Verdens bedste bror


4Likes
2Kommentarer
770Visninger

1. bror

              

Jeg kan ikke fatte at han er væk, det var som et slag i hovdet. Bare sætningen kunne jeg ikke klare at høre, jeg løb væk i et lille hjørne for mig selv inde på mit værelse og græd. jeg kunne ikke fatte det, han var den bedste bror jeg nogensinde har haft og nu er han væk.

Jeg er lige flyttet til Danmark, sammen med min mor og far, vi har ca.. boet her nu i godt og vel 2 måndeder, min mor og far er på ferie i vores hjemland lige nu... I virkligheden er jeg fra USA. Jeg måtte ikke komme med fordi at det er for farligt for mig og der var lige nogle ting mine forældre lige skulle have ordnet, men hvad de skulle ordne ved jeg ikke. Jeg har ikke rigtigt snakket om mit hjemland her i Danmark, fordi at min storebror blev dræbt af en bandte i USA.  Jeg var meget ked af det, men jeg kunne godt se at vi skulle flytte inden de kom efter os igen. Banden havde skam skrevet til os at vi skulle flytte for ellers kom de efter os.. en efter en. Jeg kan bare ikke fatte det skulle gå ud over min storebror. Min storebror hed Ethan, han var den jeg kunne fortælle alt til, vi havde det bedste forhold en bror og søster kunne have, han var ude i nogle slemme ting lige på tidspunktet, men det var ikke hans skyld. Jeg kan huske en aften hvor jeg lagde i sengen med min computer og ligepludselig kunne jeg se Ethan ude ved mit vindue. Ethan kom gående ved stien haltende og bare blod over det hele, jeg løb så hurtigt jeg kunne ud til ham og hjalp ham ind i huset. Jeg satte ham på sofaen, jeg gik over og tog et hviskestykke fra skuffen og en balje under vandhanen. jeg hældte noget lunken vand i og gik lige så stille over til ham. Jeg sagde til ham, at det var godt mor og far ikke var hjemme ellers var du på den sagde jeg, jeg sad med tårer trillende ned af min kinder, jeg kunne ikke fatte det, det var nogle kæmpe sårer. Der var et sår så stor som min ene hånd. Ethan havde tre flænger i ansigtet og et stort blåt mærke på hans mave, men heldigvis, var de ikke så dybe at de skulle syges eller limes, men der kom meget blod ud. Jeg puttede plaster nogle steder, sådan at jeg kunne pille dem af senere når det var stoppet at bløde så voldsomt. Jeg statte mig over til min bror og spurgte hvad der var sket. Han fortalte mig at han var til fest med to af hans venner, som hed Stephan og hans veninde Anna. De havde været til festen i et stykke tid, da en gammel ven som hed Tim dukkede op, fordi han havde hørt vi var der. Han var ret vild med Anna og ville gøre alt for hende, men Anna kunne godt lide Stephan og det var Tim ikke så glad for. Efter vi havde været der inde i godt og vel tre timer sagde Stephan til mig og Anna at han havde brug for at komme ud for at få noget frisk luft, for der var så meget røg derinde, at man næsten ikke kunne trække vejret, det larmede også pænt meget for den sags skyld, så vi alle sammen gik ud for at få noget luft. Vi snakkede lidt og tog nogle par smøgere og så ligepludslig kommer  fire drenge ud på gaden til os. De fire drenge var medlem af bandten, det kunne man se på  deres tattoveringer, som var magen til hinandens. Tim var en af de fire drenge som var med derude, han var helt rød i hovdet, Anna hviskede til mig at hun var bange og ville væk. Jeg sagde bare til hende at hun skulle slappe af, men jeg var også lidt bange, den måde han så på os var som et dræber blik, men jeg tog mig ikke rigtigt af det. Drengene gik ligeså langsomt hen til os alle tre og ligepudslig stikker Tim sin hånd ned i hans ene lomme, men vi lagde ikke rigtigt mærke til det eller lod det virke som en trussel. Stephan stod bare stadig der og røg sin LA smøg som var snart færdig, man kunne se at Tim var rasende og det tegnede ikke godt, kunne jeg fornemme. Jeg spurgte Stephan om vi skulle smutte indenfor igen, det sagde han bare ja til og smed sin smøg på vejen. så var Anna, Stephan og jeg på vej ind ad hovdetdøren lige så stille og rolig, indtil vi blev stoppet af  Tim, som med lynets hast tog hans hånd op af lommen, hvor han havde en kniv og stak den ned i Stephans mave. Stephan skreg og det gjorde Anna også af skræk, jeg så forskrækket ud, men gik i handling og sparkede Tim lige i maven, sådan at han gav slip på kniven der sad i Stephans mave og der røg Tim ned på stien med et ordenligt brav, det samme gjorde Stephan. Anna løb over til Stephan og tog hurtigt kniven ud af Stephans mave, da han var faldet ned på stien, hun tog sin store jakke af for at holde på det, jeg løbte hen til Anna og gav min mobil og sagde rystende at hun skulle ringe til ambulancen. Tim rejste sig op og grinte og sagde ” Nårhh, skal vi til at slås hva Ethan?! ”  Tim slog ud efter maven på mig, men jeg var lige hurtig nok til at flytte mig, jeg nåede lige og tage fat i Tim's arm og hive ham ind mod sig selv sådan at jeg kunne give ham et slag i maven, han bukkede sig ned som han skulle, sådan at jeg kunne give han et knæ i hovdet. Tim lagde på stien og råbte af smerte. Hans tre venner gik over til mig for at banke mig. Jeg troede jeg var stærk nok, men nej det var jeg ikke. Det var som om de havde aftalt hvad de skulle, de to drenge skulle holde mine arme, imens kunne den anden bare gennem tæskede mig. Tim kom op og stå igen og sagde til ham der slog mig at han skulle gå væk så han kunne komme til, han slog mit i ansigtet og tre gange i maven, de alle tre     grinte af mig. Jeg kunne høre Anna skrige at de skulle lade mig være og holde sig væk, men de gad ikke lytte til hende. Tim stoppede med at slå mig, Tim sagde til en af dem at han skulle hente kniven hos Anna og Stephan. Jeg var næsten helt færdig, jeg kunne nærmest ikke stå eller se ordenligt. Jeg så at drengen havde hentet kniven og var på vej til at stikke mig, jeg kunne høre Anna råbte og skrige at de ikke måtte, men da de skulle til at stikke mig hørte jeg ambulancen. Jeg kunne mærke jeg var faldet ned på stien, den kolde beton gav mig myrekryb. Jeg kunne ikke rigtigt se noget... alt var så sløret, men da jeg kom til bevidsthed efter få sekunder kunne jeg se dem stikke af. Jeg kunne se at Anna var ved siden af mig, hun hjalp mig op til ambulancen for lige at tjekke hurtigt om jeg var okay. De sagde at jeg var fin, men jeg burde lige få renset sårene på mit ansigt når jeg kom hjem ellers fik jeg en slem betændelse. Jeg takkede og fulgte Anna hjem og vi aftalte at vi skulle se til Stephan i morgen. Da han var færædig med at fortælle, var helt mundlam, jeg kiggede på Ethan og spurgte om Stephan ville klare det, han stod der og sagde usikkert ja. Jeg hjalp ham op i seng, krammede ham og sagde godnat og sagde han bare kunne komme til mig når som helst. Da jeg var inde på mit værelse var jeg meget væk, jeg sad og tænkte om Anna var okay efter det hun har set i aftes. Jeg lagde i sengen resten af aftnen og tænkte på Anna, Stephen, Ethan og Tim, jeg kan huske at min bror og Tim var venner engang men det stoppede de med at være da Tim kom ud i problemer...

(Søndag)

Jeg vågnede op næste morgen lugten af mad gjorde mig sulten, så jeg gik nedenunder og fik øje på min bror spise morgenmad, jeg blev meget overrasket at han var stået så tidligt op. Klokken var kun 10.00 om morgen. Han plejer som regel og sove til 12-13.00 stykker, men det var da dejligt nok, jeg satte mig ved siden af ham. Vi var de eneste der var hjemme, vores mor og far er på besøg hos vores moster og kommer først hjem nogle par dage endnu, de ved min bror passer på mig, han er jo ansvarlig nok. Ethan er godt og vel 20 år og er meget sjov og venlig, han siger sine egne meninger og han er bare alletiders brormand. Idag var der meget stille da vi spiste, meget stillere end det plejer og være, jeg kunne se hans sår var blevet meget pænere end i går. Jeg kan huske jeg faldt i søvn i går, men hvad jeg lavede eller tænkte kan jeg ikke huske. Jeg vågnede i nat og havde glemt at pille plasteret af Ethan, så jeg gik ind til ham og pillede dem forsigtigt af, jeg kunne allerede se at de gav fine reultater og at der var ikke gået betændelse i det... Jeg spurgte hvorfor han var så stille. han skubbede et brev over til mig, et brev hvor der stod ”Flyt eller det bliver værst for jer selv.!!!” jeg stivnede og kiggede på min bror, han sagde jeg skulle love ikke at vise det til vores forældre lige på tidspunktet, jeg lovede det, men jeg håber at han vil sige det snart. Han rejste sig op og jeg spurgte om hvor han skulle hen, han sagde han skulle hente Anna og så ville de gå over til Stephan og se hvordan det går, jeg spurgte om  jeg måtte komme med, han var på vej til at sige nej, men han tænkte sig lige godt om og sagde at det var okay, jeg vidste ikke hvem Anna var men jeg glædet mig alligevel til at se hende. Vi var gået et stykke og jeg var næsten træt i benene. jeg spurgte hvor langt der var tilbage, men vi var der nu så det var heldigt nok. Anna kom ud af døren og gav os en krammer også mig selvom jeg ikke kender hende, men hun er sikkert meget åben tænker jeg. Vi var foran  hospitalet, det var meget stort, vi gik indenfor lige så stille og roligt. Da jeg gik ind synes jeg der var så underligt at være derinde, der var så mange mennesker der rendte rundt og havde så travlt, men der var ingen larm bare ren stilhed og lyden af skridt og alle medarbejderne, som gik i hvidt og bare kiggede ned i deres papir for at se hvilken problem der var med den næste patient. Vi gik hen til kontordamen for at spørge om Stephan, hun sagde at det var nederst ved gangen til højre, vi takkede mange gange og gik ned til ham. Vi gik i lidt tid, jeg kunne ikke forstå at der nærmest ingen mennesker var hernede, jeg kiggede rundt omkring, indtil min bror sagde meget rystende ”hun sagde til højre eller hvad?” jeg stod og tænkte mig om hvad det var hun havde sagt og så sagde jeg ”jo, det var det hun sagde” Vi gik der ind og så at det var et lig afdeling, jeg blev helt rundt på gulvet, var det virklig så slemt. Anna begyndte at tude højlydt, aldrig har jeg hørt en voksen græde så meget, det virkede som om hun smittede med sit gråd. Jeg begyndte også og tude selvom jeg ikke kendte ham, men at se personer lide kan jeg ikke holde ud. Jeg havde bare tårer i øjnene og kiggede på min bror i et split sekundt, han havde nogle tårer trillede ned, jeg ved han tog det meget hård, jeg lagde lidt mærke til at han bed tænderne sammen for ikke helst og græde for meget. Jeg gik over til ham og krammede ham og græd på hans skulder. Jeg fik også Anna til at komme hen til os og vi alle sammen krammede. Jeg kunne mærke på min bror at han gav op, han kunne ikke holde sine tårer tilbage længere, det rendte ned ad hans kinder, det var jo også en af hans nærmeste venner, men jeg ved ikke med Anna.. måske var det hans kæreste, hvis det var må hun da have det meget dårligere end min bror. jeg kunne ikke se mig selv i den situation. Lægen kom ind og sagde at kniven havde ramt ham rigtig godt, han mistede både for meget blod og lægen var ret sikker på de ikke kunne redde ham. Jeg var glad for at jeg ikke var ved slåssekampen det ville have været for smertefuldt at se det. Vi gik ud fra hospitalet, klokken var nu 16.30 og vi valgte at gå til Stephans forældre for at fortælle den dårlige nyhed. Da vi var kommet ind til hans forældre sad de med tårer i øjnene fordi at Stephan ikke var kommet hjem, de var meget urolige. Ethan og Anna fortæller det hele der er sket.. De var helt væk, hans mor græd og græd og det var også forståligt nok, jeg var så småt begyndt at tude igen men holdte inde, de takkede mange gange for at de kom og fortalte hvad der var sket og nu var de selv på vej ud ad døren, nemlig ud til hospitalet. Klokken var nu 19.00 og vi var på vej hjem, Anna havde gået over til en veninde så vi sagde pænt farvel og skilles. Jeg snakkede med min bror, han havde nærmest været sur og ked af det hele dagen. Jeg spurgte ham om hvad han tænkte på, han sagde han vil tage hævn, jeg sagde ingenting til det og gik videre. Jeg kom hjem og bare var så træt,  jeg gik ind til min bror og spurgte hvornår mor og far kom hjem i morgen, han sagde de ville nok komme hjem der ved midnats tiden, jeg sagde okay og gik ind på mit værlse og så ”far til fire” indtil jeg faldt i søvn.

(Mandag, Midt om natten)

Jeg vågnede igen. Klokken var 03.00 midt om natten, jeg kunne høre noget nedenunder. Jeg kunne mærke mine fødder var bare helt vildt kolde, på den ubehagelige måde, jeg kunne høre nogen gå ovenpå lige så stille, jeg tænkte om det var mine forældre, som var kommet hjem.  Jeg kunne høre lige så stille en dør gå op, jeg kiggede mod min dør, var det mon den der gik op?, næ... Jeg rejste mig op fra sengen og gik ud for at se hvem det var, men turde ikke gå ud uden noget, så jeg tog et bat med for en sikkerhedskyld, jeg gik ned langs gangen og kunne høre et stort brav, jeg var dødsens bange, jeg kunne høre det kom inde fra min brors værelse. jeg kiggede lidt ind af døren og gik kold, Tim var der, han havde lige skudt min bror, jeg kunne bare mærke tårerne vælte frem, jeg var chokeret. jeg kiggede på min bror, hans øjne var store og jeg kunne se han var lidt i live endu. Jeg kom til at pive lidt, min bror kunne høre det, han vente sit blik over mod mig og jeg sad bare der tårer ned mod mine kinder, han kiggede ned på gulvet mod et brev, jeg forstod godt hvad et var han mente med det, jeg nikkede og så var han væk... helt væk. Jeg kiggede på Tim som var på vej ud af vinduet, jeg ventede til han var helt væk, det tog kun 1 minut før han var væk, jeg rendte ned til telefonen og ringede efter en ambulance, jeg sagde til dem at de skulle gå ovenpå og døren udenfor stod åben sådan at de bare kan komme ind. Jeg lagde på og gik op til min bror og kiggede nærmere. Tim havde skudt min bror i hans bryst, jeg sad der på sengekanten og holdte rundt om ham og tudede helt vildt, jeg var smurt ind i hans blod.. nu forstod jeg hvorfor min bror ville have hævn.. og nu vil jeg også have hævn.

( Mandag, morgen)      Politiet havde ringet til min mor og far og var på vej hjem lige med det samme, jeg sad inde ved stuen og ventede på dem. Det tog godt og vel 1 time så var de hjemme, de gav mig en stor krammer og jeg fortalte det hele af hvad der var sket i løbet af de her tre dage, men jeg fortalte ikke hvem personen var der slog min bror ihjel. Jeg gav dem brevet hvor der stod at vi skulle flytte ud for ellers.. de kiggede på hinanden og aftalte at vi skulle flytte inden for en uge, jeg gik med til det.. men jeg skulle først have min hævn..

(Onsdag) nu var der gået to dage og nu var det tid, jeg havde en pistol i min lomme, jeg sagde til mine forældre at jeg sov hjemme ved en veninde i aften, de sagde at det var okay og at jeg skulle hilse min veninde. I virkligheden havde jeg brugt hele dagen på at lede efter Tim og endelig havde jeg fundet ham, han var på en skole og der sad han og ventede, jeg tænkte ”hvorfor mon han var på en skole?” jeg står i bygningen ved et åbent vindue foran skolen, hvor jeg kan skyde. Jeg var på vej til at skyde da klokken lige nåede og ringede på skolen, der var en pige der kom ud, på ca min alder.. havde Tim en søster, jeg var helt rundt på gulvet, nu var jeg i tvivl Skulle jeg lade en uskyldig pige, se sin bror dø, er det retfærdigt efter det han har gjord mod mig.. Jeg tog sigtekorn på pisolen og... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...