Mads og Mia


1Likes
0Kommentarer
322Visninger

1. Mads og mia

Jeg kunne tydeligt se hans smukke øjne, de stirrede på mine, og det var som om resten af verden forsvandt. Jeg så kun ham, og han så kun mig. I ét lille øjeblik var alting perfekt, jeg følte mig fri for første gang i lang tid!    Men det lille øjeblik varede naturligvis ikke længe, selvfølgelig skulle min mor ødelægge det hele.. hun gik ind foran mig og holdt en kjole op; ” hvad siger du så til den her skat..?”    Jeg blev irriteret, og skubbede hende hurtigt væk, men drengen var forsvundet. Jeg kiggede rundt i gaden, men der var fyldt med folk. Jeg troede næsten at han bare var en drømme figur, som jeg selv havde skabt.. Det skete nemlig nogle gange at jeg ikke altid kunne kende forskel på virkelighed og drømmeland.   Min mor kom hen med tusindvis af kjoler, og udspurgte mig om hvad jeg syntes. Hun skulle snart på ferie, eller sådan en slags forretnings rejse til Kina. Når hun tog af sted i morgen skulle jeg være alene de næste 3 uger, eller ikke helt alene. Jeg skulle nemlig bo ved min bedste veninde Julie.

 

”Riiiing” vækkeuret ringer, og jeg står op. Med sløve øjne får jeg øje på Julie, hun ligger stadig i sengen og dovner. Hendes smukke brune hår ligger fladt ned af siden på hende, ikke ligesom mit dumme krøllede hår. Jeg rejser mig op, og går hen til spejlet. Jeg begynder at børste mit uduelige hår, men børsten sætter sig fast. Jeg forbander de lorte krøller..!    Julie rejser sig og tager blidt fat om mit hår, hun trækker børsten igennem det, og snart er krøllerne ikke ulede. Vi går ud og spiser morgenmad, vi snakker om alt mellem himmel og jord, men da hendes far pludselig kommer med en vandpistol og sprøjter på os, løber vi rundt i det store hus og skriger..    Det er så meget bedre hjemme ved Julie, de har deres eget kæmpe store hus og endda med en stor have til, de har også heste. Julie og jeg kan begge godt lide heste, og vi rider tit rundt i deres skov..   Jeg sukkede, hjemme ved mig var der kun en stue, et lille køkken, mit værelse og så naturligvis soveværelset. Jeg drømte om at Julie og jeg kunne være søstre, men i dag ville min mor komme hjem. Så var det hjem til lorte lejligheden igen! og oven i det så var der kun 2 uger tilbage af ferien!    Skolen, den er så forfærdelig, jeg har ingen venner der, altså ud over Julie. Men hun er så populær, der hænger altid mindst 5 piger ved hendes side, og alle drengene på årgangen jagter hende, og spiller helt, i håb om at hun vil gå ud med dem.   Men Julie svigter mig aldrig, sammen med hende kan jeg sku alt..! Jeg vågner op af min dagdrøm, da Julie trækker mig hen til hestene, og vi sidder op. Uden hjelm sadel eller noget som helst. Jeg tager den hest som jeg altid vælger, Julie siger tit at jeg må få den, men jeg må ikke for min mor. Hesten hedder Shakira, det er en sød hoppe på 160 i stang.    Vi galoperer side om side mod skoven. Julie ridder på sin (kæmpe) store vallak Spirit, den er 180 i stang. Nogen gange fatter jeg ikke hun tør ride på den, men det gør hun altså.   Vi begynder at ride hjem efter 2 timer, da jeg får øje på min mor. Jeg himler med øjnene og vi flækker af grin. Mor dytter utålmodigt med bilen og jeg undrer mig, bilen er pakket med ting, og det er ikke fra mors rejse. Det er tydeligt at hun har været oppe i lejligheden og pakke en masse ting, inklusiv mine..!    Rædselsslagen kigger jeg på Julie, hun rynker øjenbrynene: ” hvad sker der..?” vi kan begge se der er noget galt, men ikke hvad.. jeg svarer ikke Julie men traver over til min mor, Julie følger med og ved bilen hopper vi begge af, hestene løber straks væk sammen og leger. De går frit, hele grunden er alligevel sikret med hegn.    Jeg stikker hovedet ind i bilen, og siger at jeg lige skal hente mine ting, men bliver afbrudt af mor:” behøves ikke, jeg har pakket dine ting.” jeg ser mistænkeligt på hende:” hvorfor er næsten alle vores ting fra lejligheden også pakket..?” spørger jeg hende.   Mor er stille i et stykke tid, men fortæller så at jeg hellere må sige farvel. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har den der ” jeg ser dig aldrig mere” fornemmelse da jeg krammer Julie farvel og går ind i bilen. Jeg vinker til hende fra vinduet med et trist udtryk, men da Spirit løber over til hende, og nusser hende så hun vælter, kan jeg ikke lade være med at grine.    Men pludselig tænker jeg ikke på Julie længere, og heller ikke hvor vi skal hen, for der – lige der midt på stien står drengen, som jeg så på gaden for 3 uger siden.    Tiden går i slowmotion, og bilen rykker sig ikke. Jeg ser kun hans flotte brune øjne, jeg lægger mærke til at han ikke er fra Danmark. Hans hud har et flot brunt skær, og hans hår er helt sort.    Jeg ser, at han smiler til mig, og jeg er helt mør. Først nu opdager jeg, at han er på vej ind i en lufthavns taxa. Han vinker genert til mig, og går så ind i bilen.    Pludselig starter tiden igen. Jeg gider ikke tænke på hvor vi skal hen, min mor vil alligevel ikke sige det. Så når jeg ikke at tænke mere, for jeg falder i søvn.

*Wruuuuum* jeg vågner ved den forfærdelige larm, og åbner dovent mine øjne. Vi er i en stor lufthavn. Mor står udenfor, og snakker med en eller anden mand. Jeg kigger til den anden side, og ser at nogle folk er ved at slæbe vores bagage om bord på et stort fly.    Pludselig ved jeg hvad vi skal. Mor havde inden sin rejse snakket om at en forretnings mand ville tilbyde hende en storslået mulighed, men at det måske ville kræve nogle små forandringer.   Dengang havde jeg ikke tænkt over hvad det var hun sagde, jeg var optaget af tankerne om den mystiske dreng og tankerne om at skulle bo ved Julie.   Jeg springer ud af bilen løber hen til min mor:” hvor ku´ du..? tænker du aldrig på mig?! Jeg kan ikke undvære Julie, og og hvad med Shakira..!” så siger jeg ikke mere men læner mig bare ind til min mor imens at jeg stor tuder.    Der var alligevel ingen vej tilbage, nu efter at have fløjet i 16 timer ville vi snart være i Beijing, Kinas hovedstad. Mor har givet mig en bog om Kina, om traditioner og en masse fakta. Fx har jeg fundet ud af at der bor mere end 7,6mil mennesker i Beijing.    Jeg savner Julie som bare pokker, inden vi steg på flyet ringede jeg til hende og fortalte hende det hele, hun sagde at jeg ikke måtte rejse, og jeg prøvede faktisk også at stikke af fra min mor.    Men nu sidder jeg altså her, i et fly på vej til Kina. Jeg finder bogen frem og begynder at læse: mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Nytåret er kinesernes vigtigste festival og fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage. Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerken, er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke, og fisk om et langt liv.     Jeg gaber, og kigger rundt i flyet, der er ikke andre end mig, min mor og forretningsmanden. ”Passagerer har de da ikke mange af” siger jeg med en vred stemme til min mor der sidder lidt væk. ”jamen skat dog, det er jo også fordi det er et privat fly” hun sender et sukkersødt smil og blinker med det ene øje. Jeg kigger på hende og da hun pludselig udbryder ” grib.!” Kan jeg ikke nå at reagere. Den flyvende genstand lander på gulvet, og jeg samler den op. Det er en mm’s pose, mor fedter vist for at jeg skal være glad, hun ved jeg elsker mm’s.    Jeg åbner den, og spiser. Min mobil ligger på sædet ved siden af, og jeg tænder den, billederne af mig og Shakira får mig til at græde. ”Hvordan skal jeg kunne undvære dig..?” hvisker jeg til mig selv. Jeg slukker telefonen og sover igen.

   ”hvad nu hvis hun ikke falder til?” ” rolig hun skal nok klare sig, hun vil elske Beijing.!”      Jeg ræve sover, og åbner øjet på klem, jeg ser forretningsmanden og min mor stå i en øm omfavnelse, de kysser og hvisker skiftevis, jeg væmmes. Hvad fanden ser hun i den kedelige grå forretnings mand som altid går i smoking og er så fint på den.    Jeg fatter hende ikke, skulle hun overhovedet lave forretninger eller ville hun bare flytte så hun kunne være sammen med den kedelige grå stodder?!?   Jeg ser landingsbanen og vi er ved at lande. Mor kommer hen til mig og siger at jeg hellere må spænde mig fast, jeg nikker surt og begynder at dagdrømme. Jeg stirrede på den eneste sky på himlen, jeg så drengens ansigt for mig, jeg så ham og mig sidde, vi sad og snakkede, jeg stirrede ind i hans magiske øjne, nu dukkede Shakira op. Jeg så for mig hvordan jeg svang mig op og galoperede oppe i skyerne, men pludselig falder vi, luften ligner alt og alligevel ingenting, jeg ser Julie, mor og forretningsmanden, og med ét er flyet landet.   Jeg vender tilbage til virkeligheden, ånder ud og rejser mig op. Mine ben er helt stive og jeg er tæt på at falde, men da forretningsmanden kommer over og vil støtte mig, skubber jeg ham væk, den lede og klamme mand der åbenbart havde stjålet min mors hjerte skulle ikke have lov at røre mig.    Jeg kiggede på ham, der hang et navneskilt, det stod ”Brian”, når så det var altså djævlens navn. Det var nok ikke helt fair men jeg gav altså den såkaldte Brian skylden for at jeg skulle flytte, han havde helt sikkert forført mor og overtalt hende til at flytte til Kina.   Var der overhovedet heste i Kina..? eller folk der kunne forstå hvad jeg sagde? Jeg sukker og stiger af flyet. Alting er kæmpe stort. Vi stiger af flyet og går rundt inde i selve lufthavnen, midt på gangen er en stor skulptur, det er fire kinesiske drager som holder en stor kugle af en art, det ser mærkeligt og anderledes ud.    Jeg kigger mod et rute fly som vist er landet forkort tid siden, alle passagererne maser for at komme ud, det er et virvar af mylder, som bier om én sukkermad. Men jeg har en sans for at kunne udelukke alt andet, og der midt i flokken ser jeg ham. Drengen, ham fra gaden, fra taxaen, det var virkelig ham..! jeg kunne ikke tro det, hvad lavede han her i Kina..?    Solen spejlede sig i hans øjne og gav dem et lysende glimt. Han kiggede mod mig, og jeg holdt vejret. Endnu en gang mødte vores øjne ” tredje gang er lykkens gang” hviskede jeg da han ikke var langt fra mig, han smilede til mig og smilet nåede op og tændte en magisk glød i hans øjne, jeg kunne ikke holde stille mere og jeg kom med et stammende og nervøst ”he-hej” han smilede over min nervøsitet og sagde fuldstændig rolig ”hej” vi stod et øjeblik og kiggede på hinanden, her i solen så hans brune glød i huden helt rigtig ud.   Men da stilheden begyndte at blive lidt akavet spurgte jeg hvad han hed, hans stemme var som fortryllet, og han svarede med det smukkest navn i verden, det var det jo eftersom det var hans. ”jeg hedder Mads, hvad med dig..?” jeg stirrede på ham og kunne næsten ikke tale, jeg var mundlam, som han stod der og nærmest var prinsen på den hvide hest.    Jeg kunne lige se for mig hvordan han kom ridende på en smuk hvid hingst og trak mig med op, hvordan vi galoperede ved havet, havskummet der sprøjte mod vores ben, hans varme krop mod min og de skrappende måger der fløj væk. Jeg legede med tanken, men var pludselig tilbage i virkeligheden. Jeg bander af mig selv.    ”undskyld, jeg, jeg øøh, jeg tænke bare lige på noget..” ordene flyver ud af mig, jeg kan ikke engang mærke mine læber bevæge sig, det eneste jeg opfatter, er lyden af hans vidunderlige stemme; ” det er okay” han smiler det smukke smil og jeg gir ham hånden mens jeg fortæller at jeg hedder Mia. ” Mads og Mia, det lyder godt” jeg kigger forundret på ham, han holder stadig min hånd. Da han giver mig min hånd tilbage ser jeg at hans mobilnummer står der.    Han vender sig og går hen til bagage-båndet, da han næsten er der vender han sig, og vinker med et stort smil på munden. Jeg kan mærke at jeg rødmer og kigger på hånden, nummeret står der stadig.    Der er nu gået et par dage, jeg er ved at falde til i Kina, det er ikke så slemt som jeg troede. Det er trods alt ikke uudholdeligt som jeg først havde forventet.    Kina er et stort land, og bare i det hele taget Beijing er enorm. Jeg indrømmer at jeg faktisk er imponeret, Kinesisk er et meget spændende sprog, men det er svært for der er over 47 000 tegn at skulle lære. Jeg får speciel undervisning i Kinesisk, både med sproget og skriften.    Angående Mads og mig er det blevet til en hel del siden vi mødtes i lufthavnen. Han er 15år, et år ældre end mig, jeg er jo næsten lige blevet 14.    Vi er blevet meget gode venner, og måske også lidt mere i hvert fald spurgte han om jeg ville sove ved ham i dag, jeg er ved at gøre mig klar. Klokken er 9.00 han sendte sms’en til mig for kort tid siden, vi aftalte at mødes i en stor park der ligger tæt på der hvor jeg bor.    Jeg kigger døsigt rundt i værelset og tænker på den morgen jeg var omme ved Julie. Jeg har også morgen hår i dag. *Suk* ” jeg kunne godt bruge dig nu Julie” jeg er begyndt at snakke mere og mere med mig selv efter vi er flyttet til Kina, den eneste der forstår mig er Mads. Han kan lidt dansk men vi plejer at snakke engelsk sammen, han har lært de to sprog fordi han har boet i England i 3år og derefter Danmark i 2måneder.   Det er pisse svært at være den eneste dansker i min klasse, alle andre er kinesere. Deres gullige hud er helt anderledes end min, og jeg er endda blevet lidt solbrændt, fordi min sarte hud ikke er vant til den skarpe sol som brænder dagen lang.    Jeg savner Julie helt vild og kan ikke fatte at jeg ikke skal se hende igen, eller i hvert fald ikke før næste sommerferie hvor jeg har fået lov at besøge hende og bo der, ligesom i de tre uger hvor mor var i Kina, men nu må jeg bare blive i 5 en halv uge i stedet for kun 3uger.   Jeg kan ikke vente, og jeg savner også Shakira, hendes glade vrinsken når hun ser mig, hendes vilde galop, den måde hun springer over ting på. *suk*    ”jeg må holde op med at dagdrømme” ”og med at snakke med mig selv” Jeg børster videre i mit ulede hår, de dumme krøller vil bare ikke ud.            

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...