Når mennesker vandrer


3Likes
0Kommentarer
438Visninger
AA

1. Når Mennesker Vandrer

Når Mennesker Vandrer 

Hej jeg hedder Mustafa og er 24 år. Jeg er 140 m høj og har sort hård. Jeg kommer fra Irak, men studerer jura på Københavns Universitet nu. Jeg blev født i Irak og har en irakisk baggrund. Min mor kommer fra Irak og arbejder på et børnehjem. Min far fra Kina og arbejder som slagter.

En dag sagde min mor til mig at vi skulle flygte til et andet land, fordi at der var krig i Irak lige nu  og vi havde svære levevilkår. Jeg blev sur på hende, fordi så var det 3 gange vi skulle flygte til et andet land på grund af der var krig, og jeg havde lige tilpasset mig her i Irak og havde fåret nogle gode venner. Der var meget krig i Irak i denne her tid, så jeg kunne godt forstå min mor. Derfor   sagde jeg, også okay til at vi skulle flygte til et andet land. Der efter sagde min mor at jeg skulle, gå op på mit værelse og pakke mine ting, fordi så kunne vi rejse i morgen.

Den dag kom min far ikke hjem efter hans arbejde. Mig og min mor blev urolige og var bange for om der var sket ham noget. Vi kunne ikke forstå hvor han blev af, min mor var vundet hele natten for at se om han kom hjem, men det gjorde han ikke. Næste dag gik min mor hen til politiet og meldte ham savnet. Nogle dage senerene kom der en politimand  hjem til, os og sagde at de havde fundet min far som var blevet dræbt i krigen. Min mor og jeg begyndte at græde, fordi vi skulle jo næsten lige til at flygte til et andet land og leve uden krig. Det var et stort tab for mig og min mor, fordi det var min far der tjente de fleste penge i vores familie så vi kunne leve. Så det ville blive svært for mig og min mor nu da min far er død. Nogle dage senerne skulle min far begravs. Vi gjorde det efter min fars lands Tradition. Der kom en hen masser venner og familie medlemmer hele fra Kina for at sige farvel til min far. Efter begravelsen fik vi noget mad fra hans kultur. Efter det sagde mig og min mor farvel til alle gæsterne og til dem vi kendte i Irak, fordi mig og min mor skulle rejse til et andet land i morgen, fordi vi gider ikke at leve i krig mere. Det var især svært at sige farvel til mine bedste venner som jeg havde fåret her i Irak.  Den var underligt at sige farvel til alle mine venner efter at have kendt dem siden 1948.

Næste dag tog mig og min mor et fly til USA. Da vi var kommet til USA skulle vi find et sted at bo.  Vi gik lidt rund  i byerne for at se hvordan deres miljø var. Der var rigtigt koldt i USA i denne her tid. Mig og min mor besluttede os for at gå ud på landet og se hvordan der var der ude. Langt ude på landet fandt vi en lille hytte som var helt tom. Det så ud som om at der ingen som boede her.  Vi gik lidt rundt om hytten for at se om der var nogle ting inde i hytten, men det var der ikke. Det var så koldt at vi ville ind i hytten så vi kunne få noget varme. Så vi gik ind  i hytten og begyndte at pakke nogle af vores ting ud. Efter vi havde pakket ud gik vi hen til en kirke i nærheden af hytten for at kunne mindes om min fars død. Efter kirkeprægningen gik mig og min mor ud i kirkegården for at tage noget frisk luft. Der fik vi af vide af en mand at det koster penge at begrave mennesker her i USA.  Han sagde at det ca. koster 50 cent.  Mig og min mor var lettet over at vi havde begravet min far i Irak, fordi så mange penge havde vi slet ikke. Bagefter gik vi hjem for at sove. Om natten kunne vi høre at der kom en bil som parkerede tæt på hytten. Vi kunne hører bilens moter. Vi blev bange vi troede at det var ham som ejede hytten som kom. Vi kunne høre at han åbnede døren ind til hytten med en nøgle. Så vidste vi at det var ham som ejede hytten som kom. Han kom ind og åbnede døren ind til værelset hvor mig og min mor sov. Vi  skreg så højt at manden blev bange.. Manden blev så sur på os at han sagde hvis vi ikke gik nu ville havde ringe til politiet. Så mig og min mor gik ud på gaden. kl. var 3 om natten. Mig og min mor vidste ikke hvor vi nu skulle sove hende. Der var helt mørkt, vi kunne ikke se en skid. så vi blev nød til at sove ude på marken. Næste dag gik mig ,og min mor ud for at finde et arbejde til henne .Så hun kunne tjene nogle penge, men det var svært at finde et arbejde i USA i disse dage. Vi  havde gået rundt hele dagen for at finde et arbejde til hende, men vi fandt intet. Så tænkte jeg på at det måske var, fordi at vi kom fra udlandet der ingen som ville have os. Jeg havde bestemt mig for at jeg skulle finde et arbejde til min mor så hun kunne tjene nogle penge. Tidlige morgen næste dag drog jeg ud mod bydelen  for at se om der var et arbejde der ude ,og det var der minsandten. Det var som bondekone på en gård. Bondemanden tilbød mig også at mig og min mor kunne bo der ude og få gratis mand på gården, og det sagde jeg selvfølgelige JA til. Så jeg farede alt hvad jeg kunne hen i mod byen for at fortælle det til min mor.

Da jeg fortalte min mor at jeg havde fundet hende et arbejde  blev hun rigtig glad. Jeg fortalt også det med at vi kunne bo der ude og få gratis mad hver dag. Med det sammen pakkede vi vores ting og drog ud mod bondegården. Da vi var kommet ud på bondegården tog bondemanden godt i mod os og vidst os hvor vi skulle sove og hvor min mor skulle arbejde. Efter det gik jeg ind på værelset for at hvile mig, fordi nu havde jeg enelige fundet et arbejde til min mor og nu var der kun mig. Jeg vil godt studerer jura her i USA ,men har fåret af vide at man ikke kan her i USA.  Det kan man kun i London og Danmark og andre lande. Hver morgen står min mor op kl. 6  og går ud i gården for at malke køerne. Det er skide koldt hver morgen, men hun bliver nød til gør det så hun kan tjene nogle penge. En tidlig morgen  inden min mor skulle på arbejde blev hun syg. Bondemanden var så sød at køre min mor hen til det nærmeste hospital for at finde ud af hvad hun fejlede. Efter lægen havde undersøgt min mor gav han hende en seddel, hvor er stod en medicin hun skulle købe. Det var meget vigtigt at hun købte det ellers kunne hun risikere at død. Vi havde ikke penge til at købe medicin så jeg blev nød til at stjæle fra en.  Jeg var besat på min mor ikke skulle død og derfor havde jeg lagt en plan med at jeg ville bryde ind i bondemandens hus om aftenen for at stjæle nogle af hans penge, fordi han var en rig mand. Klokken var 2 om aftenen jeg listede stille og rolig ind mod bondemandens værelse. Jeg kunne se at han lå og sove over i hans seng. Jeg gik stille og rolig hen mod hans jakke hvor hans pung lå i, inde i hans pung lå der  500 dollars. Jeg snuppede pengene og forsvandt.  Da jeg kom hen i stalden med pengene spekulerede jeg på om det var det rigtige jeg lige havde gjorde. Jeg tænkte på at bondemanden første vil mi stænke os at som have taget hans penge. Det var dumt af mig at have stjært fra bondemanden efter at han havde hjulpet os så meget, men det var sådan jeg kunne få penge til medicin .Jeg undskylder meget bondemand. Jeg tænkt på at det ikke var sikkert mere at vi boede her,  fordi at efter hans penge er væk er det os han først vil mi stænke.  Så jeg besluttede mig for at mig og min mor skulle flygte her fra så hurtigt så mulig. Så næste morgen kl. 4 drog mig og min mor hen til hovedstaden i Irak som er Baghdad der købte vi noget medicin til min mor. Efter det tog vi hen til lufthavnen og bestilte 2 billetter til Mexico det havde vi lige penge nok til.

Da vi var kommet til Mexico gik vi hen til en by som hed Guadalajara. Min mor var stadig syg og jeg var bange for om hun snart ville besvime, fordi vi ikke havde fåret noget at spise i lang tid. Jeg gik hen til den nærmeste sø tæt på byen hvor jeg ville fiske. Så vi enelig kunne få noget mad at spise. Jeg  lavede en fiskestang ved at tage en pind og puttede noget snor rundt om pinden og der efter smid jeg snoriet i vande. Efter jeg havde puttet en orm på snorien. Der gik ikke særlige lange tid fører jeg fangede den første fiske, med det samme jeg havde fanget fisken lagede jeg den på grillen. Efter  noget tid var den færdig på grillen. Så der efter gave jeg den til min mor så hun enelige kunne få noget energi. Der var rigtig koldt her ude på søen så jeg lagede et tæppe om min mor så hun kunne få varmen. Jeg gav min mor hendes medicin så hun kunne blive rask. Der efter gik vi ind mod bydelen for at finde et sted vi kunne sove.

Om natten blev det værre og være med min mor. Jeg blev nød til at følge hende hen til det nærmeste hospital. Lægerne sagde med det samme at hun skulle have en operation så hurtigt så mulig, ellers kunne hun risikere at dø. De sagde også at den operation kunne kun laves i Danmark, så vi blev sendt til Danmark med til fly til akut.  Vi  skulle slet ikke betale noget som helst. Hospitalet betalte det hele for os. Da vi var ankommet til Kastrup lufthavn i Danmark kom der en ambulance og hentede os og kørte os hen til rigshospitalet. Henne ved rigshospitalet skulle min mor opereres med det samme vi kom ind. De kørte henne dirket ind på en  operationsstue og gik i gange. Da operationen var færdig var min mor ikke syg mere. Jeg var lettet over at operationen gik som planlagt. Da min mor vågnede var hun helt rask og talte helt fint til mig. Efter det syndes min mor at Danmark er et godt land og at hun vil bo her rasten af hendes liv. Jeg sagde til min mor at det var en god ide, fordi her kunne jeg også tage en gode uddannelse med at studerer til jura på Københavns universitet. Her i Danmark er det også meget letter at få et arbejde. Så vi slog os ned her i København.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...