Japan

Novellen handler om en 14årig Mikkel der bor i Aarhus. Hans forældre vil hele tiden rejse men Mikkel vil ikke mere. Hans forældre vil rejse til Japan og det gider han ikke så han stikker af...

1Likes
1Kommentarer
315Visninger

1. Japan

Hej jeg hedder Mikkel, jeg er 14 år gammel, jeg bor i Aarhus sammen med mine forældre, min mor kommer fra Afghanistan, og min far kommer fra Irak. De mødtes første gang på et diskotek i Aarhus, hvor de dansede sammen, hvorefter de blev smask forelsket i hinanden. Far flygtede sammen med hans familie da han var 11 år, hans mor var hårdt såret og da de næsten var ved Danmark gik hun bort. Min mor og hendes familie flygtede også, da de flygtede var mor kun 6 år. Mor og far har nu været gift i 12 år, selvom de ikke er fra samme land lykkedes det dem stadig at blive gift, og deres familier har respekteret at de har fundet sammen. Som sagt hedder jeg Mikkel, jeg elsker at spille fodbold, jeg spiller på 1. holdet i AAIF (Aarhus Idræts forening) jeg spiller venstre kant og jeg elsker det. Mine bedste venner hedder Mads og Michael, de spiller også i AAIF. Jeg går på Aarhus Realskole det er jeg ekstrem glad for, jeg kan godt lide en pige der hedder Rikke og jeg tror også hun kan lide mig. Vi bor i et rimeligt flot hus i Aarhus.

’’Mor jeg tager lige om til Michael’’ sagde jeg, det skulle jeg aldrig have gjort. Mor sagde at jeg skulle komme ind og snakke med dem, det vidste jeg godt hvad betød, alle de andre gange vi har flyttet kaldte de også på mig på den måde. De havde taget et kop kaffe med mælk og de ga’ mig et glas saftevand.  Mor begyndte at snakke, jeg kunne se med det samme at de havde fået et nyt arbejde, jeg håbede det var rigtig tæt på sådan jeg kunne besøge mine venner. Men min far begyndte at snakke og han sagde ’’Jeg har fået et arbejde i Japan, vi skal flytte i næste uge. Undskyld min dreng, men jeg kommer til at tjene masser af penge og efter et år tager vi tilbage til Danmark.’’ Inden han blev færdig med sætningen begyndte jeg at løbe ud af døren, det var rimelig koldt udenfor og jeg havde ikke ret meget tøj på. Jeg var så ked af det, jeg var lige så glad for der hvor jeg var nu.

 

Til aften var det blevet rigtig koldt, og jeg besluttede at gå ud i skoven og bygge en slags hule til at overnatte i, jeg begyndte at gå ind i skoven og der! Der så jeg et gammelt hus, det lignede ikke der boede nogen der, så jeg gik ind og der var faktisk lidt varme! Døren var næsten faldet af men der var læ, så det kunne bruges! Der var en gammel seng, nogle gamle køkkenting og et bord. Jeg lagde mig i sengen og så der var et lille rum, jeg gik derind og så en masse mad! – der var alt muligt, der var en masse dåser med tomatsuppe, og andre lignede ting. Jeg åbnede tomatsuppen med en kniv der lagde på bordet. Den suppe smagte ekstrem godt. Jeg var så hundesulten, selvom den var kold, var den virkelig verdensklasse! Da jeg var færdig lagde jeg mig ned på sengen og begyndte at slappe lidt af. Jeg tænke virkelig tingene igennem, jeg begyndte at tro at mine forældre ikke kunne lide mig, hver gang jeg finder mig til rette skal de altid et andet sted hen! Og hvad med Rikke? Og mit fodboldhold? Og mine venner? Nu begyndte det faktisk at blive koldt, rigtig koldt, og udenfor begyndte det også at regne, og der var huller i taget. Nu tog jeg chancen, jeg ville løbe hjem, hele vejen hjem. Jeg gik ud, men det regnede sådan, nej! Nu løber jeg bare hjem! Jeg løb igennem skoven og igennem buske og træer nu var jeg ude af skoven og der var ikke ret langt over til vores hus.

 Mor og far var stadig oppe! Jeg tror de var bekymret for mig, det er der jo heller ikke noget at sige til, deres barn er stukket af og de skal snart til Japan. Jeg sneg mig op til trappen og prøvede at gå ind. men døren var låst, jeg bankede på og de kom ud og låste op. Mor overkrammede mig og jeg kom i bad. Da jeg kom ud skulle vi til at snakke igen. Mor gav mig en kop varm kakao og hun og et kop the, mens far tog en øl. Så snakkede vi hele natten og til sidst blev vi enige om at vi skulle til Japan. Mor og far sagde at efter max 1 år skulle vi tilbage til alt hvad vi havde, vi skulle tilbage til Aarhus, min Rikke, mine venner og fodboldklubben! 1 år tror jeg godt jeg kan klare, far kommer også til at tjene en masse penge som vi har når vi kommer tilbage til Danmark. Det bliver dejligt for så får vi også et nyt stort hus med sådan nogle mennesker der kommer og gør rent og laver mad og sådan. Når men nu er der kun en uge til vi skal rejse ned til Japan. Vi skal bo i en stor lejlighed. Det er en aftale far har lavet med hans nye arbejde. Hvis han skal arbejde dernede vil han også have et gratis sted at bo, og det bliver så en dejlig stor lejlighed, som ligger i Tokyo, Tokyo er Japans hovedstad med ca. 13 millioner indbyggere. Det bliver også svært at gå i skole dernede fordi det er et helt andet sprog. I morgen kommer der allerede en dame der skal lære os lidt Japansk, det er lidt begrænset hvad vi kan nå at lære på så kort tid. Jeg skal også have sagt farvel til alle jeg kender men det tror jeg at jeg gør i skolen i morgen, det bliver lidt svært at sige farvel til alle gutterne fra fodboldklubben og Rikke, og mine venner. Nu blev det morgen, jeg skal i skole og fortælle at jeg skal flytte til Japan. Jeg kom over i skolen og var lidt ked af det. Vi skulle have Hans som er min klasselærer. Han er faktisk flink, og jeg spurgte om jeg ikke lige kunne gå ud på gangen og snakke med ham. Da jeg fortalte det hele var han også lidt chokeret men vi gik ind får at fortælle det. Jeg kom op til tavlen og begyndte at sige ’’hej alle sammen, mig og min familie har besluttet at vi skal rejse til Japan og min skal arbejde dernede, og vi skal bo i Tokyo.’’ Alle sammen begyndte at spørge ekstrem meget. Det blev for meget for mig så jeg løb ud af døren og løb hele vejen hjem, jeg løb, og løb. Der var faktisk 2 km men det føles som om der kun var få meter. Jeg lagde i min seng og jeg faldt i søvn. Senere på dagen kom Rikke og mine to bedste venner Mads og Michael kom også. Vi begyndte at snakke og de var også ekstrem kede af det. De sagde at i sommerferien skulle jeg komme hjem og besøge dem, og det ville jeg rigtig gerne. Mads sagde at ham og hans mor ekstrem gerne ville køre os til lufthavnen. Nu blev det så den dag vi skulle til Japan. Mads og hans mor kom og hentede os klokken 10:45 vi skulle være ude i lufthavnen klokken 11, og vi skulle flyve klokken 12:30. En rigtig lang tur ventede os vi skulle flyve, det tog ca. 11 timer! Det blev godt nok en lang tur for mig, men der var heldigvis fjernsyn i flyveren. Nu skulle jeg sige farvel til Mads, Michael og Rikke de var mine bedstevenner og Rikke! Jeg tror jeg kysser dig sagde jeg. Så gør det sagde hun og det gjorde jeg. Vi kyssede i lang tid, Mads og Michael grinte lidt, men så skubbede jeg til dem og så stoppede de. Jeg gav hånd og et kram til Mads og Michael og vi sagde farvel. Vi har aftalt vi skal snakke over skype og internettet tit og vi skal ringe sammen. Nu gik vi over i flyveren og satte os på vores pladser. Jeg lagde mig til at sove og i min drøm drømte jeg om at flyet styrtede ned, og at Mads og Michael kom og hjalp os, og lige pludseligt vågnede jeg, og flyet var stadig oppe i luften. Vi var der næsten, der var kun 3 timer tilbage.’’Jeg tror jeg vil se en film’’ sagde jeg til mor. Jeg valgte filmen ’’Hanover 2’’  den var faktisk rigtig god. Jeg så den færdig og bagefter ville jeg snakke lidt med mor og far. Vi kiggede også lidt ud af vinduet, der var rigtig flot. Japan er et stort land tænkte jeg. Jeg spurgte mor hvad hun skulle lave dernede i Toyko. ’’jeg skal bare være hjemme og passe huset’’ sagde mor. Jeg faldt i søvn igen. Der var ikke ret lang tid igen, men jeg var faktisk lidt træt. Jeg vågnede ved et bump.

Nu var vi i Japan. Det så faktisk ikke ret mærkeligt ud, det lignede Danmark. Vi kom ud i flyveren og ind i lufthavnen, det lignede også Danmark, måske lidt ældre men ordene kunne jeg faktisk godt læse, nogenlunde! Vi gik ud af lufthavnen der ventede der en taxi på os. Manden der sad i taxaen havde et skilt der stod ’’Rajakumar’’ på det er vores families efternavn. Vi kørte ca 20 min med taxaen og så var vi ved lejligheden, den var møbleret så vi behøvede bare vores tøj så kunne vi faktisk sagtens bo i lejligheden. Den var faktisk rigtig lækker! Der var spa, og alt inde i lejligheden var ekstremt nyt. Far og jeg tog ned i byen får at se hvordan den så ud. Mor blev hjemme i lejligheden og pakkede ud, hun var lidt syg efter rejsen, den var jo også lang, og far havde sagt at mor havde brækket sig ekstrem mange gange. Vi tog en taxi ned i byen, den kostede næsten ingen ting, i danske kroner ca kun 30kr. da vi steg ud af taxien kom der straks en mand hen og spurgte om vi ville købe et eller andet, far sagde nej på Japans som vi jo havde lært. Vi gik videre. Der var simpelthen så mange butikker og der omkring hjørnet var der et marked hvor de solgte alle mulige ting alt fra kød til dukker. Far blev grebet af stemningen og ville købe noget kød, men der indså han at han var i Japan, der kom en anden mand med et stykke kød præcis magen til det far ville købe. Han pegede på en stor muggen plet midt på kødet, der fortrød far og vi ville hjem. Vi gik op til hovedgaden men vi kunne ikke se nogle taxier. Pludselig kom der en, og da far skulle til at stige ind råbte chaufføren af far og vinkede ham væk. ’’Det var underligt’’ sagde far. Vi fandt en anden taxi og kørte hjem. I Japan kører de ekstrem vildt og det er meget farligt at være i trafikken.   

- 3 måneder senere.. Jeg skal tilbage til Danmark for at besøge mine dejlige venner og Rikke igen. Nu er det sommerferie og jeg glæder mig ekstrem meget. Mor har lovet at tage med fordi hende og far synes ikke jeg skal flyve så langt alene, og så kan mor også komme hen til sit gamle arbejde og hilse på dem. Fars arbejde gik rigtig godt, alt for godt, jeg tror faktisk far har planer om at blive her i Japan! – min skole går faktisk også okay, jeg har fundet en ny ven der hedder Chang, han boer ikke ret flot og de har ikke ret mange penge, så han synes vi bor helt vildt flot, men det gør vi faktisk også. Mor er lidt træt af at hele tiden bare at gå hjemme så hun overvejer at komme ud og få et arbejde. Mig og mor skal være ude i lufthavnen klokken 16:00 fordi vores fly afgår klokken 17:30. Far kører os ud til lufthavnen, vi har fået en bil af hans arbejde, det er faktisk ret godt når vi skal nogle steder. Vi siger farvel til far, og går op i flyveren. Vi skal være i Danmark 2 uger og vi skal bo på et hotel i midten af Aarhus. Jeg gik først ind i flyveren og der var en eller andet plade løs, jeg var lidt ligeglad men det skulle jeg ikke have været. Efter 1 time i flyveren begyndte den at larme. Larmen kom lige derfra jeg så en plade der var løs. Nu fløj pladen op og der var hul! Hullet var så stort at hele gulvet var fløjet op. Nu kom var der næsten ingen ilt inde i flyveren så de der gule iltmasker kom ned og dem skulle vi trække vejret i. nu begyndte flyet at dykke og så……. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...