Rejsen til Amerika

En familie på 4 rejser til Amerika. Der sker noget uventet på vejen.

0Likes
0Kommentarer
271Visninger
AA

1. Rejsen til Amerika

”Kan du så komme i gang!” sagde chefen med en vred stemme. ”Jaja, jeg er i gang!” sagde Mogens så, og fortsatte sit arbejde.

Mogens arbejdede sammen med sin søn Christian på en Bondegård. De skulle gøre hvad chefen nu end sagde de skulle. Den dag skulle de fodre alle dyrene og muge ud. Selvom både Mogens og Christian arbejdede sammen, fik de ikke mere end 50 øre pr. dag de arbejdede. De var meget underbetalt og det var de begge rigtig trætte af.  Efter et par timers arbejde kunne de få fri. På vejen hjem gik de og snakkede, og Christian spurgte om de måske kunne finde et andet arbejde, men Mogens havde allerede ledt og ledt, og der var ingen som gad hyre dem.

Mogens og Christian kom hjem og gik ind i deres hytte. Det var rigtig koldt og fugtigt. Hytten kunne ikke holde på varmen og deres kakkelovn varmede kun hytten lidt op. Christian tog sine slidte støvler af, og gik ind og satte sig på den hårde træstol. Han begyndte at snakke med sin mor Jette og sin lillesøster Sonja om hvordan dagen havde gået. Mogens gik ind og kiggede på køkkenbordet og der lå et brev til ham. Han kiggede på det i et stykke tid og tog fat i det. Ved nærmere undersøgelse af brevet, fandt han ud af at brevet kom helt fra Amerika. Han blev rigtig overrasket. Han havde ikke regnet med et brev helt derovre fra. Han åbnede brevet og begyndte at læse. Der stod at hvis de nåede at komme over til Amerika inden den 13. september, kunne de får 64 hektar land gratis. Mogens kiggede op og sagde til alle sine familiemedlemmer at der skulle de hen. De spiste aftensmad og Mogens var rigtig spændt. De gik alle sammen i seng. Mogens lå og tænkte at der ville de få et bedre liv fordi de fik gratis jord. På det stykke jord kunne de så frø, hvor de så kunne forsørge sig selv. Han tænkte at de nok også kunne få et par køer og en tyr, så de også kunne få kød og mælk.

Det blev dagen de skulle af sted. Mogens og Christian havde arbejdet to ekstra timer hver eneste dag i flere måneder nu, og nu havde de endelig råd til en hest og en hestevogn. Mogens gik ind til byen for at købe en hest og en hestevogn. Imens pakkede Christian, Jette og Sonja deres ting. Det var ikke ret meget de havde, men de fik pakket deres to eneste gryder ned, samt en grydeske i en stor beskidt kartoffelsæk. De vidste ikke hvor de skulle hen, men det havde Mogens sikkert styr på. Da der var gået et par timer efter at Mogens havde gået imod byen kom han ridende på en hest med en hestevogn spændt bag den tilbage mod huset. Christian, Sonja og Jette stod klar ude foran deres lille hus, med alle deres ting. Mogens red helt hen til huset, hvor Christian fik læsset kartoffelsækken med gryderne og skeen, op i hestevognen. Så spurgte Jette hvor det var de skulle hen, og Mogens svarede at de skulle til Hamburg i Tyskland. Derefter skulle de op igennem kanalen med skib og videre over til Boston i Amerika. Og så videre med hestevogn til Oklahoma, der skulle de ville være med til et ræs om land, hvor de ville ride ud for at finde noget jord og erklære det deres. Derefter hoppede han af hesten og hjalp Sonja og Jette med at komme op i hestevognen. Christian hoppede selv op i den. Så fik Mogens sig sat op på hesten, og så kørte de ellers lige så stille af sted imod Hamburg i Tyskland. Efter et par dage var de nået til grænsen fra Danmark til Tyskland. De kørte lige så stille over grænsen, og for første gang var de alle sammen i Tyskland. Børnene syntes at det var underligt at alle skiltene, stod på et sprog de ikke forstod. Da det var kommet til havnen i Hamburg, ventede de på skibet. De var alle sammen rigtig trætte og meget beskidte efter den lange tur. Men når de blev ikke specielt bemærket, fordi at selvom de lugtede sådan, gjorde alle de andre også. De ventede et par timer og så kom skibet endelig. Mogens råbte til Sonja og Christian at de skulle komme hen til ham, fordi de havde bevæget sig væk fra ham og Jette, fordi de ville kigge sig lidt omkring. De kom løbende med fuld fart hen til dem. De gik over til landgangsbroen og stillede sig i den lange kø, af folk der også skulle til Amerika. Efter en halv times tid, var det kommet om bord og havde fundet et værelse at være i. De rejste på 2. klasse, og havde fået et værelse hvor der kun var det nødvendige. Der var 4 senge, et bord og en enkelt stol. Det var det eneste der var. Jette sagde at det var godt de ikke var på 3. klasse. Der var presset 15 personer ind på et værelse der var beregnet til 6 personer. Og værelserne var rigtig fugtige. Det var nogle rigtig dårlige vilkår de skulle leve i på den lange rejse til Amerika.

Der var gået en dag og Mogens, Jette, Christian og Sonja skulle ned og hente noget morgenmad. De var rigtig sultne alle sammen, fordi de ikke havde fået noget mad siden de tog hjemmefra. De gik over til dem der delte mad ud og fik kun delt en lille portion ud til dem alle. Mogens spurgte om de ikke godt kunne få noget mere, men det måtte de ikke, fordi der skulle være nok til alle. De gik uden for, for at se om de kunne finde et sted at spise. De fandt en kold og fugtig bænk, som var ved at gå i stykker på grund af havvandet. De satte sig ned på den våde bænk, og begyndte at spise. Da de næsten var færdige med at spise, kom der en mand med meget slidt tøj og et par børn og løb hen til dem. Manden tog fat i Sonjas mad og Sonja prøvede at hive det til sig igen. Manden tog fat i hendes arm og rev hånden væk. Hun faldt ned på dækket og fik en revne i hånden. Derefter løb manden og børnene alle sammen væk igen. De var meget rystede over det der lige var sket. De havde lige fået stjålet deres mad. Bagefter kom der to politibetjente løbende efter manden og børnene. Sonja begyndte at græde. Der var kommet skidt fra manden i hendes sår. Jette skyndte sig at få hende op at stå, og gik så ud for at finde et toilet, hvor hun kunne få renset sit sår.

Efter en times tid kom Jette og Sonja tilbage. De havde fundet et toilet og havde fået renset såret. Efter det, havde Sonja fået det meget værre, og de havde været til læge. Lægen havde sagt at der var gået infektion i såret og at det eneste han kunne gøre var at prøve at rense det, men han kunne ikke love at hun ikke havde fået en sygdom.

Dagene gik og Sonja fik det værre og værre. Hun havde feber og kastede op hele tiden. Jette var hele tiden omkring hende. Det var for at trøste hende, men også fordi at hun måske snart ville dø. Det var der nemlig ingen der vidste. Mogens og Christian gik nervøst rundt hele tiden. De var rigtig bange for at Sonja skulle dø fordi hun var rigtig syg. Det var nu blevet aften. Mogens og Christian skulle have noget aftensmad og hente noget til Sonja og Jette. Mogens og Christian stillede sig som sædvanlig i kø og ventede til det blev deres tur. Det blev deres tur og de fik øset en lille portion op til dem begge. De måtte ikke få en portion til Sonja og Jette, fordi de havde været ude for at nogen snød, og sagde de havde en søster eller andet der skulle have noget mad, selvom de ikke havde. Og på den måde fået mere mad. Mogens og Christian gik ned i deres kahyt. Da de kom ind af døren, så de Sonja ligge i sengen og Jette stod ved siden af sengen og græd. Sonjas ansigt var helt hvidt. De forstod nu at Sonja var død. Mogens gik med det samme over til Jette for at trøste hende, og tog om hende. De var rigtig triste. Sonja skulle have en ordentlig begravelse. Eller hvad man ellers nu kunne finde ud af på et skib. Mogens gik ned til en af mændene nede i fyrrummet som var uddannet tømmer, men blev senere fyrbøder på skibet. Han fik nemlig meget mere i løn her. Mogens gik hen til ham og spurgte ham, om han gad lave en kiste til hans nu afdøde datter Sonja. Det ville han gerne, men det skulle være for et mindre beløb. Mogens betalte ham 1 krone for den, og så begyndte han med det samme at finde træ, værktøj og søm til at bygge den.

Da der var gået tre timer kom manden, med en lille kiste under armen, hen til Mogens. Mogens sagde tak, tog kisten og gik tilbage til Sonja, Jette og Christian. Jette og Christian sad ved Sonjas side. Mogens kom ind af døren. Han tog dynen af Sonja og lagde hende ned i kisten. Jette og Mogens sagde farvel til hende for en sidste gang, og så lukkede han låget og sømmede det til. Jette udbrød i gråd. Hun var forfærdelig ked af det. Dagen efter skulle de begrave Sonja, eller hvad man nu end gør på et skib. Hele familien var mødt op, samt 100 andre mennesker. Christian tænke at de nok bare var kommet fordi der var en der var død, og de syntes det var spændene at se. Efter at kaptajnen havde snakket lidt tog Christian og Mogens fat i hver sin ende af kisten og smed den over bord. De så alle sammen kisten forsvinde længere og længere ned i det dybe hav. Og til sidst var den væk.

Der var nu gået tre uger siden de rejste fra Danmark. Familien var meget trætte og havde næsten ingen søvn fået. De lugtede alle sammen forfærdeligt, og de var også meget beskidte. Der var ikke mere end et par timer til at de var på Amerikansk jord. Familien savnede stadig meget Sonja, og det havde specielt taget meget hårdt på Jette. Fordi Sonja var hendes eneste datter. Mogens gik rundt på skibet og ventede spændt på at skibet skulle sejle hen til havnen. Da der var gået et par timer fik Mogens samlet sin familie og deres ting. Derefter gik de der hen hvor gangbroen blev slået ned, og ventede. Så stoppede skibet endelig. Gangbroen blev lige så stille sunket ned. De kunne se Amerika foran sig. Alle de mangle travle mennesker, de mange huse og mange dyr der gik løs. Så sagde Mogens til dem alle, ”Det er her vi skal bo. Dette er vores fremtid”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...