Uovervindelig kærlighed

En historie om uovervindelig kærlighed som overlever alt!
Kevin og Diana lever et fattigt liv, med svigt fra familierne og kun dem selv tilbage. Kevin er arbejdsløs, og deres fattigdom tvinger dem ud i en drastisk løsning. Diana bliver nødtil at leve et dobbelt liv som prostitueret for at give dem mad på bordet.
Kevin finder endelig et job, og de får nu begge store forhåbninger om en lys fremtid.
Men den sidste dag Diana skal igennem som prostitueret går galt. Denne dag knuser både Kevin og Dianas drømme om en bedre fremtid.

9Likes
19Kommentarer
2495Visninger
AA

1. Afskeden (Kevin)

”Sidste gang. Det lover du.” Jeg så ind i hendes gyldenbrune øjne, som lignede to store klumper rav. Jeg havde mine arme omkring hende. Jeg holdte hende tæt. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe hende. Det havde jeg gjort for tit. Jeg havde ladet hende gå ud af den dør for mange gange, mens jeg selv stod og så hjælpeløst til. Hvorfor havde jeg overhovedet ladet hende gå fra start? Det var jo her hun hørte til. Ja, det var i mine arme, hun hørte til.”Sidste gang,” hviskede hun og kyssede mig på den ene kind. Det var et medlidenhedskys, et trøstekys. Hun kendte mig godt nok til at vide, jeg havde det dårligt med det. Det gjorde ondt, hver gang jeg tænkte på, hvor hun tog hen. Jo mere jeg tænkte over det, jo større blev smerten. Hvem havde lyst til at tænke på deres egen kæreste sammen med andre mænd, og endda for penge? Hvorfor lod jeg hende gå? Hun burde ikke tjene pengene! Jeg var manden, der skulle tjene pengene!

Det var endelig lykkedes mig at finde et job, som gav en nogenlunde gode penge. Jeg havde lovet hende og mig selv, at så snart jeg fandt et job, skulle det være slut på hendes og mine lidelser. Jeg kunne snart ikke mere, og selvom hun var god til at skjule det, vidste jeg, hun heller ikke kunne klare det meget længere. Det stod skrevet i hendes blik, lige meget om hun ville det eller ej.

Jeg vidste, hvad vi nu var kommet til: Afskeden. ”Du ved, det er dig, jeg elsker. Det må du aldrig være i tvivl om. Det er jo os to. Dig og mig for altid,” hviskede hun i mit øre, og derefter gav mig endnu et kys på kinden. Hendes varme læber standsede en af mine tårer. Jeg lagde min hånd på hendes varme kind. Hendes kindben var tydelige og hendes hud ufatteligt blød. Jeg forsøgte at fremmane et smil. Det lykkedes ikke så godt, men hun smilede stærkt tilbage. Hun var bedre til at holde masken end jeg. ”Der er ikke noget, jeg hellere vil end at dele mit liv med dig til den dag, det hele slutter.” Jeg kyssede hende blidt på panden, mens jeg lod min anden hånd slippe grebet om hendes liv og i stedet holde om den anden kind. Hun var mit et og alt. Vores afsked sluttede i døråbningen med et sidste kys. Da hun var ude af syne, vidste jeg, at hun var trådt ud i en anden verden, hendes egen verden. Hun var blevet et andet menneske, og jeg var heller ikke den samme mere. Forskellen på vores verdener var, at i hendes var jeg glemt for en stund, og i min verden manglede der kun hende.   

Da hun havde forladt vores fælles verden, stod jeg tilbage halvt grædende. Jeg gik ud på badeværelset og forsøgte nytteløst at skylle mit savn og længsel væk. I hårde voldsomme skrub forsøgte jeg at rive mine sorger væk, men vaskebørsten efterlod kun smerte. Jeg havde skrubbet huden af flere steder på min krop, og blodet løb langsomt ned af min ryg. Ihærdigt vaskede jeg det væk og skyndte mig ud af badet. Jeg savnede hende, men forsøgte at holde modet oppe ved tanken om, at det hele nok skulle gå. I dag var den sidste dag med vores lidelser. I dag ville jeg redde hende fra nøden, som hun havde reddet os i den seneste tid.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...