Grækenland eller New Zealand

en der rejser

0Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

1. Grækenland eller New Zealand

Grækenland eller New Zealand

 

Jeg sidder inde på mit værelse i vores hus i Eg. Eg er en lille bitte  by i jylland. Jeg er igang med at planlægge min tur til udlandet. Jeg har besluttet at jeg vil afsted på rejse i ca. 1,5 år og at jeg helt sikkert gerne vil til New Zealand, Afrika og Thailand. Det kan godt være, at jeg også skal flere steder hen, men de tre steder jeg nævnte før vil jeg helt sikkert til. Jeg vil ud og rejse, fordi jeg synes det er spændende, og fordi jeg føler, at jeg trænger til at der sker noget nyt i mit liv. Jeg føler lidt, at mit liv er kedeligt og jeg er heller ikke sådan særlig god til engelsk, så det kunne jeg godt tænke mig at lære flydende, ligesom jeg også kan snakke tysk flydende. Jeg har ikke snakket med mine forældre om det endnu, men det er heller ikke en beslutning de skal være med til at tage. Jeg er 17 år gammel nu og fylder snart 18, så det er mig selv der bestemmer. Jeg har altid drømt om at tage ud i verden siden jeg var helt lille, og nu skal det være. Jeg glæder mig helt vildt meget, og jeg har sparret penge sammen meget længe. Jeg ved nemlig at det vil blive dyrt, og jeg rejser for at opleve noget ikke for at arbejde og tjene penge. Det eneste arbejde jeg vil lave er frivilligt, hvor jeg gerne vil undervise små fattige børn. Men jeg føler selv at det skal være efter jeg har været væk i lidt tid, hvor jeg taler formentligt rigtig godt Engelsk. Jeg kan slet ikke vente til at få det hele på plads, men nu skal jeg ned og spise. Vi spiser altid klokken 18:00 min mor behøver ikke engang kalde på mig. Det er kun om onsdagen, vi ikke spiser klokken 18:00. Om onsdagen spiser vi nemlig klokken 18:45, fordi der er jeg til selvforsvar i Grindsted. Selvforsvar er fra klokken 16:30 til 17:45, så skal jeg lige i bad så kan vi ikke nå det til klokken 18:00. Min mor er meget streks med tider og aftaler, de skal gerne overholdes helt. Ellers bliver hun meget træls at være sammen med. Min far er derimod mere ligeglad med sådan noget, eller han er ikke ligeglad han vil gerne være der til tiden og så videre. Men han siger altid 5 minutter fra eller til det går nok. Det kan jeg meget bedre lide, fordi jeg synes det er træls at hun kan blive så træt af at man kommer forsent, at hun bliver mobbset. Men jeg tror faktisk fordi hun er så straks med tider og aftaler, er at hun og min far engang kom forsent til et fly da de skulle til belgien. Hun havde glædet sig enormt meget til denne tur, og de havde fået den af hendes afdøde forældre. Hun fik den rejse da hun var omkring 20. Hun, hendes søster og hendes bror fik hver en rejse og de måtte selv bestemme hvornår de ville afsted. Hun valgte dengang at gøre det som 40 årig 13 år efter hun var blevet gift med far. Jeg var dengang kun 6 år og jeg skulle derfor ikke med. Mine forældre kan også rigtig godt lide at rejse, og med min fars job rejse han meget. Han har været i over 15 lande med sit arbejde og han kan rigtig godt lide det. Han får en rigtig god løn, og det er også derfor at mineforældre også rejser så tit. De har været i rigtig Mange lande sammen også. Jeg tror det er der jeg har det med at rejse fra. Mine forældre hedder Brian og Hanne. Jeg synes det er nogle grimme navne, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg hedder selv Sidsel og det er jeg godt tilfreds med. Jeg er ikke særlig høj men højere end min mor. Min mor har lige snakket om at de snart skal ud og rejse, og jeg tænkte bare at det var en rejse som de plejer at tage hvert 3. år. De plejer nemlig altid at rejse selv bare dem to hver 3. år og ellers er jeg med. Men den her gang begyndte hun at sankke om jeg skulle med. Jeg tænkte egenligt bare fedt, fordi altid når jeg rejser med dem betaler de jo for det hele. Og det gjorde de også den her gang, men vi skulle ikke bare rejse, vi skulle flytte. Jeg fik en klump i halsen og begyndte at græde lidt. Jeg følte en kæmpe mave pumper selvom ingen slog mig. Jeg ville bare ikke flytte! Det kunne ikke passe, jeg nåede ikke engang finde ud af hvor hen og hvorfor? Jeg blev så sur jeg gik op på mit værelse. Jeg følte min drøm blev knust, jeg blev ihvertfald knust. Min mor kendte mig godt nok til, at hun lige skulle lade mig være lidt alene. Et kvarter efter kom hun op til mig og vi snakkede lidt. Men jeg var faktisk ikke i humør til at snakke jeg var sur jeg ville ingen steder! Men hun ville snakke og hun fortsatte. Jeg sad bare og kiggede ned og græd. Min mor var også helt stille, men så lige pludselig sagde hun noget. Hun sagde at jeg skulle med og at de havde købt et hus i Grækenland. Jeg begyndte bare at græde endu mere, og begyndte at blive endu mere sur. Det kunne bare ikke passe, det kunne bare ikke ske for mig. Jeg vil ingen steder jeg vil have mine venner og veninder helt tæt på. Min mor fik også tåre i øjne kunne jeg se, men det kunne jeg ikke rigtigt bruge til noget fordi jeg var så sur på hende og far. Hun sagde at hvis ikke vi ville med skulle de skilles og han skulle rejse selv. Det er det værste dilemma for mig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg sagde til min mor at hun skulle gå ud, og lade mig være alene. Jeg havde brug for bare at side for mig selv og tænke alle tingene igennem. Mest af alt havde jeg bare lyst til at fastlægge min tur helt og skride. Så kunne jeg bare ligge et brev hvor der stod at jeg var rejst og at jeg først ville komme hjem om mindst 1,5 år. Jeg Ville også skrive at så kunne de lære det, fordi jeg synes de havde bragt mig i en lorte situation. Og nu kunne de selv stå med lorten og rejse til et andet land og bo, fordi det gad jeg ikke! Jeg ville også skrive at jeg ikke kom hjem før de var hjemme igen, fordi jeg vil kun bo i Danmark i Eg. Sammen med min mor og far, og med alle mine venner og veninder omkring mig. Måske det kunne få dem til at blive hjemme? Jeg besluttede mig for kalde på min mor, og sige at jeg havde bestilt sådan en rejse. Det havde jeg jo ikke, fordi jeg netop var itvivl om hvor vidt jeg kunne undvære min familie, men jeg ville bare ikke være med til at vi skulle flytte! Så jeg kaldte på hende og da hun kom op til mig sagde jeg, at jeg havde betilt en rejse for en uge siden, før jeg fik afvide at vi skulle flytte. Hun sagde bare ej hvor fedt, og at det var godt for mig nu hvor den dårlige nyhed hun lige havde givet mig tog så hårdt på mig. Men så sagde jeg at jeg skulle være væk i mindst 1,5 år og at jeg ihvertfald ikke kom hjem før de også var flyttet hjem igen. Det var jo ikke helt sandt fordi jeg havde ikke bestilt rejsen endnu og hvis de blev boende i grækenland i  5 år kunne jeg jo heller ikke bare blive væk i fem år. Men det sagde jeg alligevel fordi jeg ville se hvordan hun reagerede og om det kunne lokke dem til at blive hjemme. Hun blev  helt mundlam, og synes ligepludselig ikke at det var en hel så god ide, som hun startede med at sig. Der troede hun jo kun at det var et par uger. Hun begyndte at få lidt tåre i øjnene, og sagde at det måtte jeg ikke. Fordi hun ikke kunne leve uden mig i så lang tid. Jeg sagde at jeg også vidste at det hårdseste ved den tur ville blive at undvære mine forældre, men at det ville være lige så hårdt for mig at undvære alle mine venner og veninder hvis jeg flyttede med dem. Jeg ville bare ikke flytte med dem! Jeg vidste ikke om jeg bare skulle lade være med at fortælle at det ikke passede at jeg havde bestilt, og så bare bestille. Og om jeg skulle fortælle at det ikke var mindst 1,5 år men højest. Inderst inde havde jeg ikke lyst til at fortælle sandheden, jeg havde bare lyst til at lade hende græde og gå nedenunder. Så kunne hun mærke hvordan jeg havde haft det. Så jeg sagde til hende at det var sådan det var og det kunne der ikke laves om på. Hun gik nedenunder imens hun græd. Og lige da hun var gået gik jeg på nettet og bestilte det som jeg havde siddet og planlagt det sidste lange stykke tid. Jeg skulle rejse 1 måned efter jeg bestilte. Jeg gik nedenunder for at fortælle det til min far og han blev også ked f det. Han begyndte ikke at græde, fordi sådan noget gør mænd ikke siger han. Men jeg kunne se det på ham. Det havde de aldrig troet at jeg ville gøre. De vidste jo også godt at jeg ikke var speciel god til engelsk så de kunne slet ikke forstå det. Men det var det jeg ville sagde jeg og så sagde jeg at så kunne de bare skride til Grækenland selv. Jeg begyndte at græde men vendte mig hurtigt om og gik. Fordi mine forældre skulle ikke se det. Jeg skulle være en stor pige, og være sej og stærk nok til at gøre det. Lidt senere kom min far op til mig, jeg blev helt overrasket. Jeg kunne nogle gange være helt itvivl om han overhovedet kunne huske hvordan mit værelse så ud fordi han så sjældent var oppe ved mig. Men han kom op og gik hen og satte sig på sengekanten ved mig. Han kunne godt se at jeg havde grædt, og han begyndte at trøste mig. Jeg blev lidt sur fordi jeg var 17 år og følte ikke at min far behøvede at trøste mig. Men jeg tænke mig lidt om om kom frem til dette at det bare var fordi han elskede mig han gjorde det. Jeg begyndte at blive helt glad indeni istedet for sur, så det havde åbenbart hjulpet. Det var også fordi at han var oppe mit værelse, og jeg kunne næsten ikke huske hvornår han havde været oppe ved mig sidst. Så synes jeg det var dumt at være sur den tid han nu var der. Vi satte os hen til et lille bord jeg havde med to stole til, og begyndte at snakke. Han sagde at han synes det var fedt at jeg havde valgt at rejse, men om jeg ikke synes det var lige lovlig lang tid at rejse i specielt hvis ham og mor blev i Grækenland i længere. Jeg fortalte ham så at det ikke var mindst 1,5 år men højest. Det blev han glad for at høre. Men jeg sagde så også at hvis ikke mor og ham var kommet hjem fra Grækenland efter 1,5 år tog hun selv hjem og købte en lejlighed og fandt en arbejde. Fordi hun gad absolut ikke bo i Grækenland. Dagen efter da vi skulle til at spise morgenmad sagde min mor, at de havde haft ringet fra fars arbejde at de nart skulle flytte, jeg tænkte at det umuligt kunne være før mig fordi oftest hvis man skal flytte ”snart” er der ca. 2 måneder til man skal flytte. Men den her gang var det snart som i virkelig snart, fordi få sekunder efter sagde hun vi skal flytte om små 2 uger. Jeg var lige ved at tabe underkæben. Det betød jo at for det første kunne de ikke tage ud og aflevere mig i lufthavnen jeg skulle selv. Og jeg skulle selv folade huset som vi havde sat til salg, og  som min mormor og morfar skulle holde øje med og få solgt hvis de kunne. Det kunne jeg slet ikke lige overskue og, der var jo heller ikke lang tid til at vi skulle sige farvel så. Jeg blev ked af det og fustreret. Jeg var begyndt at tvivle på mit valg, var det nu det rigitge jeg gjorde? Men ja det var det her jeg ville, og sådan var det bare. Det blev tid til at mine forældre skulle rejse. Jeg tog selvfølgelig med dem ud i lufthavnen, jeg synes ikke je kunne være andet bekendt. Vi stod ude i lufthavnen og jeg gav min mor og far et farvel kram. Min mor fortalte mig en masse om at nu skulle jeg passe godt på mig selv, huske at skrive til hende, ringe hvis der var noget, huske at låse huset hvis jeg gik, passe godt på mig selv i udlandet Og en masse andet fis jeg ikke hørte, da jeg koncentrerede mig om en lækker dreng, på vej op ad rulletrappen. Jeg fik sagt farvel og min mor stor-hylede. Jeg fældede da også en tårer, men jeg ville spille lidt sej. Jeg stod og vinkede til dem, indtil de forsvandt ind i ”tax free”. Som dagene gik, begyndte jeg at kede mig mere og mere. Jeg havde haft besøg af nogle venner og veninder, fordi jeg snart skulle rejse. Men det var som om det blev kedeligt i længden. Min mormor havde også været på besøg et par gange, men hun snakkede bare med sig selv. Ellers fortalte hun om forskellen på hendes tid og min tid. Endelig kom dagen, det var i dag jeg skulle rejse. Jeg havde glædet mig helt vildt, og var så spændt. Jeg havde tænkt så meget over det, og er klar til at rejse nu. Men der var kommet en lille ændring i planen, jeg rejser til Grækenland istedet. Jeg kan ikke undvære mine forældre. Og næste gang jeg skal ud at rejse med mine forældre bliver det New zeeland. Så nu er næste stop Grækenland!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...