Nanna


4Likes
0Kommentarer
399Visninger

1. Nanna

 Jeg er virkelig sur på min mor, jeg kan ikke se hende i øjnene lige nu. Vi flyttede til Odense for tre måneder siden, jeg endelig faldet til og fået mig en masse venner og veninder, jeg har også fået mig en bedsteveninde hun hedder Line. Det banker på min dør, jeg sidder inde på mit værelse og skriver med en dreng fra min klasse jeg er lidt lun på. Jeg siger til min mor ‘’Kom ind’’ Hun kommer ind og ser ikke speciel glad ud. Hun sætter sig i min seng ‘’Luk lige din computer sammen, der er noget vi skal snakke om’’ siger hun. Jeg lukker min computer sammen uden at skrive farvel til ham jeg er lidt lun på som hedder Mathias. Jeg vender mig om mod min mor og kigger hende dybt i øjnene. Hun siger stille ‘’Jeg er blevet tilbudt et job i Skagen’’. Jeg kigger ikke min mor i øjnene mere, jeg kigger bare ned i mine lår og begynder så småt at græde. Jeg siger til hende ‘’Det kan jeg ikke, du kan rejse selv. Jeg har fandme fuldt dig jeg ved ikke hvor mange steder fordi du skal arbejde. Prøv og tænk lidt på hvordan jeg har det i stedet for kun at tænke på dig selv’’. Der blev stille mellem os. Min mor sagde heller ingenting i fem minutter. Hun nåede lige at sige ‘’Jamen…’’ Og så afbryder jeg hende ‘’Det kan fandme ikke passe mor.. Jeg har endelig fundet mig en bedsteveninde jeg kan stole hunredeti% på, og endelig en jeg er blevet lidt lun på og så skal vi fucking flytte jeg flytter ikke med’’. Min mor kigger på mig som om jeg var total sindssyg. Jeg siger til hende igen ‘’Jamen mor for helvede det kan ikke passe, du burde da og tænke lidt på mig’’. Min mor siger ‘’Jeg har allerede sagt ja, jeg skal starte om tre uger’’.

Jeg kunne ikke rigtig gøre mere. Jeg kunne bare sidde stille og blive ved med at tigge min mor til hun sagde jeg ringer til dem og siger jeg ikke vil alligevel. Men det skete ikke, i hvert fald ikke i dag. Jeg skal i skole i morgen, jeg  vil ikke for hvad skal jeg sige til Line. Jeg skal vidst også være sammen med hende efter skole. Jeg kan jo ikke bare fortælle hende det er slut, vi har det jo så godt sammen, men jeg kan jo heller ikke bare lyve for hende og ikke sige noget.

‘’Du skal op, klokken er halv syv’’. Det var min mor. Men jeg gad egentlig ikke rigtig op for jeg er trist og hvad skal jeg sige hvis de andre spørger. Jeg siger bare til min mor jeg er syg tænkte jeg. Jeg gik ud til min mor og sagde ‘’Mor jeg har det pisse dårligt, må jeg ikke godt bliver hjemme’’ Hun sagde ‘’Jo, det må du godt. Men jeg tager på arbejde nu’’. Jeg sagde ingenting og lagde mig ind i min seng og sov videre. 

 

To timer senere…

Jeg vågner op ved at min telefon ringer, jeg kunne ikke finde den. Men jeg kan høre den. Jeg når lige at finde den enden den går på telefonsvare. Jeg tager den og siger ‘’Det er Nanna’’ personen havde ringet med hemmeligt nummer så jeg kunne i se hvem det var. Men jeg høre Lines stemme hun siger ‘’Hej, hvorfor er du ikke i skole?’’ jeg tænker på om jeg skal sige til hende der er noget jeg gerne vil snakke om, men skal svare hurtigt for at hun ikke får mistanke om der er noget. Jeg svare bare tilbage ‘’Jeg er syg’’ og hun siger ‘’God bedring.’’ jeg svarede ikke og lagde på. Jeg kunne ikke holde ud og snakke med hende mere. Bare at tænke på jeg ville såre end pige jeg holder så meget af får mit til at blive ked af det og sur. Der gik ikke mere end to minutter så fik jeg en sms, hvor der stod ‘’Hvorfor lagde du på?. Er der noget galt?<3’’ Jeg vidste ikke helt om jeg skulle svare eller om jeg skulle lade vær. Men jeg kunne jo ikke bare lade vær med at svare på det, for så ville hun bare få endnu mere mistanke om der er noget galt, jeg skrev ’’Der er noget jeg bliver nød til at snakke med dig om, efter jeg har snakket med min mor i aften’’. Efter den besked svarede hun mig ikke. Jeg håber virkelig ikke hun er sur eller noget.

Jeg kunne høre døren gå op, og så smækkede den i igen. Jeg kunne næsten forestille mig det var min mor, men jeg var ikke sikker, så jeg lagde mig bare ned og sove igen. Jeg lukkede øjnene men åbnede den fem minutter efter da jeg var kommet til at tænke på hvad er klokken egentlig. Så kiggede jeg på klokken og så klokken kun var halv elleve, så jeg undrede mig meget over min mor var kommet hjem. Jeg tog bare lige hurtig nogle bukser på og så gik jeg ud og sagde ’’Er det dig mor’’ jeg fik ikke noget svar. Men vendte mig om og gik hen mod døren til mit værelse igen, da min mor sagde ‘’Hvad så?’’ Jeg vendte mig om og så min mor havde virkelig uldet hår, og næsten ingen tøj på, så sagde jeg ‘’Hvad fanden laver du?’’ Min mor brugte igen hendes undskyldning med at hun skulle arbejde hjemme, men så gik jeg bare ind på mit værelse, lagde mig i sengen og sagde ‘’Jeg tor ikke en skid på dig, mor’’. Jeg kunne høre hun gik ind på soveværelset igen. Jeg lagde mig bare ind i min seng igen. Mens jeg lagde der i min seng kom jeg til at tænke på hvorfor jeg egentlig ikke bare kunne flytte om til min far, Jeg havde jo aldrig set ham, jeg må heller ikke vide hvorfor jeg ikke må se ham. Jeg kunne høre døren smække igen, det var ikke min mor. Jeg kan høre hendes trin nærme sig min dør. Jeg hvisker til mig selv ‘’Jeg gider fucking ikke snakke med dig’’. Hun kom ind, jeg tænkte ‘’For fanden da, kan den sindssyge kvinde ikke lade mig være’’. Hun kom ind og der var stille mellem os i lidt tid. Så sagde hun ‘’Skal vi begynde at lave mad?’’. Jeg vendte mig om og kiggede hende dybt i øjnene ‘’Jeg skal ikke have noget at spise’’ sagde jeg så. Hun kiggede bare på mig, og gik. Jeg vendte mig om mod muren igen og prøvede på at sove.

DING DING!. Jeg satte mig hurtigt op i sengen. Jeg vågnede ved mit vækkeur. Min mor var kørt, tidligere end hun plejede. Jeg stop op, gik ud og børstede tænder og tog tøj på. Jeg satte hår og lagde makeup. Jeg gik ind og tog min mobil i lommen. Tog sko og jakke på og gik. Jeg kom over i skolen, det var som om der var et hul inden i mig jeg vidste stadig ikke helt hvordan jeg skulle få det fortalt til Line selvom jeg næsten ikke har haft andet i mine tanker. Line kom gående imod mig, jeg kunne mærke mit hjerte sidde helt oppe i halsen på mig, på vej ud af mig. Jeg tænkte åh nej hvad skal jeg sige. Hun spurgte ‘’Har du snakket med din mor?, Jeg er altså virkelig nysgerrig efter hvad du har at fortælle’’. Jeg svarede hende let og elegant ‘’Ja det har jeg. Jeg siger det efter skole’’. Tror Line blev lidt sur, fordi hun bare gik uden at sige noget. Nu ringede det ind til time, alle ottehunrede elever stormede ind i klasselokalerne. Min lære Hanne kom ind, og sagde ‘’Find jeres bøger frem’’. Jeg sad bare der og stirrede jeg hørte ikke helt efter hvad hun sagde, men da alle folk begyndte at larme kiggede jeg rundt og så folk tog deres bøger frem og jeg gjorde det samme. Mine lære begyndte at forklare noget, jeg sad bare der og stirrede igen, jeg kunne ikke forstå vi skulle flytte. Selvom jeg havde sagt til hende jeg ikke ville flytte med men det skulle jeg. Lige pludselig ringer det ud til frikvarter og jeg sætter mig ned i kantinen, jeg sætter mig alene for at tænke hvad jeg skal sige til Line. Det ringede til time igen, og sådan gik dagen. Jeg havde ikke fulgt med i en eneste time. Lige pludselig begyndte folk at larme igen og jeg kiggede rundt og jeg fornemmede ligesom vi havde fri, det havde vi også. Line kom hen til mig og sagde ‘’Nu siger du det’’. Jeg kunne godt fornemme de sidste to uger her ville ikke blive rare. Jeg startede med at sige ‘’Line, min mor.’’ Hun afbrød mig og sagde ‘’Sig det nu bare jeg har travlt’’. Så siger jeg ‘’Vi kan ikke være bedsteveninder mere, min mor har fået tilbudt et job i Skagen og vi skal flytte’’. Line gik bare uden at sige noget. Jeg satte mig ned på min plads igen og begyndte at græde, ham jeg er lidt lun på kom ind og sagde ‘’Hvad sker der søde?’’. Jeg kastede mig i armene på ham og sagde ‘’Jeg skal flytte’’. Han tog mig ud af hans arme og sagde ‘’Hvad?’’. Jeg svarede ikke, og vendte mig om, tog min taske smilede til ham og gik. Jeg kom hjem, min mor sad ved køkkenbordet og røg. Jeg gik ind til hende og sagde, ‘’Jeg flytter kun med på én betingelse’’. Hun kiggede bare på mig, og røg videre. Jeg gik ind på mit værelse, jeg sad lidt foran computeren. Lige pludselig høre jeg min mor er i gang med noget. Jeg går ud og kigger, så er hun allerede i gang med at pakke vores ting sammen, så sagde jeg ‘’Var det ikke først om to uger vi skulle flytte?’’. Hun kiggede på mig og sagde ‘’De vil gerne have vi er der i weekenden, de har fundet en lejlighed til os’’. Jeg gik ind på mit værelse, og begyndte så småt at pakke mine ting sammen, da jeg kommer i tanke om, hvad med skolen. ‘’Hvad med skolen, har du ringet til dem?’’ råbte jeg til min mor. ‘’Ja, jeg har’’ råbte hun tilbage, så var der ikke mere i den samtale. Jeg pakker bare alle mine ting sammen, og så sætter jeg mig i min seng og kigger rundt. ‘’Mor, nu er alle mine ting pakket sammen’’ råbte jeg. Jeg fik ikke noget svar før hun stod i døren, hun sagde ‘’Jeg syntes du skal smutte om til dem du vil sige farvel til og sige du tager af sted i morgen’’. Jeg smuttede ud i gangen jeg tog sko og jakke på, sagde ‘’Farvel’’ og gik. Jeg stillede mig udenfor og tænkte lidt på hvor jeg skulle gå hen jeg blev enig med mig selv om jeg nok ville gå over til Mathias og sige farvel. Jeg smuttede over til Mathias. Nu stod jeg foran hans dør og satte min finger på ringklokken og vidste ikke helt om jeg turde ringe på, men det var nu eller aldrig. Jeg ringede på, og Mathias dukkede op i døren. Han sagde ‘’Hvad laver ud her?’’. Jeg kiggede ned i gulvet og sagde ‘’Jeg skal sige farvel, vi tager allerede af sted i morgen tidlig’’. Han råbte ind til sin mor ‘’Jeg smutter lige ud en tur’’. Han tog min hånd og vi gik, da vi kom ud, kiggede han mig dybt i øjnene og lige pludselig mødtes vores læber. Jeg sagde til ham ‘’Jeg bliver nød til at gå nu’’. Han sagde ‘’Du lover at skrive til mig engang i mellem ikke?’’ Jeg sagde ‘’Skal nok skrive til dig engang i mellem’’. Jeg gik, da jeg kom hjem var alle vores ting pakkede. Jeg gik en tur rundt i lejligheden, det er 3 måneder siden jeg så det sådan her. Det var som om der var kommet et tomt hul inden i mig. Jeg lagde mig ind i sengen, mor var allerede gået i seng.

Nu står jeg i vores nye lejlighed. Det er underligt, og meget tomt. Nu begyndte flyttemændene at bære vores ting ind, jeg havde aftalt med mor at jeg skulle have det største værelse. Jeg begyndte at pakke mine ting ud, og pludselig var det hele pakket ud, jeg troede slet ikke det ville gå så stærkt med at pakke ud. Men jeg gik ned i byen og lod min mor om resten, jeg gik mig en tur og bestemte mig for ej jeg må nok hellere gå tilbage og se hvordan det går med mor. Da jeg kom tilbage så jeg min mor lå på gulvet jeg løb ind til hende da jeg kunne se hun var skudt i venstre side af maven. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...