Til Danmark og Hjem igen


2Likes
1Kommentarer
373Visninger
AA

1. Til Danmark og Hjem igen

Til Danmark og Hjem igen.

 

”Hola” eller skulle jeg sige ”Hej” Ja hvis du ikke har gættet det endnu så er jeg spansk. Eller halvt spansk. For det er kun min mor som er fra Spanien, min far derimod, ja han er fra Danmark. Så halvt dansk er jeg jo også. Historien bag det er lidt indviklet, men når man tænker sig min lidt om giver det egentlig god mening. Min far kom til Spanien i 1987 på en forretningsrejse, der møder han så mor inde imellem travlheden i Madrids markedsdistrikt. Det var kærlighed ved først blik, plejede han sige hver gang han fortalte den historie. Men det var kun et år efter at de mødes, at de fik. Derefter flyttede min far ned til min mor Spanien. Hvorfor det netop var min far der flyttede fandt jeg aldrig ud af, for han havde jo alt hvad man kunne drømme om hjemme i Danmark. En stor lejelighed med  badeværelser, to værelser og en udsigt ud over Københavns havn, en drøm som mange har der gik i opfyldelse, men han solgte den og flyttede ned til min mor i Spanien. De boede i en større villa som min far havde købt, da han havde mange penge. For succes, det var noget han havde anskaffet, efter 3 hårde år med at starte sit eget firma. Hans firma i dag sælge rensningsanlæg til swimmingpools i Californien U.S.A, hans firma eger praktisk hele vestkysten, i hvert fald indenfor rensning af swimmingpools. Når men jeg voksede op i Madrid, gik på en spansk skole, lærte at skrive og læse, og regne ligesom man gør på mange andre skole rundt omkring i verden. Den eneste forskel der er på en spansk og en dansk skole er de sprog der bliver snakket de to steder. Jeg lærte jo at snakke spansk, og spansk er virkelig et sprog jeg holder af, men for at komme tilbage til historien, så gik alt jo fint i Spanien, min far kørte sit firma der nede fra, og udvidet markedet internationalt, da swimmingpools ikke længere var in i Danmark. Min mor sagde op på sit arbejde som rengøringsassistent. Hun mente at det ville være bedre for  mig hvis jeg konstant havde en som kunne se efter mig da jeg var mindre, hvilket jeg egentlig også synes var en god ide, i hvert fald fik jeg et godt forhold til min mor. Men tiden i Madrid varede ikke evigt, for da jeg var otte år besluttede mine forældre sig at flytte til Danmark, min fars hjemland, han sagde at grunden for at vi var flyttet til Danmark var at min far savnede landet, og han mente at det ville være bedre for både mig og min mor at komme til Danmark, for så kunne  min mor sig en bedre uddannelse, og jeg kunne komme i en bedre skole, mente han. Jeg syntes ikke personligt at den danske skole er bedre en de udenlandske. Man lærer jo det samme, den eneste forskel der er,  er som jeg har nævnt sproget som man taler i skolen. Men ja så skulle jeg til at gå i en dansk skole. Egentlig havde jeg ingen bekymringer den gang, for    jeg var nok for lille til at forstå de problemer som kunne opstå i fremtiden. Så jeg begyndte i en dansk folkeskole. Mange vil nok tro at jeg havde problemer med at kommunikere med folk, for jeg kunne jo ikke snakke dansk, men der tager mange mennesker fejl. Min far lærte mig det dansk han nu kunne nå at lære mig, får jeg nu begyndte i dansk skole, så lidt kunne jeg jo. Min tid i den danske folkeskole gik egentlig okay, jeg klare ligeså godt som de andre i klassen, godt nok haltede jeg lidt efter med sproget, men jeg klarede mig fint. Da jeg så kom i 7. klasse blev mine forældre skilt, og min mor valgte så at flytte tilbage Spanien. Jeg fik valget imellem at blive ved min far eller flytte med min mor, tilbage til mit hjemland. Mit forhold til min mor var nok det af de to forhold til mine forældre som var det bedste, hvilke nok resulterede i at flyttede med min mor tilbage til Spanien. Men vi flyttede ikke tilbage til Madrid, fordi min mor ikke havde råd til noget sted at bo på, i den store og travle by. Så i stedet for flyttede vi til Barcelona, det var der hvor min mor var født, og det var der hvor resterne af hendes familie nu boede. Min mormor eller min mors mor hvis du vil, døde i 1976. Altså 11 år før jeg blev født, og min mors far ja, han levede stadig da vi flyttede ind hos ham, men han var meget syg på det tidspunkt, så hvor længe han ville være i live, vidste vi ikke på det tidspunkt. Det skal så lige siges at han ikke er i live i dag han døde kort efter at min mor døde i 2009, ja nu har jeg sagt det jeg mistede hende. Hun døde  i en bilulykke, godt nok døde hun på stedet, så hun led ikke, eller havde store smerter, men jeg nåde aldrig at sige farvel. Jeg kan huske da jeg fik beskeden, jeg sad der hjemme i måber in lejelighed i Århus, og læste, da brevet fløj ind af brevsprækken i døren, og der blev ringet på døren. Jeg husker klart hvordan jeg åbnede brevet og læste.

”Vi vil hermed informere Hr. José Rodriguez at en af deres elskede familiemedlemmer er omkommet. Den afdøde Josianna Rodriguez omkom i en bilulykke den 5. april kl. 14.34. Vi er meget ked af det på deres vegne, og håber den bedste fremtid for dig og din familie.”

Ordene var som en kniv gennem brystet på mig da jeg læste ordene, jeg havde lige mistet den person jeg holder allermest af i hele verden. Hele min verden blev på det tidspunkt vendt fuldstændig op og ned. Tankerne væltede ind i mit hoved på det tidspunkt. ”Hvordan kunne det ske”  ”Hvorfor hende”  ”Og hvor skulle hun begraves” Men min første handling var at ringe til min far. I dag bor han ikke længere i Danmark, han har flyttet hele sit firma til U.S.A. Han mente at swimmingpools er mere in i U.S.A. Når men jeg ringede til ham, og fortalte ham at mor var omkommet i en bilulykke, det som dog sagde var noget som knuste mit hjerte til støv. ”Hvad rager det mig” Hvordan kan et mennesker finde på at sige sådan noget, hvert fald ikke et normalt mennesker med en smule samvittighed. Når men jeg kunne ikke få min far hjælp, så jeg sendt lidt penge ned til familien i Spanien så de kunne arrangere en begravelse, dog var jeg ikke selv med, for penge havde jeg ingen af på det tidspunkt. De følgende måneder, var nok nogle af de værste i mit liv, jeg kunne ikke længere snakke med min mor som jeg ellers havde gjort hverdag, var eneste dag kunne jeg ikke falde i søvn, og jeg kunne ikke koncentrer mig om min uddannelse, hvilket resulterede i at mit gennemsnit faldt, en del faktisk. Det var først efter to måneder at jeg fandt min gamle rutine igen.

Om jeg har haft andre problemer ?

Familieproblemer er bare et af de problemer som jeg har stødt på i mit liv. Når man er en udlændinge som mig, som kommer til Danmark, får at søge et job eller for at få sig en uddannelse, så kan man godt risikere at støde ind i andre problemer også. For at tage et eksempel så er jeg få gange blevet kaldt en perker, bare fordi min hudfarve er lidt mørke end de andres. En enkelt gang er jeg da også blevet kaldt en terrorist, men det var under episoden med de der tegner. Så på det sociale niveau har jeg også haft det svært. Jeg kom bare hertil for at tage en læge og medicin uddannelse fordi der var mangel på læger i Spanien, og jeg ville gerne hjælpe folk, så derfor syntes jeg ikke at det er fair at man bliver udlukket, ligesom jeg blev den gang. Faktisk så er den slags racisme ikke noget jeg er utrolig glad for at snakke om.

Hvordan går det så i dag, med din uddannelse og så videre?

Det går vel fint. Jeg er tilbage på sporet nu. Min eksammen er ikke så langt væk her fra, så jeg skal også snart til at komme i gang med at læse. Og alt det med racisme, ja jeg tror ikke det er et problem som vil forsvinde foreløbigt, men jeg håber selvfølgelig en dag at de personer som forfølger mig med det vil stoppe, og at de finder ud af at det de gør er forkert.

Snakker du stadig med din far?

Nej, efter hvad han sagde efter min mor ulykke, så har valgt at sige ”F” ham, så må han klare sig selv, hvis ikke han gider og hjælpe andre i en svær tid. Så jeg har ikke længere kontakt med ham.

Hvor ser du dig selv henne om fem år?

Om fem år er jeg nok færdig med min uddannelse, og jeg har måske allerrede fundet et arbejde, måske et job nede i Spanien, eller måske skulle jeg bare blive her i Århus, den beslutning har jeg ikke taget endnu, men en dag beslutter jeg mig nok.

Godt jeg har ikke flere spørgsmål, har du nået du gerne vil tilføje inden vi slutter?

Nej, jeg har fortalt min historie.

Okay, tak skal du så, det var interessant.

Ja det var så lidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...