Jason Abidal Ibo


0Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

1. Jason Abidal Ibo

Perker! Alle kiggede da Jason gik amok på Frede. Han kunne høre alle de dårlige minder. Åhh perker, det var det værste man kunne sige. Det kunne da godt være at han var lidt mørk i huden. Men hans far var også niger, og hans mor var dansker. Men det var ved at være rutine. Han gik ind på sit kontor, tændte for computeren, skrev Niger, bare for sjov. Der kom et link frem, han klikkede på det. Det var en video fra Youtube, med en lille dreng der sad på hug. Ude midt på gaden i et af slumkvarterene. Det var ikke så tydeligt i starten, men drengen sad og sked. Drengens omgivelser. Det gik lige ind i hjertet på Jason. Efter videoen kom der en annonce med, “lærer søges” fra børnefonden. Han skyndte sig at melde sig til. Der nede ligner alle hinanden, de var sorte lige som ham.

Han sad i flyveren. På vej til Niger. Han sad ved siden af en mørk mor, og hendes søn. De kom lige så stille i snak om Niger. Hun boede i Niger, og havde været på besøg ved sin kusine. Jason fortalte, at han skulle være lærer. I mens kunne man se frygten i hendes øjne. Han spurgte, til hvad der var galt. Hun sagde, at på hendes søns skole måtte man slå børn, og hun viste sin søns ryg, der var fyldt af halv store piskeslag. Han kiggede med store øjne på det, han vidste ikke, at man måtte slå børn i Niger. De nåede ikke at snakke mere, for flyet skulle til at lande.

Nede på landjorden, blev han vist rundt i en taxi. til sidst kom de forbi skolen, det så ikke rart ud. Der var tremmer for vinduerne, der stod en vagt uden for skolen, der var ingen legeplads kun nogle træer. Jason blev sat af ved sit hotel. Det var stort med guldbelagte døre, og lugten, uhh lugten var dejlig af roser. Jason gik i seng med det samme, han ville gerne være helt ud hvilet til i morgen. Natten gik og dagen kom. Det var morgen. Jason var allerede klar, han havde så mange sommerfugle i maven, at den var ved at sprænges. Han ringede efter en taxi, han ville gerne komme i god tid. Da de kørte, lagde han mærke til, at der ikke var så mange biler eller cykler. Han kom hen på skolen i god tid, for der var ingen kø, som der plejede i København. Han gik ind på skolen, ind på lærerværelset. Der var ikke kommet nogen endnu. Han gik lidt rundt på de små gange, ind i nogle klasseværelser. Inde i klasseværelset var der simpelt indrettet, 28 borde og stole, der var klemt godt og grundigt sammen, og et kateter. Vægen var hvid og lidt hullet. Han gik hen til kateteret, han åbnede skuffen. Der lå en pisk, en ni halet kat. Han måbede af en lille bitte smule angst, men også forbløffelse. Lidt efter ringede klokken, han skyndte sig hen til sit lokale. Da han kom ind sad der 26 små elever, klar med uniform, og spændte øjne. Jason sagde. “Hej, jeg hedder Jason Abidal Ibo, og jeg kommer fra Danmark.” De forstod ikke, hvorfor  en mørk mand kunne være dansker. Jason fortalte han at hans far kom her fra Niger, som han havde fortalt så mange gange før. Han fortalte om alle ting i Danmark, og de fortalte alt om Niger. Tiden gik så hurtigt, det var et sandt drømmejob. Efter skole skulle han mødes med nogen af drengene fra hans klasse, de ville tage ham med ind i byen for at vise ham travlheden. Han fandt dem udenfor, da de gik snakkede de om forskelle. Det var ikke nogen stor by, lige tilpas. Det tog et par timer, så gik de hjem, hver for sig. Da han kom hjem, tænkte han at det bare var fup det med piskningen, det var bare for at true børn. Han lagde sig i sin dejlige bløde seng på sit lækre værelse, og drømte at verden engang ville blive lige.

Det blev morgen og han glædede sig til en ny dag på jobbet. Vejen der hen var den samme som i går, ingen biler ingen cykler. Han gik ind på skolen, hen ad de små gange, ind i hans klasseværelse. Der gik ikke lang tid før det ringede ind. I den time skulle de have engelsk, de skulle tegne. Jason syntes at det ville pynte, og da de var færdige med at tegne fik de frikvarter. Efter frikvarteret skulle de have matematik. Men der var to elever der ikke var der. Han gav de andre noget papir, og gik ud for at lede efter de to der var væk. Han gik og ledte. Pludseligt så han dem, de var ved at blive pisket på den anden side af skolen. Han løb så hurtigt han kunne. Da han nåede dem var de færdige med at blive slået, og de var ved at trække bukserne op. Jason spurgte om de var okay, og de nikkede. Han spurgte også hvorfor de egentlig var blevet slået. De svarede, at de var kommet til at råbe inde på biblioteket. Derfor blev de slået 9 gange, med pisken med 9 haler. Han vendte sig om og begyndte at skælde læreren ud. Men læren sagde bare, at de havde fortjent det, og at det var imod reglerne at sige en kollega imod. Jason blev helt rød i hoved af raseri. Men beherskede sig. Det skulle ikke gå ud over hans drømmejob. Han gik tilbage til klassen sammen med de to drenge.

På vej hjem i taxien, lagde han ikke mærke til noget. Han tænkte bare på dagen, på beslutningen. Han havde helt glemt, hvorfor han kom her til, for alle de grå bølger. Han gik neden under, for at tage noget at spise. Men han kunne ikke spise. Han gik oven på igen for at sove. Men han kunne ikke sove. Han gik hen til bordet får at lave lektier. Men hans tanker kørte kun på det, man måtte gerne slå og man måtte ikke have sin egen mening. Hvad var det for et land han var kommet til. Det var det stik mod satte af Danmark. Åh Danmark han savnede Danmark, han savnede at blive kaldt perker. Han savnede at han var anderledes. Lidt efter faldt han i søvn med hovedet på bogen.

Han vågnede og var helt ør i hovedet efter at have ligget dårligt. Han gik neden under og fik noget at spise. Han havde ikke lyst til at komme i skole. Han tænkte så meget, at hans hoved var lige ved at sprænges, og han var også ved at komme for sent til taxien. Der var stadig ingen biler eller cykler. Det var sjovt at han ikke bare kunne forstå, at der ikke var nogen biler eller cykler. Da han kom hen til skolen, stod læreren fra i går. Han fik overrakt en pris for årets lærer. Jason havde inderligt lyst at til at protestere, men han turde ikke. Han gik bare ind til sine elever. Og begyndte timen.

Et par dage efter havde han ikke nogen følelser for nogen, han var blevet hårdere i mod sine elever, og de var begyndt at frygte ham. Fem dage efter, skete der noget han havde svoret ikke ville ske før han tog af sted. Den dag var han ude at gå i skolegården, og han så to af de lidt ældre drenge var klatret op i et træ. Han løb der hen hurtigere end nogen sinde før. Da han var kommet der hen, skreg han af sine lungers fulde kraft. ”kan i så komme ned, og det er med det samme.” de blev så forskrækket at de var ved at falde ned. Da de så kom ned, blev de slæbt ned til hr. Abidal Ibos klasse. De gik hen til kateteret. Jason hev deres bukser af, og slog til af alle kræfter. Han kunne ikke mærke noget. Han gav alt sit had fra lærerne, ud gemen hænderne til pisken. Efter mange slag, var deres numser helt røde og blå, og han stoppede. Dagen løb bare forbi ham. Han vågnede først op da han skulle til at sove. Han drømte, at dette der nu var virkelighed var drøm. Det der var drøm ville være virkelighed. Jason drømte at han ville være producent af et eller andet. Så sluttede drømmen. Han vågnede. Stod op og gik neden under for at få noget at spise. På vej ned tænkte han over drømmen, hvad ville den sige. Han fik spist og ringede efter en taxi. På vej der hen lagde han igen mærke til, at der ikke var nogle cykel eller biler. Det var ved at pisse ham af, kunne det ikke bare stoppe. Der er ingen biler eller cykler! Et par minutter efter var han ved skolen. Alle børn gik en lang bue uden om ham. Han fandt hen til sin klasse, og begyndte timen. Efter timen var der en elev der gik hen til ham. Han gav Jason et stykke papir. Drengen havde tegnet en tegning, af ham selv der cyklede på en cykel. Jason sagde “tak, den skal hænge på min opslagstavle.” Dagen gik ligeså stille med at studere tegningen, og undervise. Han blev kørt hjem senere end han plejede. Da han kom hjem, lagde han sig ned på sengen. Han tænkte på dagen, på drømmen, og på tegningen. Det gik pludselig op for ham, hvad det var det hele. Hvis man blandede det hele sammen, blev det til en salat bowl, man kan se det hele. I drømmen skal han producere noget. På tegningen var der en cykel og en glad dreng.  Hele dagen havde han kun tænkt på de to ting. Han sad igen i flyet til Danmark. Han havde lige så mange forventninger med hjem, som da han tog til Niger. Da han var hjemme i sin lejlighed, gik han hen til computeren, som havde samlet lidt støv. Han skrev “cykelmekaniker søges.”                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...