Måske vores nye hjem

Projekt uge 50+51

0Likes
0Kommentarer
247Visninger

1. nr1

Måske vores hjem for altid Hvorfor skulle dette netop ske for os igen? Vi flytter hele tiden, jeg gider ikke mere. Det er også fars dumme arbejde. Min lillesøster og jeg gider ikke mere. Vi håber, at vi kan gøre et eller andet for at blive boende i vores ny hjem. Men vi ved ikke, hvor vi skal hen. Mor og far siger, at det er en hemmelighed. Vi skal rejse i aften meget sent. På en måde er jeg lidt spændt på, hvor vi skal bo, men jeg vil bare ikke væk fra mine venner en gang til. Jeg ved ikke, hvad min storsøster siger til det med at flytte. Men hun plejer at sige, at det gælder om ikke at blive for gode venner med de nye klassekammerater, fordi det så vil være for svært at sige farvel.  Men det, syntes jeg, ville være for kedeligt og for ensomt. Men så kom der et problem med at sig farvel. Aftenen kom, og vi skulle med flyet, og mor var lige så forvirret, som hun plejede. Men denne gang var der også en grund til det, for far kom ikke med flyet. Han skulle på toilettet, og hørte ikke sidste udkald til flyet. Far havde nøglen til vores nye hus i lommen! Da vi landede, ringede mor til far, og de aftalte, at vi skulle overnatte hos farmor og farfar. Far kunne ikke komme med et fly før næste dag. Jeg var vildt glad for, at vi skulle bo i den samme by som farmor og farfar. Men det værste var, at vi nok ikke skulle blive i den by så længe, og at vi ikke fik lov til at se vores nye hus i dag. Men det var da heldigt, at vi havde ferie, så vi havde lidt tid til at få pakket ud, nu hvor der gik en dag med ingenting. Farmor og farfar var vildt glade for at se os. De syntes, at det var sjovt, at far glemte tiden, fordi han skulle på toilettet. Jeg tror heller ikke, at far syntes, at det var så sjovt, fordi det er dyrt at bo på hotel. Jeg har glædet mig rigtigt meget til at begynde i skole. Jeg håber, at min lillesøster Julie får det bedre, end hun havde i sin gamle klasse. Hun var aldrig glad for at komme i skole, fordi hun følte sig uden for. Hun var yngre end de andre i klassen og faldt aldrig rigtig til. Hun var blevet meget ramt af, at vi har flyttet ofte. Hun har svært ved at følge med fagligt. Derfor skal hun starte i 3. klasse i stedet for 4.klasse. Nu kommer hun til at gå sammen med nogen, hun er på alder med. Min storsøster Karoline er meget god faglig. Hun går i 8.klasse og hun få tit 12 i karakter. Hun går heller ikke op i andet end skole, for hun gider ikke forsøge at få venner, når vi bare flytter hele tiden. Jeg håber, at vi kan tale far til fornuft og blive boende denne gang, så min storsøster Karoline kan få sig nogle venner. Jeg kunne også godt tænke mig, at få nogle venner, som jeg ikke skal sige farvel til. Jeg skal sove sammen med Karoline på et gæsteværelse. Mor og Julie skal sove sammen på det andet gæsteværelse. Jeg håber, at vores nye hus ligger tæt på farmor og farfars hus. Det er så lang tid siden, at vi har set dem. Næste dag kom far op på gæsteværelset og sagde godmorgen til Karoline og mig. Vi sagde for sjov, at det var da godt, at han var kommet med flyet anden gang. Ha ha, sagde han. Bagefter gik han ned til mor og Julie og vækkede dem. Da jeg fik muligheden, spurgte jeg far, hvorfor det var nødvendigt at rejse igen. Han fortalte, at det var fordi: at han kunne få 50.000 kr. mere om måneden, og fordi at de har brug for mig til et stort projekt. Jeg tænkte over det far sagde, og jeg syntes, at det var dejligt for ham. Men jeg håber stadig, at jeg kan overtale ham til at blive denne gang. Da vi stod og skulle ud af døren hjemme hos Farmor og Farfar, sagde de, at vi bare kunne kommer og spise aftensmad hjemme hos dem. Så havde vi mere tid til at pakke ud. Da vi stod udenfor, spurgte Karoline om far og mor ikke havde glemt at bestille en Taxa. De sagde nej, vi går bare. Vores flyttelæs var sendt med en fragtmand, så det var allerede ankommet til vores nye hus. Vi blev overrasket, for vi skulle kun gå forbi to huse, så var vi der. Vi blev alle tre glade, fordi at vi skulle bo så tæt på Farmor og Farfar. Da vi kom ind i huset, var Julie meget hurtig til at vælge det største værelse. Men det fik hun ikke lov til, for det var mor og fars soveværelse. Jeg var glad for mit værelse, selvom det var det mindste. Jeg tænkte meget på mine gamle venner, især min bedste ven Christian. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde kommer til at møde Christian igen. Jeg fik pakket alle min ting ud, og bagefter gik jeg nedenunder og hjalp mor med at pakke tingene ud i køkkenet. Jeg var lidt spændt på at begynde i skole, selv om jeg havde prøvet det så mange gange før. Men det var vel ikke anderledes, end det havde været de sidste par gange. Bagefter gik jeg uden for. Jeg fandt ud af, at vi havde en dejlig stor have. Det har vi ikke haft de andre steder, hvor vi havde boet. Vi har oftest boet i lejligheder. Selve huset var også meget større, end vi var vant til, for her kunne vi få et værelse hver. Så kom dagen, hvor vi skulle i skole. Det værste var, at far skulle ud og rejse i forbindelse med sit nye arbejde, som han så tit gjorde. Denne gang havde jeg bare ikke lyst til at sige farvel. Men far sagde, at han snart kom hjem igen, og det var ikke en lang tur, som det plejede at være. Jeg fortalte min nye klasse, at jeg hedder Christoffer, og at jeg godt kan lide fodbold. Jeg fortalte også, at jeg havde boet mange forskellige steder. Der var en pige, der spurgte, hvor jeg boede. Det viste sig, at vi var naboer. Hun hed Laura. Det var en fin klasse, jeg kom i. Jeg var spændt på, hvordan det var gået for Julie og Karoline. Da jeg kom hjem, lå der en besked fra mor om, at hun var nede og handle ind. Der gik lidt tid, inden Julie og Karoline kom hjem. Men da de endelig kom, snakkede vi om, hvordan vores dag var gået. Julie sagde, at hendes nye klasse var meget rar, og det var deres lærer også. Karoline sagde, at det kunne være lige meget, for vi skulle jo bare flytte igen, når det hele gik godt. Senere var der en, der bankede på døren. Det var Laura. Hun spurgte, om hun måtte se, hvordan vi boede. Så hun kom med ind. Hun spurgte, om jeg ville med hjem til dem og spise aftensmad. Jeg sagde, at jeg gerne ville, men at jeg skulle spørge min mor først. Jeg ringede til min mor og spurgte, om jeg måtte tage ned til Laura, og det måtte jeg godt. Det viste sig, at Laura også godt kunne lide fodbold. Jeg snakkede meget med Laura. Hun spurgte også, om vi blev boende, eller om vi skulle flytte igen. Jeg fortalte hende, at det kom an på, om vi faldt til i skolen, og om far kunne lide sit nye arbejde. Laura fortalte, at hendes far også rejste tit med sit arbejde, og hendes ønske var, at han ikke rejste så meget. Hun spurgte, hvad mit største ønske var. Jeg fortalte, at det var at blive boende, og at jeg kom til at møde min bedste ven Christian igen. Det kunne hun godt forstå. Laura sagde, at hun gerne ville hjælpe mig med at finde rundt henne på skolen. Jeg skulle bare sige til. Aften gik og jeg skulle hjem. Mor spurgte, hvordan Laura var, og jeg fortalte, at hun var sød, og at hun også godt kunne lide fodbold. Mor fortalte, at far var på vej hjem. Jeg regner med at spørger far, om vi ikke kan blive boende her, fordi Julie, Karoline og jeg godt kan lide skolen. Da jeg spurgte far, om vi ikke godt kunne blive boende denne gang, sagde han, at det kunne der ikke være tale om, for arbejdet ville højest sandsynligt flytte ham til et andet sted." Jamen, hvor skal vi så flytte hen, spurgte jeg"? Men det vidste far ikke. Jeg råbte til far, at mit største ønske var, at Christian kom, og at vi kunne blive boende her. Han sagde; ”Christoffer, du ved godt, at det ikke kan lade sig gøre”.  Det viste jeg jo godt, men jeg tænke stadig på det. Jeg spurgte min far, hvad jeg kunne gøre, for at vi kunne blive boende. Han sagde: "Ikke noget Christoffer, det er min og mors beslutning". Jeg besluttede mig for at få farmor og farfar til at sige, at de syntes, at vi skulle blive boende. Det samme gjorde min søster. Men det hjalp jo nok ikke noget. Da det var sent om aftenen, spurgte jeg mor, hvad hun syntes. Hun sagde, at hun også gerne ville blive boende, men at det ikke var hendes beslutning alene, for det var fars fremtid i jobbet, det handlede om. Jeg glædede mig til at komme i skole. Jeg havde aftalt at mødes med Laura ude på gaden, så kunne vi følges til skole.  Dagen gik hurtigt, og nu var jeg begyndt at kende de fleste navne i klassen. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at både fars og mors bil stod i indkørslen, men der var en mere. Jeg syntes, at jeg havde set den før. Jeg sagde farvel til Laura og gik ind. Alle var hjemme. Da jeg kom ind stod Christians forældre der, men dette gjorde Christian ikke. Hvorfor er Christian her ikke? Det ved vi ikke, sagde de alle sammen. ”Christoffer, vi kommer, fordi Christian er stukket af for at besøge dig. Og han lagde det her brev”: Hej mor og far jeg er stukket af for at besøge Christoffer jeg fatter ikke hvorfor I ikke ville flytte til den samme by, som Dem. Derfor stikker jeg af. Hilsen Christian. PS. Jeg tror, at Christoffer ved, hvor jeg er. "Christoffer, det er derfor, vi er her. Hvis du ved, hvor Christian er, vil du så ikke nok sige det"? (sagde Christians forældre) Jeg løb ud af døren og ringede til Christian, og sagde til ham, at det ikke var en løsning. Hans forældre var bange for, at der var sket ham noget. Men de er inde i huset, så du kan bare komme ud af bagagerummet. Da vi var mindre, gemte vi os altid i bagagerummet, når vores forældre skulle i byen. For så kunne vi også være med til festen. Christian kom ud, og han gik med ind i huset. Jeg gik ind først, og da jeg kom ind, sagde Christians mor, at hvis jeg fandt ham, så ville de flytte til vores by. Jeg råbte bare YES, så højt jeg kunne, og Christian kom løbende ind og tog om sin mor. Så jeg fik mit ønske opfyldt med at være sammen med Christian. Nu var det kun far, der kunne opfylde det sidste ønske, og det gjorde han :-) Det var verdens bedste dag. Jeg blev mega glad, og det gjorde Christian også. Vi aftalte, at når hans forældre tog tilbage, så kunne Christian blive her imens. Laura kom forbi senere på dagen og blev til langt ud på aftenen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...