Never Let You Go - Justin Bieber

Justin har mistet sin barndomsveninde, April, til en bilulykke og det kører ham psykisk ned. Han kan ikke forsætte sin sangkarriere, fordi han bryder sammen hver gang han står på scenen. Han bliver indlagt på psykiatriskafdeling og hans mor håber at det vil hjælpe på hans sorg. På hans afdeling er der en pige, som viser sig at være Justins barndomsvenindes bedste veninde, Alex, og hun er blevet indlagt at samme grund som Justin. Kan de måske hjælpe hinanden igennem det, eller trækker de bare hinanden mere ned?

5Likes
15Kommentarer
1981Visninger
AA

2. Døden

Jeg smilede til mine fans og sagde tak for i aften. Jeg kunne hører pigerne skrige efter mig, da jeg var på vej ud fra scenen. Hvis jeg vidste at det var mit sidste rigtige show, så havde jeg spillet et til ekstra nummer. Min mor løb nærmest hen til mig, med tårer ned af kinderne. ”Mor, hvad er der glat?” Spurgte jeg bekymret. ”April er kommet på sygehuset. Hun har været med i en bilulykke.” Sagde min mor og begyndte at hulke. Jeg stivede og kunne mærke at mine tårer, langsomt banede sig ned at mine kinder. ”Overlever hun?” Hviskede jeg. Min mor krammede mig hårdt. ”Det er der en meget lille chance for.” Hviskede hun og græd videre. Jeg kunne ikke tænke ordentligt, jeg kunne næsten ikke trække vejret, jeg kunne kun græde. ”Kom Justin. Lad os kører op til hende.” Sagde min mor og tog min hånd. Hun trak mig stille med. Jeg græd hele vejen hen til sygehuset, det sammen gjorde min mor. Jeg vidste hvor hårdt det også var for min mor. April var jo næsten som en datter for hende. Vi ankom til sygehuset og fik parkeret bilen, inden vi gik ind i receptionen. ”April Anderson?” Sagde min mor, til damen der sad bag disken. Hun nikkede og forklarede os vejen, ned til hendes stue. Da vi kom derned, stod hendes forældre ude på gangen, sammen med en pige jeg aldrig havde set før. De græd alle sammen. Pigen fik øje på mig. Hun kiggede på mig med store øjne, der var fyldt med tårer og gispede stille. Aprils forældre kiggede på os. ”Justin, godt du kom.” Sagde Aprils mor, Scarlett. ”Hvordan har hun det?” Spurgte jeg og prøvede at lade vær med at bryde sammen. ”Hun er svag, men du må gerne sige hej til hende.” Svarede Scarlett. Jeg nikkede og gik ind på værelset, hvor hun lå, med halv lukket øjne. ”Justin.” Det var en svag hvisken. Hvis det ikke var fordi at der var så larmende stille i lokalet, så havde jeg ikke hørt det. ”April.” Hviskede jeg tilbage og tog hendes hånd. ”Jeg elsker dig, Justin. Du vil altid være min bedste ven.” Hviskede hun. ”Jeg elsker også dig, April.” Snøftede jeg. Hun smilede svagt og lukkede så øjnene. Jeg begyndte at hulke højlydt og kunne lige pludselig mærke en hånd på min skulder. Jeg kiggede op og kunne se Scarlett. Hun smilede skævt til mig, med tårer i øjnene. ”Hun ventede kun på at du kom.” Hviskede hun og kyssede mig i håret. Jeg kiggede på April og slap så hendes hånd. Jeg kyssede hurtigt hendes pande, som allerede var ved at blive kold, inden jeg vendte mig om og gik med lydløse skridt ud af lokalet. Min mor nussede min kind og trak mig så ind til hende. Jeg begyndte at hulke højlydt igen. ”Justin, det skal nok gå. Hun er stadig hos dig, herinde.” Sagde min mor og pegede på mit bryst. Det var rigtig nok, hun var stadig i mit hjerte, men det gjorde stadig sindssygt ondt, at se hende forlade mig, se hende dø. Vi gik ned til bilen og kørte hjem, på vej hjem faldt jeg i søvn i bilen. Min mor vækkede mig da vi var hjemme. Jeg åbnede træt mine tårefyldte øjne og gik stille ind. Jeg smed mig på min seng og begyndte at græde igen. Lidt efter kom min mor ind til mig og satte sig på min seng. Hun nussede mig stille i håret. Jeg faldt langsomt i søvn igen.

- ”Justin.” Sagde April glad og kyssede mig på kinden. Jeg var lige kommet hjem fra min tourné og havde valgt at besøge min bedste veninde, som det første da jeg kom. Jeg nåede ikke engang af få mine kufferter op på mit værelse. De stod stadig i gangen, eftersom jeg løb ud af døren, med det samme jeg var trådt ind af den. Vi sad i hendes have og nød solen. ”Hvordan var verden så? Og hvad med dine fans?” Spurgte hun. Hun var ivrig efter at hører det hele. Jeg begyndte at fortælle. ”Det bedste ved det, var at se glæden i alle mine fans øjne.” Sagde jeg med et smil. ”Hvad var det bedste sted så?” Spurgte hun. Jeg sad og tænkte lidt. ”Paris, tror jeg.” Sagde jeg og kiggede på hende med et smil. Hun smilede stort til mig. ”Jeg vil med næste gang.” Grinede hun. ”Det er en aftale.” Svarede jeg og blinkede med venstre øje. Vi begyndte begge at grine. ”Jeg har savnet dig Justin.” Hviskede hun og krammede mig. ”Jeg har også savnet dig.” Svarede jeg og knugede hende hårdt ind til mig. ”Der er mad!” Råbte hendes mor. ”Ej hej Justin. Hvordan var din tourné? Spiser du med?” Sagde hun, da hun kom ud i haven. Jeg smilede til hende. ”Den var fin nok. Ja tak, det vil jeg da gerne. Så ringer jeg lige hjem til min mor og siger det.” Svarede jeg med et stort smil. Jeg fik ringet til min mor og hun sagde at det var okay. April og jeg gik ind i spisestuen og fik sat os ned. ”Vi skal på ferie om nogle uger, vil dig og din mor med?” Spurgte Aprils far. ”Det tror jeg da godt. Jeg kan snakke med min mor om det når jeg kommer hjem.” Svarede jeg. Da vi var færdig gik April og jeg en tur på stranden og kort efter tog jeg hjem. -

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...