Oprøret mod Hitler

Novelle til emnet "Når mennesker vandrer"

0Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

1. oprøret mod Hitler

Oprøret mod Hitler  Det var en mørk og kold morgen, klokken var lige blevet 8 og Vincent var på vej ud og spise morgenmad. Et brag udbrød, der blev skudt nogen udenfor. Vincent rejste sig. Han gik hen til vinduet og kiggede. Oprørerne mod Hitler blev skudt. I samme øjeblik lød der et brag henne ved døren, det var avisen. Vincent gik hen og hentede avisen. Derefter gik han hen og spiste videre. ”Alle der gør oprør mod Hitler bliver dræbt, dem der fanger dem for en dusør på 15 kr. pr person”, stod der i avisen. Vincent blev skrækslagen han blev nød til at være forsigtig nu, nu ville flere personer holde øje med ham. Han gik ind i sengen for at tænke det igennem, han blev nødt til at finde nogle, der kunne hjælpe ham, men hvem? Vincent gik ned i byen. Han skulle ned og købe noget mad, da han kom ind i butikken, var det som om der kom jordrystelse, men det var Hitlers tropper der kom kørende. Folkene inde i butikken virkede meget aggressiv over Hitler. Jeg gik hen og spurgte: ”Kan i ikke lide Hitler?”. Paul: ”Nej det kan jeg ikke!”. Vincent: ”Heller ikke mig, hvad siger du til at vi laver et slag hold mod Hitler?”. Paul: ”Fint med mig, jeg har nogle venner der vil hjælpe os, hvor skal vi mødes?”. Vincent: ”Godt, mødes bare nede ved havnen kl. 21.00”. Vincent var nede ved havnen kl. 20.47, de andre var ikke kommet endnu. Kl. var nu blevet 21.20 Vincent var bange for de ikke ville komme, der han var på vej hjem kunne han se noget bevæge sig ude i mørket, han ventede lidt det var dem. 4 store mænd kom gående jeg kunne genkende den lille mand fra butikken med det ødelagte tøj og det lange hår, de andre mænd så ud til at havet fået tæsk helle livet, de havde ar over helle hovedet, de var meget muskuløse og så ud til at være de 20-30 år ligesom mig. Jeg spurgte: ”Hvorfor kommer i først nu?”. Paul: ”Vi sad og prøvede at finde på nogle planer, så vi glemte hel tiden”. Vincent: ”Okay men hvad har i så fundet ud af”. Paul: ”Vi skal lave et baghold når hans tropper kommer kørende, men det svære bliver at han altid er i mitten af troppen, så vi skal have nogle MG42 våben”. Vincent: ”Men vi skal kunne gøre det uden at blive opdaget, vi skal jo også til Schweiz, men hvordan skal vi få fat i de våbner?”. Paul: ”Enten skal vi købe dem eller stjæle dem? Hvor mange penge har i, hvor meget koster et våben?”. Næste dag mødets de nede ved havnen igen, de havet været hjemme og finde alle de penge de kunne. De havde kun råd til 3 ud af de 5 de skulle bruge, de kostede 50 pr. styk. De ville ikke stjæle våbnene, så de blev nød til at købe 2 andre som var billigere. De købte 2 håndpistoler, som de kunne beskytte sig med. De mødets inde i en gyde. Vincent: ”Om 2 dage skal vi udføre dette, vi skal finde et forladt højhus, have fadt i ammunition og gøre tingende klar i morgen. Er der nogle af jeg der kender et forladt højhus?”. Pauls ven: ”ja jeg gør, der ligger et 0,5 km. herfra”. Vincent: ”Fint, hvem sørger for ammunition?”. Paul: ”Det gør jeg, men hvor meget skal jeg tage med?”. Vincent: ”Bare tag med til 3 dage”. Paul: ”Okay, men vi mødes bare derhenne i morgen kl.6.00”. Vincent vågnede kl.5.00 han skyndte sig at gå hen og spise morgenmad, han læste avisen får at se om Hitler havde gjort dusøren højere, det havde han heldigvis ikke. Kl.5.30 begyndte Vincent at gå over til højhuset, for at gøre klar til at dræbe Hitler. De andre var allerede kommet selvom kl. kun lige var blevet 6.00, de andre var allerede gået i gang med at sætte våbnene op og heldigvis havde de også husket ammunition. De andre spurgte hvor mit våben var, åh nej det havde jeg glemt derhjemme. Jeg skyndte mig at løbe hjem for at hente det, denne mission måtte bare ikke gå gal pga. mig. Der Vincent kom hjem kunne han ikke finde våbnet, han var bange for det var nogle der havde taget det, men døren var låst og der var ikke tegn på indbrud. Han kunne ikke forstå det. MG42én lagde under sengen det var en dejlig følelse endelig at have fundet den, nu skulle jeg skynde mig hen til de andre. ”DUNK! DUNK! DUNK! DUNK! DUNK! DUNK!” Hitlers tropper kom gående, og jeg gik med et farligt våben, hvad skulle jeg gøre måske skulle jeg prøve at dræbe Hitler nu. De kom tættere på hvis jeg begyndte at løbe ville de vække mistanke og skyde mig, og hvis jeg skød Hitler nu ville jeg hel sikkert dø. Jeg skyndte mig ind i min lejlighed igen, efter de var gået forbi skyndte jeg mig af sted, der var gået 2 timer siden jeg sidst var der ovre de var hel sikkert taget af sted nu. De var der ikke men de havet lagt en seddel der stod ”Vi mødes her i morgen kl.5.00 og venter på de kommer”, nu var det hele planlagt men jeg manglede at gøre mit våben klar, endelig færdig nu skulle jeg bare hjem og gøre mig klar. Jeg fandt noget sort tøj og gjorde resten klar, så gik jeg i seng derefter. Det var edelig blevet morgen og jeg skulle skynde mig derhen, jeg kunne høre Hitlers tropper komme de var lang væk men jeg kunne høre at de var på vej. Det var uvejr i dag, men jeg håber ikke det kommer til at gøre et indtryk på noget. Jeg begyndte at løbe det skulle gå stærkt nu, de kom tættere på nu. Edelig var jeg derhenne, men de andre var ikke kommet, jeg begyndte at blive bange for de ikke ville komme. De kom løbende det gav et sæt i mig, jeg løb derhen og spurgte hvad der var sket. Paul: ”Hitlers folk var lige i hælende på os”. Vincent: ”Men der skete ikke noget vel?”. Paul: ”Nej heldigvis”. Vi alle skulle holde øje med troppene, for nu var de her vi skulle sørge for de ikke så Paul når han skød. Der Paul skulle til at skyde, skød en af tropperne, det gav et sæt i os alle Paul skød han ramte Hitler i benet vi kunne ikke nå at skyde igen, vi løb og delte os op i byen. Tropperne delte sig op, jeg kunne høre skud og tropperne begyndte at samle sig igen. Jeg var bange for de havde dræbt dem alle sammen, og de kun manglede mig. Jeg slap væk fra dem inde i en gyde, jeg så dem løbe forbi det gjorde ondt inde i jeg kunne ikke klare at mine nye venner er blevet dræbt. Jeg skal væk herfra jeg kan ikke blive her mere, de så hvordan jeg så ud og der vil komme en kæmpe dusør på mig fordi jeg prøvede at dræbe Hitler. Det eneste sted jeg kan få et lyt liv og hvor det er sikkert er Schweiz, jeg kunne stadig høre Hitlers tropper løbe rundt jeg måtte finde en udvej og komme hjem til mig selv og pakke. Indtil videre viste folk ikke noget om dette, så jeg skyndte mig ned og købe noget mad og derefter hjem og pakke. Jeg tog ned til togstationen fik en billet, toget kom om 30 minutter så jeg ventede og håbede at der ikke var nogle der ville se mig. Edelig kom toget og jeg gik omborg, det var en lang og smertefuld tur men det blev, vægrer der toget lige pludselig stoppede. Jeg kunne se at det var nogle af Hitlers mænd, jeg skyndte at tage min pistol klar hvis de skulle prøve at gøre noget ved mig. De kom gående gennem toget der de fik øje på mig regerede de sjovt, jeg rejste mig og begyndte at løbe, de skød efter mig men ramte ikke. Jeg løb ud af toget de løb efter mig, skød efter mig igen og ramte mig i benet. Jeg blev bange ville jeg dø nu, er jeg klar til at dø allerede nu. Der jeg kom til mig selv igen kørte toget, de sad rundt om mig og holdt øje med mig. De sagde til mig at jeg skulle i arbejde lejer nu, jeg blev bange hvad skulle jeg gøre nu…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...