fordi han tænkte at hun ikke kunne komme noget særlig langt med et lig på skulderen, til sidst så han Jasmin side bag på cyklen af en kvinde han tænkte straks at Maria måtte have stukket af med hans datter hans kørte straks efter dem, Maria og Jasmin lagde hurtigt mærke til bilen og blev lidt bange. Jasmin genkendte straks bilen, det var hendes far der var efter dem. ”Sæt farten op Maria”, råbte Jasmin, de var meget tæt på togstationen så de satte farten op alt hvad de kunne. Jasmin far halede hurtigt ind på dem og da han var tæt nok på lænede sig ud af bilen og skød efter de to piger på cyklen, lige da de nåede ind på stationen hoppede de begge hurtigt af cyklen og stormede ind i et tog der lige skulle til at køre, de nåede knap ind i toget før det kørte men lige inden døren lukke kom Jasmins far op tog sig riffel og skød. Han ramte Jasmin lige i maven, Jasmin falder direkte nej på jorden og besvimer, og dørene til toget lukker og kører væk. Alle folkene i toget strømmer til for at hjælpe Jasmin og heldigvis var der en læge i toget som hjalp Jasmin, hun faldt i koma i toget så de var nød til at køre hende til et hospital i Indien og efter en hel måned vågner hun endelig op fra sin koma. Maria var helt ude af sig selv af glæde, nu kunne de endelig begge to blive kristne og leve det liv som de begge havde drømt om i så mange år. Da de havde boet i Indien 3 år havde de begge fundet en mand de elskede og havde fået børn, Maria havde fået 2 børn og Jasmin have fået 3. De var blevet kristne og der var ingen der bestemte over dem.

men lykke varede ikke evigt, Maria og hendes mand døde i en naturkatastrofe og nu børn hendes børn hos Jasmin. Men der fra blev det bare værre Jasmins mand døde af mystiske grunde en eftermiddag i juni, så nu boede Jasmin ene mor til 5 børn og intet job. Det var nød til at leve af at tigge ude midt på gaden, en dag kom en tysker gående forbi han var nemlig på ferie, han kiggede på den store familie der sad i vejkanten. Han kiggede lidt mere før han gik over og sagde: ”det her må i gerne få”, Jasmin kiggede mærkeligt på og ham og spurgte: ”må vi virkelig det? Tak søde rare mand”, manden smilede og sagde: ”men det her varer ikke evigt så pas meget godt på”,…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...