Karl Nelson


0Likes
0Kommentarer
399Visninger

1. Karl Nelson

Mit navn er Karl Nelson, jeg vil fortælle en lille historie om mig selv. Den 12. december 1852 blev jeg født i et lille hus ude på en gård som mine forældre ejer, min far har opbygget gården fra bunden og er meget glad for den. Da jeg var blevet 9 var jeg allerede begyndt, at hjælpe med arbejdet på gården. Jeg skulle hjælpe med for eksempel at malke køer, samle æg fra hønsene, at holde øje med køerne når de var udenfor. Min mor sørger for det meste for maden og rengøring i huset, fordi det siger min mor at det er hvad kvinder er til for, men jeg forstår dermed ikke hvorfor, en af mine kusiner er næsten aldrig i huset. Hun plejer at tage sig af det arbejde jeg normalt laver sådan at jeg kan lege med mine fætre. Min kusine er 17, og er den der tager sig af arbejdet hjemme ved hende og hendes familie, fordi hendes mor er død, og hendes far er en dranker og er på en kro alt for meget. Men min kusine er nok den venligste kvinde jeg kender, hun vil altid kunne komme og hjælpe til på gården hvis vi har brug for hjælp, som så sker meget tit, fordi min far ikke vil have en lille dreng eller en kvinde til at hjælpe med det ’’hårde’’ arbejde som han kalder det.

Men jeg syntes ikke han laver noget hårdt, for eksempel så slagter han grise, han klipper får og nogle andre ting med dyrene, jeg syntes det er dumt at skulle til at klippe får eftersom at de måske bare ville fryse eller noget. Men det ved jeg så at de ikke gør, i hvert fald ikke om sommeren hvor det er dejligt varmt udenfor, og om vinteren er de inde i den varme stald, helt indtil at sommeren kommer igen.

Snart kommer den dag jeg venter mest på om året, den dag hvor hele min fars familie samles. At være sammen med dem er det bedste jeg ved. Det er altid så sjovt at være sammen med dem, de kan finde på at lave alle mulige skøre ting, som jeg også glæder mig til at kunne når jeg bliver ældre. Min far går normalt udenfor når alle er ved at blive halvfulde, i år gik jeg med ud og han sagde at jeg skulle gå ind igen, fordi jeg nok ikke havde lyst til at lave det han skulle til i stedet for at være med indenfor, han ville åbenbart ud at arbejde, fordi at man skal tjene op til det beløb man havde før man holdt festen, jeg syndes det var en mærkelig logik min far havde, hvorfor kunne han ikke bare nyde at kunne hygge sig med familien.

Dagen efter var der en masse at rydde op fra festen, så det var egentlig det mig og min mor lavede resten af dagen, far var udenfor og lavede en masse arbejde, det var nemlig tid til at skulle slagte nogle køer så vi kunne få nogle penge. Om aftenen sagde min far at vi ikke havde fået nogle køer slagte, fordi der var ikke nogen der var fede nok, den dag havde min far været meget anderledes, han havde ikke sin normale halv dominerende stemme omkring alting, i dag sagde han ikke særlig meget faktisk, han taler ellers rimelig meget. Da vi var gået i seng var min far meget sløj, og han havde heller ikke spist særlig meget til aftensmad. Da klokken var blevet 3 om natten hørte jeg en masse støj udenfor, min mor var en af dem der snakkede. Jeg gik hen til vinduet og så min mor med en masse mænd hun råbte ad, de lignede ikke nogle vi kendte, og lidt efter var der en af mændene der trak en pistol frem og skød hende. Det næste jeg husker er at jeg var på et skib, med min kusine og hendes far som faktisk for første gang ikke var fuld, det var første gang jeg havde set ham sådan.

Vi var åbenbart på vej til Amerika, jeg havde spurgt min onkel hvorfor vi var på vej til Amerika, det var fordi der var større muligheder. De havde åbenbart boet der i flere år uden jeg havde vist det, jeg spurgte også hvorfor min mor blev skudt, det var fordi at de ikke havde betalt for grunden i flere år,   jeg tænkte egentlig bare på hvorfor man ville skyde en kvinde bare for at de ikke havde betalt, og min far hvad med ham? Og hvad med mig hvorfor skød de ikke mig? Min onkel svarede at min far havde været så syg at han døde om natten, og mig fandt de ikke. Da vi var nået til Amerika tog vi toget til en by ved navn New York, det var første gang jeg havde kommet så langt hjemmefra før, så jeg vidste ikke hvad det var jeg skulle, og menneskerne i Amerika talte et anderledes sprog som min onkel og kusine sagtens kunne tale. Vi var kommet dertil hvor de boede og der var enormt, det var nok dobbelt så stor som mine forældres hus, og mit værelse var lige så stor som stuen hjemme, eller jeg kan ikke kalde det hjemme mere fordi min onkel havde solgt grunden for nogle flere penge. Jeg forstod ikke helt, hvorfor de havde så mange penge og hvorfor ikke have givet os nogle, det var åbenbart fordi mine forældre ikke ville have nogen, fordi min far sagde at det var bedst at få pengene uden hjælp, jeg havde næsten ikke regnet med andet fra min far, men hvorfor havde min mor ikke gjort noget ved det? Lige nu er mine forældre det største spørgsmål i mit liv, jeg ved faktisk næsten intet om dem når jeg tænker over det.

Jeg havde besluttet mig for at bygge gården derhjemme op igen når jeg blev ældre, så derfor var jeg begyndt at hjælpe til på gården for at få nogle penge til at kunne leve for. Jeg havde nogle pauser hvor jeg spiste eller talte med de andre, eller også blev jeg bare ved med at arbejde. De sagde at jeg ikke behøvede at hjælpe eftersom jeg kun er 9 år, men jeg vil kunne arbejde for ellers ville jeg ikke være klar til senere i mit liv, havde jeg i hvert fald i tankerne. Dagene gik lige så langsom fremad, jeg havde arbejdet i nogle uger, og havde tjent næsten 20 dollars allerede, så det gik rimelig godt med at tjene penge. Da jeg var kommet tilbage til min onkels gård var der et marked i gang, nok fordi han har en masse ting at skulle sælge, ikke fordi han har brug for det men fordi han han sagtens kunne få flere penge, og forretningen gik egentlig meget godt, og jeg hjalp til med at sælge så jeg fik 10 procent af de penge han fik, det var ca. 5 dollars som er det jeg får på 3 dage.

Der var gået nogle dage og jeg havde skrabet en masse penge sammen fra nogle småopgaver som min onkel og kusine havde givet mig, så jeg har i alt 68 dollars, som min onkel siger i rigtig meget i forhold til min alder. Jeg arbejder næsten også konstant, og jeg mangler noget nyt tøj efter hvad min kusine siger. Så derfor tog jeg ned i byen med min kusine og købte noget tøj som kom til at koste 8 dollars, men det var også pengene vær, jeg fik et jakkesæt og nogle fine sko som jeg kunne bruge når vi skulle til over til andre, som min kusine kaldte det, mit ''fest tøj''. Da vi tog hjem kom en vogn forbi i stor fart, som var imod gården, men af hvilken grund? Vi begyndte at løbe og vi så på afstand at der var gået ild i laden. Der blev desperat prøvet at få dyr ud af laden, der var mange problemer med det eftersom at dyrene er bange for ild. De fik en masse af dem ud, men ikke en bestemt hest som min onkel ville ha ud, det var hans hest som han har haft i 5 år. Jeg tog mit jakkesæt af og hældte en masse vand over mig, fordi det ville nok hjælpe lidt på at holde sig kold, så jeg holdt vejret og løb ind i laden. Jeg hoppede op på hesten, og red ud af laden med en stor fart og hoppede med hesten over flammerne ved porten, og kom først i tanke der at jeg faktisk aldrig havde redet på en hest før. Jeg fik en masse hyldest om det, de sagde at det var utroligt at en på min alder kunne gøre så mange ting, men da vi var midt i en samtale var jeg begyndt at føle mig dårlig tilpas og besvimede.

Da jeg vågnede lagde jeg i en seng med en masse blomster omkring mig, der kom en læge ind senere, og så jeg var vågen og sagde at jeg havde besvimet, fordi jeg havde indåndet for meget røg. Min kusine kom ind lidt senere og så mig ligge i sengen, hun havde taget noget mad med til mig. Jeg var da også begyndt at være lidt sulten, så jeg sad og spiste med min kusine.

Da jeg var kommet ud af hospitalet, havde jeg det meget bedre, og da jeg var på vej hjem til gården kom min onkel mig i møde og talte med mig og fortalte mig at han ville give gården til mig når jeg blev gammel nok til det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...