Er du virkelig Justin Bieber?!!!

Sille skulle åbenbart flytte fra Danmark og til atlanta, er det mon en ny start på livet??

1Likes
8Kommentarer
1501Visninger
AA

2. Huset..

Hold da helt op hvor var det hus vidunderligt.. Det var virkelig stort, der var pejs, kæmpe køkken, amerikansk køleskab. Jeg gik videre ned i stuen, det var som en drøm, på det flotte luse trægulv lagde der en isbjørs altså bare pelsen og hovedet, hvor munden var åben.. Jeg løb op ad trapperne og ind på mit værelse og nøøøj! kæmpe balkon, hele mit værelse var indrette med alle de møbler en pige overhovedet kunne tænke sig.. + mit eget wc med spabad.. Jeg løb ned til min mor, og kastede mig i armene på hende.. "1000tak mor huset er vildt flot, jeg elsker dig!" min mor smilede, og satte mig så ned. ups jeg er jo heller ikke en lille pige mere hehe.. Jeg spurgte min mor angående nogle penge, så jeg kunne shoppe lidt, og lære byen at kende.. Jeg gik ned i centeret, vi boede nærmest lige ved sidden af så det var helt kanon.. Efter jeg havde købt en masse trøjer, og shorts, gik jeg ned imod en cafe, og købte noget varmt kakao.. Da jeg sad og drak min kakao og smsede med mine veninder fra danmark, bemærkede jeg en dreng der kiggede på mig.. Jeg kiggede over på ham, og gengældte hans smil. Jeg kiggede videre ned i min telefon, da en pludselig sagde "hej" og et kæmpe smil bredte sig på hans ansigt. "hej" sagde jeg genert, og rødmede en smule. Hold da op hvor havde han nogle flotte øjne, og hans smil, nøøj jeg blev helt blød i knæene jeg er godt nok glad for jeg ikke står på ellers var jeg valdet om.. "du må være min nye nabo, jeg hedder Justin" han rakte mig hans hånd, og smilede sødt til mig. "ehm det tror jeg altså ikke, jeg kender dig ihvertfald ikke" han kiggede undrende på mig, som om jeg skulle vide hvem han egentlig var, men alligevel han så da bekendt ud. "min mor har fortalt mig om dig, hun skal arbejde med din mor sille, så vi kommer sikkert til at tilbringe en masse tid sammen" ham smilede over hele 5øren og jeg kiggede på forvirret på ham, hvor kendte han mit navn fra? "ja det vil jeg glæde mig til, hvad var det nu du hed?" spurgte jeg og smilede usikkert. "jeg hedder Justin, kan du ikke kende mig? jeg er ikke engang forklædt?" jeg kiggede en ekstra gang og svarede ham så "nåååår Justin Bieber, jeg er ikke ligefrem din største fan, men du må hygge dig, med dine kendte venner" sagde jeg snobbede og forlod centeret med en ikke opgivende Justin. "ja men Sille, jeg er ikke sådan, giv mig da en chance, du kender mig jo ikke?" Jeg stod virkelig bare og stirrede hans smukke øjne men alligevel nej nej nej Sille, han en kendis, de er ligesom alle danske drenge, et engang knald og de er skredet igen.. "præcis Justin jeg kender dig, hvorfor skulle jeg lære dig at kende? jeg er ligesom iikke en fan, ring og aftal en date med en fan, du gør dem nok mer glad end du nogensinde vil kunne gøre mig" sagde jeg hårdt og kiggede på ham. Han så sårede ud, og hans øjne blev helt røde, og før jeg vidste af det løb han. jeg løber efter ham men hold op han kunne løbe stærkt. da jeg endelig fangede ham kiggede han bare surt på. "hvorfor løber du efter mig, så du kan tale grimt om mig igen eller hvad?" han kiggede rigtig surt på mig men alligevel de øjne der arrrgh... "undskyld Justin, jeg vil rigtig gerne give dig en chance" han kiggede forbavset på mig og trak mig ind i et hårdt kram. "du vil aldrig fortyde det sagde han med et meget chamerende smil. Han tog min hånd og vi gik hjem til mig.. Allerede min første ven, eller flirt, tja man ved jo aldrig. Også en kendt, altså normalt har jeg aldrig kunne lide dem, men nu var det kun justin mit liv hanlede om.. vi kom ind af døren hånd i hånd da min mor kiggede på os med åben mund, og et skuffet smil..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...