Maria og Alberts komplicerede forhold.

Novelle til emnet: Når mennesker vandrer.

0Likes
0Kommentarer
250Visninger
AA

1. Maria og Alberts komplicerede forhold.

”Vil du Maria Larsen tage Albert Klausen til din ægtefælle i medgang og modgang?” Maria stod midt i Frederiksberg kirke, hun var midtpunktet. Hun var ved at blive gift med Albert. De havde planlagt brylluppet i flere år, men hun var alligevel ikke helt sikker på, om hun ville giftes. Hun stod i flere minutter og bare tænkte. Det endte med et usikkert: ”Ja”, men hun havde det ikke ret godt med det. Albert og Maria havde det på samme måde, han tænkte bare knapt så meget over det. Forholdet havde ikke været specielt godt i tiden op til brylluppet, men de troede og håbede på, at det ville blive bedre i og med at de blev gift. Det endte også med et: ”Ja”, fra ham. Maria arbejdede hos Dennis Knudsen som stylist, og havde gjort det i nogle år. Dennis havde mødt Maria på gaden, han var begyndt at snakke til hende, fordi han syntes hun så spændende ud. Det var lige sådan en type, han kunne bruge. Det eneste negative ved det var, at hun havde rigtig lange arbejdsdage. Det var også med til, at Albert følte sig glemt. Han var selv meget hjemme, da han var folkeskolelærer. Børn gik ikke længe i skole, så hans arbejdsdage var korte. Han havde selv søgt jobbet, da han ikke havde verdens bedste udstråling. Det var faktisk det, der fangede Maria da de blev kærester for 4 år siden, hans specielle udstråling og dejlige personlighed. Maria og Alberts forhold er lidt specielt. De blev gift for et halvt år siden. Det endte med, at blive et godt bryllup, men det var faktisk en stor overraskelse for dem begge. Ingen af dem vidste, om de ville giftes. De havde nemlig haft et kæmpe skænderi dagen før brylluppet. De havde ikke snakket sammen i mere en 1 uge før brylluppet. Der havde været kold luft i mellem dem. I et par uger efter brylluppet, var der ingen skænderier og de levede på en stor lyserød sky. De havde det rigtig godt. Efter den gode periode gik alting galt, skænderierne blev større og større, de skændtes næsten hele tiden. De var meget tæt på at gå fra hinanden. Sådan fortsatte det i ca. en måned. Der blev hele tiden sagt sætninger som: ”Jeg tager ud for at handle, din store gris!” Eller: ”Tag nu bare på arbejde, det ville jeg nyde, at du gjorde, så undgår jeg at se på dit grimme ansigt!” Det var ikke sjovt for nogle af dem, derfor valgte de at blive skilt. Der var selvfølgelig mange følelser og tanker blandet ind i det, men de mente, at det var den eneste udvej. De havde ingen børn, da de ikke var særlig gamle. Det var de glade for, for så undgik de alle de problemer, som man nu kunne få. Hvem skulle have børnene hvornår? Alle de spørgsmål der er så svære, med hensyn til børn og skilsmisse. De gik med det samme hen til statsforvaltningen for at få skilsmissepapirerne. Da de havde underskrevet, skulle de bare finde ud af hvem, der skulle flytte og hvorhen. De tog en midlertidig beslutning, som gik ud på, at Albert flyttede hjem til sine forældre. Albert har et godt forhold til sine forældre nu, men dengang var han ikke specielt begejstret for at skulle flytte hjem til dem. Han havde ikke snakket med sine forældre i lang tid, fordi at de ikke kunne blive enige om, hvordan det hele skulle køre. De havde været meget sure over, at han var flyttet hjemmefra så tidligt. De havde heller ikke været med til brylluppet. Men han havde ikke andre valg end at flytte hjem til dem. Det var bare ikke det han helst ville. Han kunne bare ikke holde ud at bo sammen med Maria mere.  Maria blev boende i deres fælles 2-værelses lejlighed i København. Den var meget specielt indrettet. Albert var meget interesseret i Mozart og Maria interesseret i fodbold. Det vil sige, det eneste DAB-radioen kunne spille var Mozarts det bedste. Lige så snart man kom ind i lejligheden, blev man i humør til at tage ud og spille noget fodbold. Maria fik ondt helt indeni ved bare at tænke på, at hun ikke skulle bo med Albert mere. Hun vidste godt, at det var det bedste, men det gjorde stadig meget ondt. Lejligheden mindede alt for meget om ham. Albert havde det til gengæld meget bedre, end han havde turdet håbe på. Hans forældre bød ham venligt velkommen i deres varme hus. De var selvfølgelig overraskede over, at han ville bo hos dem efter alle de år, hvor de ikke havde snakket sammen. Han fik sit gamle værelse at bo i. Det var koldt, men det var fordi, at radiatoren havde været slukket i nogle år. Han havde det faktisk ret godt, selvom han selvfølgelig savnede Maria. Der var stadig kold luft mellem Maria og Albert. De ringede konstant til hinanden. Det var ikke for at sige, at de savnede hinanden, men for at provokere og nærmest gøre hinanden kede af det. De vidste begge to, at den eneste grund til, at de gjorde det, var, at de savnede hinanden. En dag ringede Maria til Albert. Ikke for at være ond eller svine ham til, men for at sige, at hun havde fundet ud af, hvad hun ville med sit liv. Hun ville flytte til Norge og få en karriere der. Hun ville flytte til et nyt land fordi, at hun troede at savnet til Albert ville blive mindre. Albert overtog lejligheden derfra. Det var bare en ide, der var kommet i løbet af få dage, men Maria syntes det virkede spændende. Hun gik med det samme ned på sin arbejdsplads, hev chefen til side og sagde op. Han blev rigtig skuffet, da han mistede sin bedste stylist, men han kunne jo ikke forbyde hende det. Hun havde det ikke dårligt over at have sagt op, hun havde det helt fint. Det var noget, hun havde tænkt over i noget tid, men hun ville ikke gøre det, før hun vidste hvad hun skulle bagefter. Der havde været noget forvirring og noget sjusk på arbejdet, som hun havde haft det lidt svært med. Da hun kom hjem derfra, gik hun straks i gang med at pakke. Hun syntes, at lejligheden var blevet meget kold. Hun skulle huske alle sine ting, for hun vidste ikke, hvornår hun ville komme tilbage til Danmark. Alle hendes ting fyldte meget, den ene kuffert blev fyldt efter den anden. Da hun var færdig, gik hun ind for at få en lur, inden hun tog hen til banegården. Da Maria var kommet hen på banegården, skulle hun finde ud af, hvilket tog hun skulle med for at komme til Oslo. Da hun kom i toget, mødte hun en gammel veninde. Rejsen var lang, men tiden blev kortere af, at hun fik snakket med hendes veninde om alt det med Albert. Det var dejligt for Maria, for det havde været svært for hende, ikke at have snakket med nogle om det. Da de kom til Oslo, skulle hun videre til Lillehammer, hvor hun havde bestemt hun ville bo. Veninden skulle til Bergen, hen til sin kæreste, hvor hun skulle holde weekend. Turen til Lillehammer var meget trist og lang, hun var den eneste i toget. Der var ingen at snakke med. Det eneste hun kunne lave var, at spille på sin Ipad. Tiden gik så langsomt, at hun nåede at hente 20 nye spil, samtidig med, at hun nåede at spille dem alle sammen igennem flere gange. Endelig var hun kommet til Lillehammer, rejsen havde taget 3 timer. Det var Marias tålmodighed ikke skabt til, men hun var da kommet frem. Hun tog med det samme hen til en ejendomsmægler for at se, om hun kunne finde et billigt hus, som hun kunne bo i. Det var ikke så nemt som hun havde troet, alle huse var dyre. Det billigste hus hun kunne finde kostede 2,6 millioner kr. Det havde hun ikke råd til, så hun tog hen til det nærmeste hotel, for at leje et værelse. Hun fik ikke et stort værelse, men et fint lille luksus værelse. Inde på værelset var der så flot, at Maria besvimede, da hun første gang gik ind ad døren. Hun havde aldrig set noget så smukt. Vandet i badekarret var varmet op, og fjernsynet var tændt. Der var varmt og behageligt, hun havde aldrig troet, at hun fik råd til at bo på sådan et fint hotel. Hun havde altid regnet med, at det var ekstremt dyrt. Da hun ikke havde noget arbejde, var det det første hun ville sørge for at få. Da hun var stylist, var det oplagt, at gå hen til den nærmeste tøjforretning eller frisørsalon. Der lå en tøjforretning ved siden af hotellet, så hun valgte, at gå derhen som det første, for at se, hvad det var for noget. Der var behageligt, alle de duftende blomster, gjorde det dejligt at være der. Det var en forretning for de fineste folk i Norge, så Maria var fast besluttet på, at hvis hun kunne få et job der, ville hun gå efter det. Hun hev chefen fra forretningen til side, og de holdt et langt møde. Maria var trist da hun kom ud, hun havde ikke fået et job. Hun var rigtig skuffet, og følte ikke at hun duede til noget. Der lå en frisørsalon længere nede af gaden, men hun vidste ikke rigtigt, om hun ville tage chancen. Efter nogle timer overvandt hun sin frygt, og gik derned. Det var en larmende salon, alle folk råbte og skreg, det så ikke særlig indbydende ud. Derfor troede hun på, at hun måske havde en chance for, at få et job der. Da hun gik hen mod hende, der klippede en kunde, fik hun straks af vide, at hun gerne måtte få hendes job. Maria syntes det var lidt mærkeligt, men hun takkede blankt ”Ja tak!” Hun begyndte lige på minuttet. Den dag, arbejdede hun i 3 timer. Hun fik 5000 kr. om ugen, det var hun godt tilfreds med, selvom det var langt mindre, end det hun havde fået i Danmark. Hun troede det var standarten i Norge. Hjemme på hotellet fik hun alt den mad, hun kunne spise, det var godt mad. Hun kunne spise alt hvad hun ville, når hun ville. Det syntes hun var dejligt, da det var med i prisen på hotellet. En dag da hun sad i badekarret, tænkte hun meget på Albert. Hun savnede ham. Det havde hun egentlig gjort i noget tid, men hun havde bare holdt det skjult. Den aften havde hun det rigtig dårligt, hun savnede ham så meget, at hun blev helt blå, selvom det faktisk ikke var koldt. Efter badet, gik hun direkte i seng, græd sig selv i søvn, og sov lige til den lyse morgen. På arbejdet var hun nu blevet den eneste, da damen hvis job Maria overtog, åbenbart var chefen. Det havde Maria ikke vidst, så da hun opdagede det, blev hun lidt gal, men da hun havde meget travlt, glemte hun alt om det. Albert boede stadig i lejligheden, han savnede også Maria. Han havde fået stress, så han arbejdede ikke. Han gik bare hjemme, og besøgte tit sine forældre. Han var ikke ligeså følsom som Maria var, men han græd også meget. Han tænkte tit alle deres skænderier igennem, det fik han det både bedre og dårligere af. Han fik det bedre fordi, at han følte, at han fik det delt med en anden, selvom det bare var ham selv. Han fik det rigtig varmt, som om han var midt i en ildebrand, hver gang han tænkte på Maria, både savnet, men også følelserne for hende var så store, at han fik det dårligt hver gang, han tænkte på hende. Maria besluttede sig en dag for at ringe til Albert, hun ville høre, om de havde det på samme måde, eller om han bare havde glemt alt om hende. De snakkede i rigtig lang tid, og de fortalte hinanden om, hvordan hver deres liv var. De blev hurtigt enige om, at de havde det på samme måde, men de nåede ikke at snakke færdig, inden telefonen lukkede. De havde brugt for mange penge. Maria tænkte meget for sig selv efter den samtale. Hun havde fået det bedre, men ville gerne finde en løsning på deres problem. Efter nogle lange dage på arbejdet, valgte hun at lukke frisørsalonen, for at tage tilbage til Danmark. Hjemme på hotellet fik hun hurtigt pakket sine ting. Kufferterne var meget lettere, gad vide hvorfor? Hun tog hen til banegården, men kunne ikke finde billet-stedet. Hun var meget forvirret, ville hun nu ikke komme hjem? Hun ledte og ledte, men kom ikke rigtig videre. Hun tog tilbage til hotellet, for at høre, hvorfor hun ikke kunne få en billet nogen steder. De sagde, at man skulle købe dem over nettet og så fik man dem udleveret i toget. Marias Ipad lå i hendes taske, så hun spurgte, om hun måtte låne hotellets computer. Det måtte hun godt, hvis hun skyndte sig. Hun fik bestilt sin billet på 5 minutter, så desperat var hun efter at komme hjem. Hun skyndte sig tilbage til banegården, for endelig at komme med toget. Turen hjem gik meget hurtigere end turen der op. Hun nåede næsten ikke at sætte sig, før hun skulle af igen. Tiden var egentlig den samme, men den var gået meget hurtigere for hende. Mellem turen til Oslo og turen til København, var ventetiden alt for lang for hende. Der gik en halv time. Endelig var hun i toget på vej hjem. Efter i alt 3,5 timers rejse var hun hjemme på banegården i København. Hun bestemte sig for, at tage direkte hjem til Albert, for at overraske ham. Hun vidste, at han var hjemme, så hun kom uanmeldt. Hun var meget spændt. Da hun kom ind i lejligheden, blev hun mødt af en spændende, men god duft af and. Hun vidste, at Albert elskede at lave mad, så hun gik direkte ud i køkkenet. Der stod han, hun blev varm og begyndte at græde, glædestårer, lydløst. Hun gik hen og gav ham den største krammer, han havde slet ikke opdaget hende. Han blev så glad for at se hende, at han smed alt hvad han havde i hænderne. Efter lidt tid, spiste de den mad, han havde været i gang med at lave, da hun var kommet hjem. De vaskede op sammen, det havde de kun gjort, mens de havde været nyforelskede. Det føltes også for både Maria og Albert som om, de var blevet nyforelskede igen. Den dag i dag bor de stadig sammen. De fik annulleret skilsmissen ret hurtigt efter Maria var kommet hjem, så de er faktisk stadig gift. Den dato, som Maria kom hjem på, kalder de for VORES NYE BRYLLUPSDAG. Det er en stor dag for dem, for der genopstod deres kærlighed igen. Det skulle nok ske på et tidspunkt. De havde egentlig begge ret. Da de blev gift, håbede de på, at deres forhold genopstod, det gjorde det. Det er hvad man kalder ÆGTE KÆRLIGHED!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...