Arbejdet

En novelle til emnet "Mennesker vandrer

1Likes
0Kommentarer
333Visninger

1. Arbejdet

Det var en trist torsdag den 15. december og det regnede meget uden for. Den 34-årig Anders Bo Sørensen sad i sin ynglings stol og drak kaffe, mens  han så tv. Han var hjemme selv, men han var meget dyster, der var noget galt. Han tænkte nok på det der var sket på arbejdet ugen før. Han var kommet til arbejdet, så sagde Anders' chef: ”Kom op til mit kontor”. Der var en der tilbød ham et job i Italien med bedre løn end det han har nu.

Det bankede på døren, med sine mange muskler rejser han sig op, og åbner døren. Det var hans 31-årig kone  Karina Müller Sørensen, og hans 13-årig søn Mikkel Bo Sørensen. Karina havde lige hentet Mikkel fra skolen, de så helt udmattede og våde ud. De havde løbet omkap, fra skolen til deres hus. Når de spiste aftensmad, sagde Anders ikke noget. Karina spurgte: ”Er der noget galt”, men Anders sagde: ”Der er ikke noget jeg er bare lidt træt”. Så spurgte Anders: ”Skal vi til fitness i dag?”. Karina sagde: ”Det har vi ikke brug for”. Anders lagde sig i sin seng, og tænkte på tilbudet. Om det var godt for Karina og Mikkel at flytte, kan de klare at komme væk fra slægten og venner, kan Karina få et nyt arbejde.

Næste morgen var Anders taget på arbejdet. Når han kom derhen spurgte Anders' arbejdskammerat: ”Accepterer du tilbudet?” Anders sagde: ”Det ved jeg ikke endnu, jeg har ikke noget at sige det til Karina”. Så kom chefen og sagde: ”kommer du ikke op til mit kontor efter arbejdet?” Anders sagde: ”Det kan jeg da godt”. Anders satte sig til at arbejde, men han kunne bare ikke lade vær at tænke på hvornår han skulle fortælle om tilbudet.

Efter arbejdet gik han op til chefens kontor. Chefen sagde: ”Du har fået et mere tilbud på job i Spanien, med en bedre løn end i Italien”. Anders sagde: ”Spanien der har jeg altid villet at bo”. Chefen sagde: ”Men de vil have et svar snart!”. Anders sagde: ”Ok”.

Da Anders kom hjem stod Mikkel bare der, og stirrede på Anders. Så spurgte Anders: ”Hvad er det?”. Mikkel sagde: ”Hvorfor har du ikke fortalt om dine tilbudte jobs?” Anders mumlede. Mikkel sagde og kiggede surt på Anders: ”Hvad?” Anders sagde: ”Hvordan har du fundet ud af det?” Mikkel sagde: ”Når jeg spillede computer, så kom der en mail og jeg læste den, det stod om dine jobs og at du skulle svare så hurtigt som muligt”. Anders så skuffet ud og sagde: ”Jeg har ikke sagt det til jer, fordi jeg ved ikke om det er godt for jer, men du må ikke sige det til mor endnu”. Mikkel så skuffet på Anders,og lagde sig i sofaen og så TV.

Da Karina kom hjem, var Anders og Mikkel mærkelige. Karina satte sig for at se om de havde fået nogle nye mails på computeren.  Anders gik hen til Mikkel og sætter sig ved siden af ham på sofaen, og hviskede til Mikkel: ”Har du slettet mailen?”. Mikkel så bange ud og sagde: ”Nej”. Så råbte Karina: ”Anders!”. Anders sagde til Mikkel: ”Sæt dig op på dit værelse og se TV”. Mikkel gik op på værelset, Anders gik til Karina og spurgte: ”Hvad skatter?”. Karina så vredt ud på Anders og spurgte: ”Hvad er det?” Anders så bange ud og sagde: ”Det er nogle jobs jeg er blevet tilbudt i dag skulle lige til at sige det til dig”. Karina læste lidt vider og så noget, Karina sagde til Anders: ”Hvorfor står det så at du fik det ene tilbud sidste uge?” Anders kiggede lidt på væggen for at finde på et svar, så sagde Anders: ”Det var fordi jeg vidste ikke hvis jeg selv ville flytte”. Karina så vredt på ham og sagde: ”Du kunne da stadig have sagt det til os!”. Anders følte sig skyldig og sagde: ”Ja det kunne jeg enlig godt”. Karina så på Anders og sagde: ”Men har du svaret om du vil have en af jobene?”. Anders tænkte, så sagde han: ”Nej, men jeg vil helst give dem et svar på mandag”. Karina tænkte sig om og kiggede på Anders, så sagde hun ”Hvilket job vil du helst have”. Anders vidste på engang hvad han skulle svare: ”Spanien der har jeg altid villet, bo siden jeg var en lille dreng”. Karina råbte på Mikkel, så kom Mikkel og sagde: ”Hvad?”. Karina spurgte Mikkel: ”Hvor ville du  flytte, til Spanien eller Italien?” Mikkel tænkte sig godt om og sagde: ”Spanien helt klart med alle de fodbold spiller”. Karina sagde: ”så er det afgjort vi flytter til Spanien”. Mikkel og Anders råbte så højt de kunne: ”Yes!”.

Om mandagen. Tog Anders til arbejdet som sædvanligt, men den her gangen gik han op på chefens kontor for at sige at han accepterer tilbudet. Men da han kom op var der en mand på kontoret som ikke arbejder der. Da han kom ud støtte han ind i mig. Da Anders kom ind, havde chefen sved på panden, han kunne ikke side stille. Anders spurgte: ”Hvem var det?” Så sagde chefen: ”Bare en der måske der vil købe firmaet, og han tilbød 179 millioner penge”. Anders så forbløffet ud og sagde: ”Det var mange penge, men jeg skal sige at jeg gerne vil Spanien jobbet”. Chefen sagde: ”Ok, jeg ringer til ham en gang”. Chefen rang til dem, han mumlede bare lidt. Så lagde han på, og sagde: ”De siger at du bare kan komme på engang, de sender en stor flytte bil”. Anders var glad og sagde: ”Ok, vi ses chef”.

Da han kom hjem, havde Karina og Mikkel pakket sit, så skulle Anders bare pakke alle sine ting. Så sagde Anders: ”Kan i huske ham der var her i går, ham der vil købe huset? Ham har jeg sagt til at han må købe huset”.  Karina og Mikkel sagde i takt: ”Ja jeg kan godt huske ham. Det var da godt”. Da Mikkel gik, sagde Karina til Anders: ”For hvor meget købte de huset for?” Anders smilede og sagde: ”3 millioner!” Karina kiggede forbløffet på ham og sagde: ”Tr-tr-tr-tre millioner?!” Anders sagde: ”Og vi har allerede fået dem”. Karina smilede og sagde: ”Så kan vi nok købe et flot hus i Spanien”. Anders kyssede Karina og sagde: ”Ja det kan vi!”

Da de var kommet til lufthavnen var flyet en time forsinket. Så kom flyet. Der var ikke nogle problemer med at komme ind, og finde pladserne. Det var første gang Mikkel har fløjet, men han syntes det var sjovt, når de lettede. Da de var i luften fik de meget god mad syntes de, men de fløj også i business class. Anders kiggede ud og sagde: ”Det er en drøm der bliver virkelig”. Karina sagde: ”Ja, det må man nok sige”.

Da de var noget frem sagde Anders: ”Madrid my new home!” Chefen til Anders' nye job hentede dem, og sagde: ”Jeg betaler for et hotel, indtil i køber et hus”. Anders så lykkelig på ham og sagde: ”Tak for det”. Chefen sagde: ”Det er det mindste jeg kan gøre, fordi at du valgte os”. Anders smilede bare til ham.

Når de kom frem til hotellet de skulle bo på, sagde Karina: ”Er det hotel, det ligner jo et palæ!” Chefen smilede og sagde: ”Ja det er hotellet, i skal bo på”. Mikkel kiggede skræmt på chefen og sagde: ”WOW!” Chefen sagde: ”I slapper af resten af dagen, i kan kigge på huse, eller i kan kigge lidt inde i Madrid” Anders smilede og sagde til chefen: ”Tak for rådet”. Chefen kiggede på Anders og sagde: ”Det var da så lidt”.

Næste uge. Gik Anders til arbejdet, fordi deres nye hus med pool og fodbold bane, var lige ved siden af arbejdet. Men når han kom på arbejdet, sagde chefen: ”Anders kom lige op til mit kontor!” Anders gik op til chefens kontor. Når han kom ind var chefen vred, fordi han lige havde kigget på medarbejder rapporten. Chefen sagde til Anders: ”DU ER FYRET!” Anders så skuffet ud og spurgte: ”Hvorfor?” Chefen gik frem og tilbage, og sagde: ”Du laver næsten ikke noget”. Anders gik hjem og sagde den dårlige nyhed til Mikkel og Karina. Så spurgte Karina: ”Men kan du ikke prøve at ringe til dem i Italien, hvis de stadig tilbyder et job”. Anders sagde: ”Det var en god ide”. Anders rang på engang, og heldigvis ville de stadig have ham. Så Anders solgte huset og flyttede til Italien med familien. Nu er familien bare spændte på hvordan det går der?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...