Oh My Gosh! 2

Rin er gravid med Minhos søn. Hvad skal hun gøre? Få en abort eller ej? Og vil popstjernen Minho overhovedet kendes ved barnet? Rin er end ikke voksen, så hun aner ikke, hvad hun skal gøre, og Minho bor jo på den anden side af planeten. Det bliver blot værre, når SHINees fans finder ud af det, og for ikke at tale om Rins meget strenge far... Det er tider som disse, hun ville ønske hendes mor stadig levede.

166Likes
806Kommentarer
19524Visninger
AA

20. Efternavnet

SHINees koncert var startet, og jeg stod lige bag scenen, blandt staff, Kekirie, Hannah og Saki. Det var tid til Minhos solo, og hans ”Oh My Gosh”, hvor han ville åbne sin jakke. Præcist som den dag, jeg blev forelsket i ham, for lang tid siden. Det var dog lidt mærkeligt? Det her var jo deres SHINee World II, altså ikke den samme koncert som den jeg var til. De havde alle fået nogle nye soloer, også Minho. Han sang ”Turn up the music” af Chris Brown.

               Og dog, alligevel så var dette en undtagelse, og han ville synge Oh My Gosh igen. Jeg havde spurgt ham hvorfor, men han havde ikke givet mig noget konkret svar, bare sagt at det var fordi han gerne ville.

               Han skulle jo følge programmet for denne koncert, ikke hvad han havde lyst til?! Det gav ingen mening…

               Jeg stod og betragtede min kæreste, og mit barns far, imens han sang og dansede til sangen. Jeg kunne ikke se ham forfra, fordi vi stod der, hvor vi stod. Scenen var enorm, så han stod også langt væk fra os, fordi han stod ude på midten af scenen, og vi stod ude i side, gemt væk bag noget forhæng, som førte backstage.

               ”Han er virkelig dygtig,” sukkede jeg med et smil, imens jeg blidt kørte min hånd over min bulede mave. Der var jo ikke længe til, at jeg skulle føde.

               Og dog, så denne gang ved Minhos solo, var der noget, som var anderledes. Jeg fik store øjne, da jeg kunne se Minho, som var stoppet med at synge. Musikken kørte dog stadig på fulde drøn, da han kom gående, eller nærmere sagt løbende, hen til mig, for at trække mig med ud på scenen.

               Han smilede varmt til mig, så jeg næsten smeltede, før han tog min hånd, flettede vores fingre, og forsigtigt trak mig med ud på scenen, nu da jeg var gravid.

               ”M-Minho?!” udbrød jeg overrasket, da han stoppede op, midt på scenen, hvor han havde stået før jeg blev trukket ind i det her. Alle pigerne blandt publikum stirrede på mig. Ikke på Minho.

               På mig.

               Så stoppede musikken pludseligt, hvilket gjorde mig i stand til at høre folks hvisken nede på de forreste rækker. Minho var svagt forpustet af at danse, men han havde ikke givet slip på min hånd. Baggrundsdanserne stod linet op, bag os, som om de havde øvet det.

               Sådan var den oprindelige koreografi slet ikke?!

               ”Rin…” sagde Minho så endeligt og brød tavsheden. Jeg rettede omgående mit blik mod ham.

               ”N-Nae?” stammede jeg lavt, da jeg virkelig havde den vildeste sceneskræk, især efter de trusler, jeg havde fået. Det skulle ikke undre mig, hvis de piger som havde truet mig, sad inde i den koncertsal.

               ”Det var til den her sang, hvor vi fik øjekontakt den første gang, og det var til denne sang, hvor jeg blev for alvor forelsket i dig,” sagde han med et skævt smil, en smule genert. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige, så jeg sagde intet, men nikkede bare svagt.

               ”Det er nu lang tid siden, men siden den dag, så har min kærlighed til dig vokset mere og mere for hver dag. Du er den pige, jeg vil dele resten af mit liv med, så…” sagde Minho idet hans kinder blev en smule røde. Alle i hele salen, var stille, imens de lyttede til hvert et ord, som Minho sagde i sin mikrofon.

               Og så skete det! Minho gik ned på knæ foran mig, imens han holdt min venstre hånd i sin. Der var det ved at gå op for mig, især da fansene skreg højt omkring os. Det eneste jeg tænkte, var bare: ”OH MY GOSH?!”

               ”Rin, på denne måde, kan vi være en rigtig familie, og endnu nemmere bestemme efternavnet til vores barn,” sagde han, og endnu engang skreg folk, da det åbenbart ikke var alle som vidste, at jeg var gravid, selvom min mave var meget stor.

               Da holdt han den store diamantring frem til mig, imens vores øjne ikke fjernede sig fra hinanden. Han smilede bare varmt til mig, og han vidste udmærket godt, at jeg ikke kunne modstå hans smil, og det smukke glimt, som han havde i sine øjne.

               ”Rin, vil du gifte dig med mig?” spurgte hans dejlige, blide stemme. På denne måde, ville jeg jo blive til Choi Rin, så ja. Efternavnet til vores barn ville også være afgjort. Så ville vi endelig være en rigtig familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...