Oh My Gosh! 2

Rin er gravid med Minhos søn. Hvad skal hun gøre? Få en abort eller ej? Og vil popstjernen Minho overhovedet kendes ved barnet? Rin er end ikke voksen, så hun aner ikke, hvad hun skal gøre, og Minho bor jo på den anden side af planeten. Det bliver blot værre, når SHINees fans finder ud af det, og for ikke at tale om Rins meget strenge far... Det er tider som disse, hun ville ønske hendes mor stadig levede.

166Likes
805Kommentarer
19532Visninger
AA

7. Sakis gave

”Gad vide hvad Sakis gave er til dig,” mumlede Kekirie, imens vi ventede på, at Saki skulle komme tilbage. Jeg følte mig en lille smule utryg ved det, især fordi min far, og resten af familien, sendte os blikke.

”Her er din gave, Riiin!” råbte Saki, idet hun kom løbende ind i stuen til os igen. Hun havde ingen gave med sig, hun satte sig bare ned hos os med et stort grin på sine læber.

Der sænkede sig en stilhed over os, idet vi kunne høre skridt, der lød alt for bekendte. Jeg kunne pludselig mærke den kilden, jeg altid havde haft i min mave, imens jeg havde været i Sydkorea. Mit hjerte slog hurtigt, idet jeg så, hvem der kom gående ind i vores stue. Hans velkendte, mørke hår, hans store mørke øjne der opslugte mig fuldstændigt. Og selvfølgelig, det ansigt jeg elskede. Jeg så på ham med store øjne.

”No way… Minho…” hviskede jeg lavt og rejste mig op fra gulvet, uden at fjerne mit blik fra ham. Kekirie måbede lidt, og Hannah havde helt sikkert allerede fået skumle planer. Min far, derimod, turde jeg slet ikke se på.

Jeg løb straks hen til ham, og omfavnede ham i et varmt, trygt kram. Han smilede varmt til mig, og lagde sine arme omkring mig, og gav mig et blidt kys på min kind.

”Endelig er vi sammen igen, Rin. Jeg er så ked af, at jeg først kommer nu. Vi skal nok klare det her,” hviskede han til mig. Jeg fik store øjne. Vil det sige, at han havde fået mit brev? Vidste han, at jeg var gravid med hans søn eller datter?!

”Karorin! Hvad foregår der?!” udbrød mig far og rejste sig. Jeg gispede lavt og rettede mit blik mod min far, der allerede stod henne ved mig og Minho. Han trak mig væk fra ham.

”Far! Helt ærligt!” sagde jeg irriteret, og sendte Minho et undskyldende blik.

”U-Undskyld, Minho…” mumlede jeg lavt. Minho og min far udvekslede blikke, min fars blik var koldt og ondt, som altid. Bare ondere nu.

”De er vel Rins far, gætter jeg på?” spurgte Minho og hævede et øjenbryn. Jeg bed mig selv i min underlæbe, jeg var lidt bekymret for Minho. Min far var så overbeskyttende overfor mig, han kunne generelt ikke lide, når jeg kendte fyre, og gik rundt sammen med dem. Han hadede generelt alle der var i nærheden af mig.

”Det er sandt,” sagde min far koldt, uden at fjerne sit blik fra min kærlighed. Minho rettede da pludseligt sit blik mod mig.

”Rin, jeg har faktisk noget til dig, fra Sydkorea,” sagde han, og gav mig en mellemstor gave, der var pakket ind i lyseblåt papir, med hvidt bånd. Jeg smilede stort og tog imod gaven.

”Men Minho, jeg har intet til dig,” mumlede jeg lavt med et trist blik.

”Det er okay, Rin… Du har en endnu større gave til mig snart, ikke?” sagde han til mig og kyssede min næsetip, og min far blev straks forarget. Jeg åbnede da gaven, som jeg havde fået af Minho. Jeg fik store øjne, og tænkte ikke så meget på, hvad min far ville sige. Jeg rettede mine øjne mod Minho og smilede stort til ham.

”Virkelig?” spurgte jeg glad, så glad at jeg var tæt på at få tårer i øjnene. Minho smilede til mig og nikkede. Gaven, han havde givet mig, var to bamser. En lyseblå og en lyserød bamse.

”Men hvorfor to?” spurgte jeg og lagde mit hoved på skrå.

”Jeg vidste jo ikke, om det blev en dreng eller pige, vel?” sagde han og jeg bed straks mig selv i min underlæbe, og Minho så straks bange på min far, da han opdagede, at jeg nok ikke havde fortalt ham det.

”Dig… Minho… Har du gjort min datter gravid?!” udbrød min far. Han var klog, man kunne ikke skjule noget for ham. Min far så da på mig med et ondt blik.

”I morgen får jeg vores speciallæge til at åbne sin klinik, så du kan få en abort, hurtigst muligt!” udbrød min far strengt og tog fat i min arm for at trække mig væk fra Minho.

”Hvad?! Far! Jeg er imod abort!” sagde jeg.

”Du er ikke gammel nok til at tage dig af et barn, Karorin! Dig og din ven kan slet ikke forsørge et barn!” sagde min far, der var mangemillionær. Vi kunne godt forsørge et barn! Jeg ville ikke have en abort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...