Fra Danmark til London ... retur igen


0Likes
0Kommentarer
515Visninger
AA

1. Fra Danmark til London ... og retur igen

Fra Danmark til London ... og retur igen

Den 7. februar 2006

Hvorfor mig? Hvad har jeg gjort? Spørgsmålene fløj gennem mit hoved. Hver eneste dag var et helvede. Camilla, Katrine og Hanne mobbede mig hver dag med mit tøj og mine briller. Jeg turde ikke sige det til min lære, da jeg var bange for, at alle de andre i min klasse også bare ville begynde at mobbe mig. Den dag da de tre piger, Camilla, Katrine og Hanne begyndte at sige, at jeg nu også var tyk, brød hele verden sammen, jeg løb hjem, og satte mig ned på gulvet, efter 10 min. kom min mor hjem, hun spurgte hvad der var galt, og selvfølgelig blev jeg nød til at sige, hvad der var sket. Da jeg havde fortalt hende det, blev hun helt vildt sur på mig, fordi jeg ikke havde sagt noget til hende om, at jeg var blevet mobbet. På en måde kunne hun også godt forstå mig, hun styrtede ud til telefonen, og ringede til min lærer Maria. Maria var meget ked af at høre, at jeg blevet mobbet, for det havde hun slet ikke hørt noget om.

 

Den 8. februar 2006

Næste dag var jeg meget nervøs for at komme i skole, men jeg gjorde det! Da timen startede, kom Maria ind i klasseværelset, og sagde at der var mobning i klassen. Da hun fortalte at det var mig der blev mobbet, jeg kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder. Hun spurgte mig efter, hvem der havde mobbet mig, jeg svarede at det var Camilla, Katrine og Hanne. Maria spurgte hvorfor de gjorde det, de svarede at det var fordi, de syntes jeg så, så dum ud i det tøj jeg gik i. Jeg fortalte hele klassen, at det var fordi min mor var meget fattig og derfor havde hun ikke råd til at købe tøj til mig, men syede det selv. Jeg fortalte dem også, at vi boede på Christiania, da det var det billigste sted for os, og min mor kunne alligevel kun lige betale for huslejen. Når det stod værst til, fik vi både havregryn til morgenmad og aftensmad. Maria blev meget sur, og sagde til dem, at man ikke skulle mobbe nogen, bare fordi man går i anderledes tøj, hun sagde også, at de skulle stoppe med at mobbe mig med det samme! Og at det var noget, der aldrig skulle gentage sig! Alle nikkede, Camilla, Katrine og Hanne kom hen og sagde pænt undskyld. Da jeg kom hjem fortalte jeg det hele til min mor, hun blev meget glad og håbede meget på, at jeg nu ville få nogle flere venner.

 

Den 9. februar 2006

Næste dag da jeg kom i skole, stod klikken med de tre piger der. Jeg hilste på dem, da jeg regnede med, at nu var alt godt igen, men øv, jeg hørte godt hvad de sagde: "Sikke en fattigrøv, du er alt for tyk og grim til at gå på denne skole. Kan du ikke bare flytte, så vi kan slippe for at se, på sådan en grim en". Jeg var lige ved at græde, men gjorde det ikke, jeg vidste godt, at jeg ikke var den slankeste pige, jeg vidste da også godt, at mit tøj ikke var det smarteste, så hvorfor skulle de fortælle mig det? Jeg prøvede på ignorerede dem, og gik til idræt, som jeg plejede. Da jeg havde været i bad efter idræt, skulle jeg ud og tage mit tøj på, men jeg kunne ikke finde det. Jeg kiggede over mod døren, og nåede kun lige at se Camilla løbe ud med en kæmpe bunke tøj i hænderne, det måtte være mit, for alle de andre var næsten færdige med at klæde sig på. Jeg kunne mærke at tårerne var på vej ned af min store æblekinder, jeg tog telefonen, ringede til min mor, jeg sagde til hende, at hun straks skulle cykle over på skolen og hente mig. Jeg sagde også til hende, at hun skulle komme ned i omklædningsrummet og hente mig, da Camilla havde taget mit tøj. Da der var gået ca. 15 min. kom hun. Da hun kom, stod jeg ovre i et hjørne og græd, jeg var helt ude af den, og forstod slet ikke hvorfor de gjorde det. Da vi kom hjem, sagde jeg til min mor, at jeg aldrig mere ville tilbage til den skole igen, min mor sagde, at det skulle jeg heller ikke.

 

Den 15. februar 2006

Da der var gået en uge, kom min mor med den vidunderlige ide, at vi kunne flytte til London, og starte på et helt nyt liv. Mor havde en ven i London som kunne hjælpe os, og han havde nemlig fundet et job derovre til mor, hun kunne starte om 3 dage

 

Den 16. februar 2006

Så var der kun en dag tilbage inden afrejse. Jeg var meget nervøs, og begyndte at tænke på, om jeg overhovedet ville til et andet land, da jeg skulle lære at tale et andet sprog, jeg var jo kun middel til engelsk.

 

Den 17. februar 2006

Dagen kom hvor vi skulle af sted, mor havde sparet nogle penge sammen og vi havde solgt huset. Vi havde boet ved min mors veninde, så der burde være penge nok. Min mors veninde kørte min mor og jeg ind til banegården, hvorefter vi tog toget ud til Kastrup lufthavn, herfra tog vi flyet til London. Da vi ankom til London, tog vi bussen hen til Union Streat, det var der vores nye lejlighed lå. Mor havde allerede skrevet mig ind på den nye skole, som kun lå 700 m. væk.

 

Den 18. - 25. februar 2006

Næste dag da jeg skulle starte i den nye skole, var jeg meget nervøs, jeg tænkte meget på om de overhovedet ville kunne lide mig, jeg var jo en udlænding. Lige fra jeg trådte ind på skolens område, var det som om at alle kiggede mærkeligt på mig, som om de tænkte: "Sikke en mærkelig pige, hun må være ny". Skolen var meget fattig, man kunne se ledninger hænge ud af væggen, og tapetet var lige ved at falde af.  Jeg gik hen til mit klasseværelse, fandt mig en plads, og satte mig ned. Da klokken ringede ind til time, kom vores lære Jessica, hun præsenterede mig for de andre, og sagde til dem, at de skulle tage godt imod mig. Da jeg kom hjem fra skole, spurgte mor hvordan det var gået, jeg svarede at det var gået rigtig godt, og at alle var søde. De næste mange dage gik rigtig godt, jeg fik hurtig mange venner, en af dem var Jennifer, hun var rigtig sød ved mig, og hun kiggede ikke på mig, som om jeg var anderledes. Det var der desværre mange andre på skolen som gjorde. Jennifer kom selv fra en meget fattig familie, hendes far døde da hun var 2 år, så hendes mor skulle forsørge sig selv og sine fire døtre. Jennifer var også blevet mobbet på sin gamle skole, så hun vidste godt hvordan jeg havde det.

 

Den 26.- 30. februar 2006

Nu var der gået 4 dage uden mobning, og alt gik bare godt. Jennifer og jeg var blevet bedste veninder, og mor var blevet forlovett med sin arbejdskollega James. Vi havde fået at vide af vores lære Jessica, at der skulle komme en ny pige i klassen, jeg glædede mig meget til at møde hende.

 

Den 1. marts 2006

Næste dag hvor jeg gik i skole, gik jeg og tænkte på, hvordan hun mon var, hende den nye, var hun mon en genert pige? En pige der mobber? En skrap pige? Eller hvordan var hun mon? Da jeg kom ind i klasseværelset, sad den ny pige nede bagerst i klassen, jeg gik hen og spurgte hvad hun hed, hvorefter hun sagde, at hun hed Hanna og var 12 år gammel, jeg sagde til hende at jeg hed Matilde og var 11 år gammel. Jeg kunne godt mærke på hende at hun ikke lige var min type, jeg syntes at hun mindede meget om Camilla på min gamle skole, jeg tænkte:" Bare hun nu ikke begynder at mobbe mig!" I frikvarteret ville jeg sidde og spise med Jennifer, men da jeg spurgte hende om vi skulle spise sammen, svarede hun bare:" Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det, jeg vil da meget hellere hen, og sidde ved den nye pige Hanna!" Det virkede som hun var sur på mig, så jeg satte mig bare hen for mig selv. Jeg sad og tænkte på hvad jeg mon havde gjort galt, men jeg kunne ikke finde noget. Da jeg kom hjem, fortalte jeg det hele til min mor, og spurgte om hun ikke lige ville ringe til Jennifer, hun sagde:" jo, selvfølgelig", men Jennifer sagde til min mor i telefonen:" Jeg er altså frygtelig ked af det, men jeg kender ingen der hedder Matilde" Min mor sagde, at hun sikkert havde ringet forkert nummer, og at jeg bare skulle snakke med hende i morgen.

 

Den 2. marts 2006

Da jeg kom i skole næste dag, stod Jennifer og Hanna sammen og hviskede, mon det var om mig, tænkte jeg

 

Den 5.-6. marts 2006

. Tre dage senere havde Jennifer og jeg stadig ikke snakket sammen, nu havde hun lige pludselig fundet en ny ven, det var Hanna. En morgen da jeg kom i skole, begyndte Hanna og Jennifer at råbe:" Hej med dig din fattigrøv, havde din mor nok penge til give dig morgenmad her i morges, eller skulle I ud og tigge efter mad?" Jeg prøvede på at ignorere dem, men jeg kunne ikke, tårenene trillede ned af mine kinder, jeg sagde til mig selv:" Tænk Jennifer har været din bedste veninde" Jeg følte mig forrådt, og samme tid såret, en jeg stolede så meget på, havde forrådt mig. Da jeg kom hjem ville jeg sige det til min mor, men jeg fik tårer i øjnene, og begyndte i stedet at græde, hun spurgte hvad der var galt, og jeg fortalte det hele om Jennifer og Hanna. Min mor spurgte, om jeg ikke snart ville være med til at flytte tilbage til Danmark igen, jeg sagde:" Hvad så med James" Min mor fortalte, at de to faktisk havde snakket om at flytte til Danmark sammen, men de ville ikke foreslå det for mig, da jeg endelig var blevet gode venner med Jennifer, men nu hvor vi var blevet uvenner, og aldrig snakkede sammen, så ville det måske være en god ide. Mor og James bestemte, at vi skulle rejse til Danmark om to uger. Det bedste ved at have været i England var, at jeg var blevet rigtig god til engelsk.

 

Den 20. marts 2006

Dagen kom, hvor vi skulle rejse. Mor og James havde solgt huset, så der var nok penge til alle flybilletter, busbilletter og togbilletter. Vi tog bussen fra Union Streat ud til lufthavnen, hvor flyet fra London til Kastrup ventede. Fra Kastrup lufthavn tog vi toget som gik direkte til Vejle, og fra Vejle tog vi bussen til Grindsted, hvor min mormor og morfar skulle hente os. Min mor, James og jeg skulle nemlig bo hos min mormor og morfar, de boede i en lille by uden for Grindsted, som hed Nollund, der havde de en stor gård med heste, grise og køer. Jeg skulle starte på den skole, hvor både min mor og min mormor havde gået på, den hed Vestre Skole, og den lå inde i Grindsted.

 

Den 21. marts 2006

Næste dag var mor, James og jeg inde på min ny skole, jeg skulle nemlig møde min nye klasselære Rebecca, jeg syntes hun virkede rigtig sød, hun sagde også til mig, at hendes elever var rigtig søde, og at de glædede sig meget til at møde mig.

 

Den 22. marts 2006

Næste dag var min første skoledag, jeg kunne mærke sommerfuglene flyve rundt ned i min mave, jeg var så nervøs, selv om det nu var anden gang jeg flyttede skole. Da jeg kom hen på skolen var jeg lidt forsinket, men jeg nåede det, min lære stod oppe ved døren, og ventede på at kunne følge mig ned til min ny klasse. Da jeg kom ind i klassen, sad alle på sin plads og kiggede på mig. Rebecca havde gjort et bord fri på første række. Da det ringede til frikvarter, kom alle pigerne hen til mig, de ville vise mig rundt på skolen, og da vi skulle spise vores frokost, ville alle sidde ved siden af mig. Da jeg kom hjem, spurgte min mormor hvordan det var gået i skolen, jeg sagde til hende, at det var rigtig godt, og at alle var rigtig søde ved mig.

 

Den 22. marts 2007

Nu er der gået et år, og jeg er rigtig glad for at bo og gå i skole her. Mor, James og jeg er flyttet ind i Grindsted by, men vi bor stadig væk tæt på min mormor og morfar. Jeg har fået en lillesøster som hedder Isabella. Hende elsker jeg meget højt. I skolen har jeg fået mange gode venner og veninder, og lærerne er mægtig søde. Nu har vi endelig fundet et dejligt sted at bo, hvor der ikke er nogen der bliver mobbet eller drillet. Jeg tror aldrig mere at jeg vil flytte fra Grindsted, da det er rigtig hårdt at skulle flytte fra sted til sted, specielt når man føler, at der er nogle personer som hele tiden jæger en væk. Jeg synes, at jeg har flygtet nok fra mobning i mit relative korte liv Nu har jeg endelig fundet min plads i samfundet, hvor jeg er glad og lykkelig, og kan forhåbentlig leve lykkelig resten af mit lange liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...