Er du virkelig Justin Bieber?!!!

Sille skulle åbenbart flytte fra Danmark og til atlanta, er det mon en ny start på livet??

1Likes
8Kommentarer
1503Visninger
AA

3. Forklaringen ..

"Er der noget galt mor?" Jeg kiggede underligt på min mor. Han så bare på Justin med meget skuffede øjne. Kendte de mon hinanden, eller hvad sker der lige her? Jeg kiggede over på Justin som stod med undskyld i hans sørgelige blik. Han kiggede på min mor, men rettede blikket på mig igen, og smilte meget usikkert.. "Ja men ser du skat, Pattie og jeg var bedsteveninder som børn, og vi indgik en dum aftale om vores børn skulle være kærester, når de blev ældre." Jeg kiggede forvirret rundt i lokalet, jeg følte mig rigtig svimmel, så jeg hentede et glas vand. Da jeg kom ind i stuen igen, sad min mor og Justin og diskuterede. Justins øjne var nærmst helt sorte, jeg gættede på han var sur. Min mors øjne så i hvert fald ikke gladere ud. Jeg satte mig ned, og lyttede til hvad de sagde hårdt til hinanden, uden nogle af dem opdagede mig. "Justin jeg troede du var blevet mer moden, men tydeligvis ikke, jeg har fortalt dig, min søde sille ikke skal være sammen med en kendt som dig" skreg min mor af Justin. Hendes tårer løb pludselig ned af hendes kinder da hun så mig, og kiggede hurtigt ned i jorden. Justin kiggede forsigtigt på mig, og hentyede til vi skulle gå ovenpå, og op på mit værelse. "Nu vil jeg gerne have en forklaring svarede jeg dem begge hårdt, tror du selv jeg har i tankerne og være kærester med Justin" skreg jeg af min mor, og gik ud i gangen. Jeg fandt min nye sommer jakke, en jakke fra sisterpoint der var skrigende gul, rigtig fed efter mit hovedet. Og mine reebok sko på og løb alt hvad jeg kunne. Jeg kendte slet ikke stedet, og mørket var begyndt at falde på. Jeg var en smule nærvøs, jeg havde også glemt min telefon derhjemme.. Jeg gik ind i en park, med nogle små gadelygter, ej hvor var det da bare uhyggeligt. Jeg gik og gik, men følte ikke jeg kom nogle steder. Tankerne kørte rundt i mit hovede, hvad var der lige sket idag? Jeg forsøgte at besvare min egne spørgsmål, men kunne ikke.. Jeg satte mig på en bænk i den anden ende af parken, hvor der intet lys var. Jeg sad bare og tænkte, imens tårene styrtede ned af mine kinder, da en hånd pludselig var på min skulder. Jeg skreg højt, meget, højt. Nu bliver jeg voldtaget, og dræbt bagefter, alle de grimme ting styrtede rundt i mit hovede. Jeg sad helt stivnede, jeg ville ikke vende mig om, men alligevel havde jeg en træng til at se manden, ham der skulle dræbe mig, ham der skulle ødelægge det sidste af mit liv. Personen kom og satte sig ved sidden af mig på bænken. han lagde blidt hans arm på min. Jeg vendte hovedet til, jeg rystede. Årh hvorfor var jeg også bare skredet?. "Sille, er du okay?" jeg kiggede forskrækket på personen da jeg så de flotteste brune øjne, og det dejligste smil , smile til mig. "Justin, jeg er så glad for at se dig!" jeg grinede, og var i helt vildt godt humør, indtil jeg tænkte på hvorfor jeg var havnet her. Jeg kiggede på Justin, som kiggede mig i øjnene, oog smilede hans charmerende smil. Hvorfor har han lige valgt mig? han er så flot, han kan jo få hvem han vil have. "Justin, gider du give mig en forklaring på hvad det er der sker, altså imellem dig og min mor?" jeg kiggede flovt ned i jorden, men ventede på svar. Jeg kunne høre en lille sukken, og et trist ansigt vilede på mit. "Sille undskyld. Men sidden du var lille, og jeg var lille har min mor og jeg modtaget billeder af dig flere gange om måneden. Jeg har altid haft nogle stærke følelser for dig, dit udseende siger jo ligesom alt om dig, og din personlighed. Så da min mor fortalt mig du skulle flytte hertil, slog jeg op med selina" han kiggede nervøst på mig, og ventede ligesom på at jeg skulle svare ham.. Jeg var helt mundlam, hvad skulle jeg sige til det'? Han har ligesom flugt med i hele med opvækst.. Jeg kiggede nervøst på ham. "Justin, det er så smukt sagt, men jeg ville ikke kunne være sammen med dig. Jeg har aldrig haft en kæreste og sådan, og jeg tror ikke du vil være den rigtige første kæreste" en tåre trillede ned ad min kind, den første dreng der har kunne lide mig, og nu afviser jeg ham?. Jusin kiggede sårede på mig, jeg kunne se han skulle til at græde, men han holdte det inde. "Sille jeg følger dig hjem nu kom" Jeg nikkede bare og gik langsomt bag ved ham. Jeg mærkede han kiggede på mig, storset hele turen hjem, men jeg kiggede bare ned i jorden. Før jeg vidste det, stod vi foran min dør. Jeg kiggede sårede på Justin og han gengældte det.. "Her, giv mig lige dit nummer , hvis du en dag ændre menning" mumlede han bare såret, og kiggede ned i jorden. Jeg tog venligt imod den, og gav ham mit nummer. Jeg var rasende, det hele var min mors skyld, hvis hun aldrig havde sagt det om Justin, havde jeg sikkert også valgt at date ham! "justin vi ses, jeg fryser" smilede jeg til ham. Han nikkede bare, og gav mig et kram. Nøøøøj han duftede godt. jeg bevægede mig ind ad døren med tunge skridt, da min mors sure ansigt kom til syne. "Hvor har du været? Du kan ikke bare gå din vej når du ikke kender stedet, og stakkels Justin skal bruge sin tid på at finde dig, hvad går dig af dig Sille?" Jeg mærkede hvordan vreden overtog min krop. Jeg ville ikke råbe af hende, det her var en ny start. Rolig Sille, det hele skal nok gå tænkte jeg. Lige indtil jeg tog mig selv råbe "Lad vær med at spille hellig. Du tror du skal blande dig i hvem jeg kan lide eller ej, du skal aldrig snakke til mig igen, du ødelægger bare mit liv!" Jeg skreg af hende som jeg aldrig havde skreget af nogle før, hvad gik der af mig? Var jeg mon forelsket??.. Jeg lagde mig på min seng, og fik styr på mine tåre. Min mobil viberede, og jeg kunne se et nummer jeg ikke havde ringede.. Det kunne jo kun være justin. En varm følelse bredte sig i min krop, og uden jeg vidste af dig, sad jeg og smilede. men jeg tog den ikke, han skulle ikke opleve mig sur, og det skulle i hvert fald heller ikke gå ud over ham! jeg gjorde mig sengeklar, fandt min nat bukser med blomster på, og min fodbold trøje hjemme fra Danmark, og før jeg vidste af det, sov jeg!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...