Mennesker der vandrer

Udarbejdet novelle ud fra projektugerne i uge 50-51

0Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

1. Min store drøm

Da jeg var barn boede jeg i Spanien, sammen med mine forældre og min lillebror Oliver. Vi boede i et lille hus på landet, ikke langt fra byen Sevilla. Jeg havde boet der hele mit liv siden 1952, og jeg havde altid drømt om at komme væk derfra, men mor havde brug for mig, til at passe Oliver, for far var næsten aldrig hjemme, han arbejdede altid, han havde så travlt på arbejdet, at når han kom hjem gik han bare i seng. Han fragtede madvare, og nogle gange til udlandet, så nogle gange kom han da ikke engang hjem. Min mor havde travlt derhjemme, med at lave mad, vaske tøj, og passe huset. Så når mor hun ikke gad mere, gik det altid ud over mig, hun sagde at jeg skulle til at hjælpe noget mere til, i stedet for bare at dovne rundt, men jeg passede Oliver, fulgte ham i skole, jeg smurte madder til ham når han var sulten, og jeg lavede også nogle gange mad, når mor ikke gad lave noget. Men når hun fik sådan et raseri anfald, skulle man bare være stille, og nikke, for ellers blev hun bare mere sur. Jeg havde hele mit liv, drømt om at rejse væk, til et land med mere frihed, hvor jeg bare skulle passe sig selv, og ingen andre. Men min mor gad ikke høre på den salgs, hun sendte mig op på værelset, hver gang jeg begyndte at snakke om det, det ville jo aldrig komme til at ske sagde hun. Men jeg vidste at hvis jeg blev ved med at tro på det, skulle det også nok lykkes en skønne dag. Da jeg i 1968 blev 16 år, fik jeg lov til at komme med min far ud at køre, han skulle på en lang tur, og kunne godt bruge lidt selvskab på turen. Vi ville først være tilbage om 2 uger, så jeg fik fri fra skole. Vi tog af sted tidlig mandag morgen, jeg glædede mig rigtig meget, det her kunne være starten på min store drøm, jeg var nervøs, for hvad hvis det ikke var som jeg havde drømt om? Hvad skulle jeg så gøre? Men det var måske min eneste mulighed for at komme hjemmefra, det næste lange stykke tid. Vi skulle hele vejen op til Danmark, men vi skulle også lige stoppe i Frankrig og Tyskland. Vi startede med Frankrig, vi kørte igennem en masse små byer, der gik en masse små børn og arbejdede, de arbejdede hele dagen lang, jeg vidste godt de arbejdede men ikke så meget, hvorfor legede de ikke? De kunne da ikke arbejde hele dagen lang kunne de? Det var da synd hvis de skulle arbejde hele dagen lang, de var jo ikke andet end små børn. En lille dreng på ca. 5 år, kom slæbende med 2 mursten, han tabte den ene af dem, og en gammel mand kom løbende hen, og tog hårdt fat i armen på drengen, han begyndte at råbe af den lille dreng, det burde jo være ulovligt! Jeg hjalp min far med at læsse af, der var mange kasser med mad, der skulle læsses af, men det gik meget hurtigere når man var 2. vi kørte videre op gennem landet, det blev mere flotere, min far sagde det var fordi vi var kommet op til de lidt fineres huse, hvor børn gik i fine kjoler og jakkesæt. En lille pige sad ved et havebord med sin mor, de sad og drak te, hun havde en lille kop, hvor der næsten ikke var noget i, moren sagde et eller andet til hende, som jeg ikke høre, fordi bilen lastbilen larmede sådan, men pigen rettede sig op, og strittede med lillefingeren. En dreng og hans far, kom gående over til bordet, og satte sig, de begyndte at spise af den lækre mad der stod på bordet. Vi fik måske så lækkert mad en gang om året. Vi kørte videre op gennem Tyskland, jeg glædede mig, til dette land, for jeg havde planer om at når jeg skulle flytte, skulle jeg flytte hertil, men nu havde jeg set Frankrig, og det var ikke som jeg havde forventet, så var Tyskland nok heller ikke som jeg havde tænkt det var. Vi kørte over grænsen, og der var ikke så meget forskel, på hvordan jeg havde tænkt mig det skulle være, og hvordan det rigtig var. Da vi havde læsset af, kørte vi videre op til Danmark. Der var gået 6 dage, og vi var kommet rigtig langt, lige da vi var kommet over grænsen, var der en restaurant, som vi holdte ind på, for at få noget at spise, maden smagte rigtig godt. Vi kørte op til det sted hvor vi skulle læsse, for sidste gang, min far havde en seng bag sæderne, som jeg lå mig om på, for at sove lidt, jeg havde holdt mig vågen hele natten, sammen med far, jeg havde sovet hele vejen derop, så da jeg vågnede var far ved at læsse af, så jeg skyndte mig ud, og hjalp ham. Jeg havde hørt at Danmark skulle være et meget rigt land, og man havde sin egen mening, jeg havde glædet mig til at se dette land. Jeg fik lov af far, at gå rundt i byen, inden vi vendte snuden hjemad. Jeg gik og gik, da jeg ville gå hen til lastbilen igen, kunne jeg ikke huske hvilken vej jeg kom fra, jeg spurgte en pige, der var på min egen alder, der mødte jeg min kone for første gang. Men hun forstod ikke hvad jeg sagde, så jeg prøvede på engelsk, det forstod hun bedre, hun pegede ned af nogle gader, jeg sagde tak, og skyndte mig i retningen af den vej hun pegede, jeg fandt lastbilen, og turen gik hjem af. Jeg glædede mig til at se mor og Oliver igen, jeg havde savnet dem, meget mere end jeg havde regnet med. Det var en lang tur hjem, mig og far snakkede ikke så meget med hinanden, men det havde jeg ikke noget i mod, for så kunne jeg kigge på alt det der gled forbi ruderne udenfor. Mig og far kom hjem, men der var ingen hjemme, vi undrede os over hvor alle folk blev af, pludselig ringede fars mobil, han tog den og gik ind i et andet rum. Jeg tog mine ting og gik ind på mit værelse, jeg havde lige sat mig på sengekanten, da far kom brasende ud, hans ansigts var helt bleg, og ansigtsudtryk signalerede at der var sket noget forfærdeligt. Han sagde at jeg skulle skynde mig at få sko og jakke på, og skynde mig ud i bilen, jeg fik ikke af vide hvor vi var på vej hen. Da vi kørte ind mod byen, spurgte jeg far hvor vi var på vej hen af, først kiggede han bare ud af vinduet, og strammede grebet om rattet, og var det en tåre? Jeg spurgte ham igen, denne gang svarede han, på hospitalet mor er ved at dø, jeg kunne høre ham sætte farten op. Jeg kunne ikke høre andet end bilens motor larme, alt andet omkring mig var total usynlige, jeg skulle aldrig være taget på den tur, jeg skulle være blevet hjemme, og passe mor, det var min skyld hun var ved at dø, det var mig der passede hende hver dag. Hvad med Oliver hvor var han henne? Men far besvarede mit spørgsmål før jeg nåede at stille det, du skal ikke bekymre dig om Oliver han er hjemme ved din mors søster.
Hvad lavede han derhjemme når vores mor var ved at dø? Vi ankom til hospitalet, vi løb op af gangen, og spurgte en dame hvor vi kunne finde min mor. Vi gik ind af en hvid dør, mit hjerte hamrede mere end noget andet før! Der lå min mor, hendes øjenlåg dirrede, hun havde slanger op i næsen, hun havde også en ind i hånden. Jeg tog forsigtig den hånd der ikke var en slange i, og holdte den i min hånd, jeg begyndte at nusse i hendes pande. Min far stod i døråbningen, han havde ikke flyttet sig særlig meget siden vi var kommet derind, han var i chok. Der kom pludselig en læge ind, og spurgte om vi var familien Pedersen, min far svarede ikke, så jeg sagde ja, hun gik hen til sengekanten af mors seng, og kiggede på hende. Det står meget slemt til, hun vil sandsynligvis ikke klare den, hun kiggede på mig, jeg spurgte hvad hun ville dø af, lægen svarede at det var af en sygedom hun havde haft i et halv år nu, hvorfor havde hun aldrig fortalt mig om den? Vidste far noget om den? Jeg kunne mærke noget klemme om min hånd det var mor, der var vågen, undskyld sagde hun, det var det eneste hun sagde, far var kommet hen til senge kanten, og lægen gik igen. Min far sad og snakkede lidt med hende mens jeg gik over til vinduet og kiggede ud over noget af byen, bygningen var meget høj. Jeg tænkte over hvad vi nu skulle gøre, hvem skulle passe mig og Oliver imens far var ude at køre? Jeg stod i mine egne tanker så jeg hørte slet ikke mor kalde på mig, da far sagde det lidt højere vendte jeg mig om, og mor gjorde tegn til at jeg skulle komme hen til hende. Hun hviskede noget i mit øre som jeg kun hørte halvdelen af, men da jeg tænkte over det kunne jeg godt får det til at hænge sammen, min tåre begyndte at løbe. Hun sagde at jeg skulle passe på Oliver, og tage ham, med når jeg rejste der hen jeg nu ville, hun blev kun så sur på mig, fordi hun var bange for at miste mig, jeg fortrød alle de gange jeg havde råbt af hende, når hun blev sur på mig, hun ville jo bare passe på mig. Hun tog min hånd og kyssede mig farvel, hun vidste godt hun ikke ville leve natten over, hun sendte mig ud for døren, i mens mor og far sagde farvel til hinanden, det var svært at forstille sig et liv uden mor. Jeg havde aldrig set far græde så meget som han gjorde der, jeg kunne lige se mo i døråbningen inden døren lukkede, hun havde tåre rendende ned af sine kinder, og vinkede farvel. Hun ville ikke have at vi skulle være der når hun gik bort.
Der var tavshed på vej hjem i bilen, vi kørte forbi mors søster for at hente Oliver. Han vidste godt hvad der var sket, han havde tidligere på dagen sagt farvel til hende. Far gik ikke på arbejde de næste 2 uger, jeg insisterede på at han skulle begynde at arbejde igen, mor var blevet begravet, og jeg var ude at besøge hendes gravsted hver dag, sammen med Oliver.
Det ville blive svært at leve et liv uden mor, men vi skulle nok klare det.
Da far kom hjem efter en tur i udlandet, han havde været på den samme tur, som jeg var med på dengang, havde et lille stykke papir med, hvor der var nogle billeder af et hus som han ville købe, det lå i Danmark i en by der hed Aarhus. I november måned flyttede vi til vores nye hus, den lidt større end det gamle hus. Far fik et nyt job, s¨han kunne være mere sammen med os, da mor ikke var der mere var det mig der skulle handle, så jeg tog hver anden dag min cykel og cyklede ned i brugsen. Jeg var lige kommet ind i butikken, da jeg ser den pige jeg spurgte om vej, hun kommer hen til mig, og begynder at snakke dansk, men jeg forstod ikke noget, så da jeg siger på engelsk at jeg ikke forstod hvad hun sagde, sagde hun det i stedet på engelsk, hun spurgte om jeg ville med hjem til hende en af dagene, hun gav mig sit nr. så jeg kunne skrive til hende hvis jeg ville. Jeg gik hjem og spurgte far om lov, og da jeg godt måtte skyndte jeg mig at skrive til hende, vi aftalte at vi skulle mødes efter skole i morgen omme ved brugsen. Da jeg havde fulgt Oliver i skole, og var på vej ind af klasselokalet, ser jeg pigen jeg skulle være sammen med efter skole, hun vinkede til mig og kom løbende hen til mig, hun spørg om jeg skal have time inde i det klasselokale, og peger ind af den dør jeg var på vej ind af, vi skulle gå i klasse sammen. Jeg forstod ikke så meget af det læren sagde, men hun kom ned og oversatte det så jeg kunne forstå det. Det var en god skole dag, og den blev kun bedere af at jeg skulle med pigen hjem, jeg fandt ud af at hun hed Natacha. Det var en så god dag, at vi aftalte at mødes hver dag efter skole, hun begyndte at lære mig dansk, vores forhold udviklede sig mere og mere efterhånden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...