I'll be the princess - JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2011
  • Opdateret: 18 dec. 2011
  • Status: Færdig
Min første Justin Bieber historie. | Til lynkonkurrencen.

4Likes
6Kommentarer
1435Visninger
AA

1. I'll be the princess

Der var fyldt til randen med mennesker, alle skrigende teenagere, der ventede, på, at se Justin Bieber.

Og bag scenen, var også en masse mennesker.

Der i blandt selve Justin, og hans kæreste, Kleatre.

"Justin!" lød et råb, og Justin kiggede sig omkring.

En stor mand stod i åbningen af scenen, sammen med nogle andre, og havde en mikrofon i hånden.

"Er du klar? Du skal på om lidt," sagde manden, da Justin og Kleatre gik hen til ham.

Justin nikkede.

"Kleatre," sagde han, og tog Kleatre i begge hænder, og kiggede hende i de øjne, der var rettet mod gulvet. "Jeg ved godt, at du syntes, vi bruger for lidt tid sammen. At jeg bruger for meget tid på min musik. Men det her er min sidste koncert, inden min tourné er forbi, og så kan vi tilbringe tid sammen." Han tog let fat om hendes hage, og løftede hendes hoved.

Hun krammede ham blidt, og nikkede svagt på hovedet, mens et par tårer faldt ned på hendes kinder, og gjorde Justins bluse let våd.

"... Justin Bieber!"

Uden, at nogen af dem havde lagt mærke til det, var Justin blevet præsenteret, og skulle nu ud på scenen.

"Bagefter koncerten, okay?" spurgte Justin, og nåede, inden, at han fik en mikrofon i hånden, og blev hevet ud på scenen, at se hende nikke svagt. Men han så også, at hun vinkede svagt med den ene hånd, mens flere tårer fyldte hendes øjne, og faldt ned ad hendes kinder.

Justin løb ud på scenen, og begyndte at synge.

Fansene skreg, skreg hans navn, skreg tilråb. Skreg, at de elskede ham.

Efter blot to sange, forsvandt Kleatre langsomt fra sidevinklen, og Justin kiggede forvirret efter hende. Hvor mon hun gik hen?

Han kunne ikke længere se hende.

Men Kleatre listede sig forsigtigt ind i Justins omklædningsrum. Hun fumlede efter den seddel, hun havde i lommen.

Hun vidste, at før Justins sidste nummer, skulle han backstage. Han ville sikkert skulle klæde om, hvor han ville se hendes seddel.

Hun ville skam se hele koncerten. Hun ville se det sidste nummer. Hun ville se, hvordan Justin ville se ud, når han havde læst hendes seddel, og skulle på scenen.

Langsomt gik Kleatre ud i mængden. Eller hun gik ved siden af den store mængde mennesker, der skreg, så det ødelagde ørene.

Kleatre gik hen mod døren, der første ud i det frie. Den dør, der var hendes frihed. Så snart hun ville forlade ham.

Justins næstsidste nummer sluttede, og han smilede, og vinkede ud til de skrigende teenagere.

"Tak, tak," sagde han ind i mikrofonen. "Jeg har lige et sidste nummer til jer, men i må lige vente fem minutter." Og så forlod han scenen, og de skrigende fans.

Da han kom bag scenen, kiggede han et øjeblok efter Kleatre. Men da han ikke kunne se hende, besluttede han sig for, at hun sikkert var gået ud for at stå, blandt publikum.

Men da han kom ind sit omklædningsrum, og gik hen til sin taske, så han en lille seddel, der lå.

Han tog den op, og læste højt for sig selv, hvad der stod.

"Justin. Jeg beklager."

I et øjeblik, blev han forvirret. Hvem havde skrevet den, og hvorfor beklagede personen?

Men da han kiggede nærmere på sedlen, opdagede han, at det var Kleatres skrift.

Hun havde forladt ham.

"Justin. Du skal på igen," sagde en mand, der var dukket op i døren.

Justin stirrede tomt på manden. "Jeg må finde Kleatre," sagde han.

"Nej, det kan du gøre bagefter, du har tusinde fans der venter," sagde manden, men da Justin ikke reagerede, gik manden hen, og tog fat i ham, og hev ham med efter sig.

Justin fik en mikrofon i hånden igen, og blev skubbet ud på scenen. Da han stod der, var det eneste han kunne, at stirre ud over menneskemængden.

Hvis han kendte Kleatre godt nok, gemte hun sig derude et sted. Hun ville have fornøjelsen, at se ham, efter, at have læst hendes seddel.

Da musikken begyndte at spille i baggrunden, og en mand var gået ind på scenen, for, at hive Justin helt ud på midten, så han et glimt af Kleatre.

Han kiggede ud over mængden, men da han hørte nogle råb fra siden, vågnede han op fra sin trance, tog mikrofonen op til munden, og begyndte at synge.

Kleatre stod for enden af den store sal, i den sidste mængde mennesker. Hun betragtede Justin, mens han spejdede over mængden, og ledte efter hende.

Forsigtigt bevægede Kleatre sig baglæns. Mod døren, mens hun kiggede på Justin.

Hans sang var næsten færdig. Endnu ledte han efter Kleatre ... indtil han mødte hendes blik.

Musikken spillede svagt i baggrunden, og sangen sluttede, mens Justin fastholdt hendes blik.

Hun åbnede forsigtigt døren, og skulle til at forsvinde ud gennem den.

"Kleatre," hviskede Justin.

Han hviskede ikke højt, men nok til, at hun, og nogle få i publikum så chokerede på ham.

Men hun åbnede blot døren lidt mere, og kiggede beklagende på ham.

Og da hun forsigtigt smuttede ud af døren, og sendte Justin et sidste blik, råbte han hendes navn, og løb efter hende.

"Kleatre!" råbte han, og løb mod døren.

Fansene skreg. Mange var forvirrede, nogle misundelige, og andre ville have Justin tilbage på scenen.

"Kleatre," råbte Justin efter hende, da han var kommet ud fra den store og varme koncertsal, ud i efterårskulden.

Han kiggede rundt efter hende, og lige, da han skulle til at give op, og gå tilbage til sine skrigende fans, så han hende.

Hun løb ad gaden, tydeligvis med retning mod sin lejlighed.

"Kleatre! Kleatre!"

Han løb alt, hvad han kunne, for at nå hende.

Da hun forsvandt ind i lejlighedsblokken, tænkte han lidt over, hvordan mon han skulle komme ind.

Men døren var endnu ikke lukket, og han smuttede hurtigt ind.

Og da døren lukkede bag ham, kiggede han rundt, og lyttede efter.

Han kunne ikke høre skridt, men gråd. Hun var i nærheden, og det var hende, han kunne høre.

"Kleatre," hviskede han, da han endelig kunne se hende, på tredje sal, siddende på nogle trapper.

Han satte sig ned ved siden af hende.

"Hvad er der galt?" spurgte han.

"Jeg ... Det er bare ... Jeg er i tvivl," sagde hun, og tørrede nogle tårer væk med bagsiden af hånden.

"Om hvad?" spurgte han, og lagde sin hånd på hendes, der lå på hendes lår.

"Elsker du mig?" spurgte hun, og kiggede på hans hånd, der blidt aede hendes.

"Selvfølgelig. Jeg elsker dig. Af hele mit hjerte," sagde han, og de kiggede hinanden i øjnene.

"Du skal vide ..." begyndte hun, og kiggede ned i gulvet. "Det kan blive svært, og knække vores forhold. Men hvis du virkelig elsker mig, skal vi støtte hinanden igennem det."

"Hvad er det?" spurgte han, og kiggede hende i øjnene.

"Jeg er gravid ..."

Justin kiggede uforstående på hende, men fik så et varmt glimt i øjnene.

"Vi skal nok klare det. Vi støtter hinanden," sagde han, og aede hendes kind blidt.

"Jeg elsker dig," hviskede hun, og lagde sit hoved på hans skulder.

"Jeg elsker også dig," hviskede han tilbage, og kyssede hendes hår blidt, før han flettede sine fingre ind i hendes.l

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...