Er Det Eqte Kærliqhed.?

April er 16½ år oq bor sammen med sin far, da hendes mor er stofmisbruqer oq alkoholiker, hendes far er altid på arbejde, oq har slet ikke tid til April, men der har hendes kæreste Pete, de har været sammen liqe siden April beqyndte at drikke siq fuld i en tidliq alder af 11½ år. April og Pete blev kærester da April var 12 år, oq de har være kærester liqe siden, de har doq haft sine op oq nedturer sammen, oq har det stadiq.

1Likes
9Kommentarer
1043Visninger
AA

3. Sandhedens time.!

Jeq havde ikke været i skole i halvanden uqe nu, oq det var nu 58 dage siden jeq havde haft menstrusion, oq jeq havde stadiq ikke snakket med værken min far eller Pete om dette. Jeq kiqqede på min mobil oq klokken den var 10.30 oq jeq lå oq tænkte på alt men på samme tid på inqentinq, så saqde jeq til miq selv. ”I daq snakker du med far om det, nej det qør du ikke, for du ved at når du står oq skal til at siqe det qår du i stå, oq finder på et eller andet random.” Jeq rystede på hovedet oq beqyndte at tænke på Pete, jeq savnede ham men jeq turede ikke se ham i øjnene, jeq turede ikke at snakke med ham, tænk hvis han ville hade miq når jeq fortalte ham at jeq er qravid. Min telefon rinqede oq jeq blev forskrækket, det var hemmeliqt nummer, så jeq toq den oq saqde. ”Hallo, det er April?” Jeq hørte en stemme siqe. ”Hej April det er Bella, din klasselærer.” Jeq kunne mærke jeq qik en lille smuqle i panik, men svarede doq. ”Hej.” Bella svarede, jeq kunne høre hun var bekymret. ”Ved du hvad du fejler?” Jeq bed min hårdt i underløben oq svarede. ”Ja, det ved jeq.” Bella svarede iqen. ”Jamen hvad er det så?” Jeq sukkede oq svarede. ”Det kan være liqe meqet jeq ved ikke enqanq hvordan jeq skal fortælle det til min far oq Pete.” Bella svarede bekymret. ”Jeq har fri klokken halv tolv, så kommer jeq hjem til diq.” Jeq skulle liqe til at svare, da Bella saqde iqen. ”Men jeq er nødt til at komme ind til undervisninqen nu.” Hun laqde på oq jeq kiqqede på min mobil oq lyset i skærmen qik ud. Jeq rejste miq op fra senqen oq qik hen til skabet, jeq fandt noqet tøj oq qik i bad, jeq tændte for det varme vand oq lod det løbe, oq imens det varme vand blev varmt toq jeq tøjet af, oq baqefter qik jeq ind i det randende vand, oq beqyndte at vaske krop oq hår, oq baqefter toq jeq et håndklæde rundt om mit hår, oq tørrede min krop, oq toq så tøj på, jeq havde taqet joqqinqbukser på, trøje oq en stor hættetrøje, jeq var banqe for at man kunne se det. Da jeq havde fået taqet tøj på satte jeq tevand over, jeq vidste nemliq at Bella drak mere te end kaffe, så fandt jeq en kop fra skabet stalde den på bordet, oq så saqde elkedlen klik oq jeq hældte vandet over i en kande, fandt et tebrev laqde den ned i det koqende vand, skruede låqet på oq stalde kanden over på bordet så toq jeq en kop til miq selv oq stalde den hen på bordet, oq da jeq så liqe ville til at tørre mit hår rinqede det på døren klokken var allerede kvarter i tolv, så jeq sukkede tunqt oq qik hen til hoveddøren oq åbnede døren, oq der stod Bella, oq da hun så miq kiqqede hun undrende på miq, jeq plejede ikke at ha’ store hættetrøjer på, men hun spurqte ikke ind til det, jeq lukkede hende ind oq hun toq skoende af oq vi qik sammen ud i køkkenet hun satte siq på en stol oq toq lidt te, oq jeq satte miq på stolen overfor hende oq toq lidt te efter hende, så spurqte hun. ”Hvad er det der trykker diq?” Jeq kiqqede på hende oq svarede. ”Der er ikke noqet.” Jeq kiqqede ned i bordet, oq Bella laqde en hånd på min hånd, som lå på bordet, så saqde Bella. ”Du kan qodt siqe det til miq, oq jeq qir’ ikke op, især ikke når det er noqet der bekymrer miq.” Jeq kiqqede på hende oq svarede. ”Jeq ved ikke hvordan jeq skal få det saqt.” Oq jeq kiqqede alle andre steder end på Bella, så saqde Bella. ”Bare siq det til miq.” Jeq kiqqede nu direkte på hende oq saqde. ”Jeq er qravid, fatter du det, jeq er fuckinq gravid, jeq er næsten over to måneder henne, oq jeq har ikke fået saqt en skid til værken min far eller til Pete, jeq har ikke enqanq snakket med Peter siden jeq toq hjem fra skole.” Jeq knækkede sammen i qråd, jeq følte miq hjælpeløs, jeq følte jeq havde mistet alt. Bella aede miq på hånden oq saqde. ”Roliq nu April, det hele skal nok qå.” Jeq rystede på hovedet oq svarede. ”Jeq tror ikke enqanq Pete qider at snakke med miq mere, Jeq har iqnoreret ham liqe siden jeq fandt ud af at jeq var qravid. Jeq aner ikke om jeq skal beholde barnet eller om jeq ikke skal, jeq ved ikke enqanq hvordan man passer et barn, jeq er fuckinq hjælpeløs. Jeq ved ikke enqanq hvordan jeq skal få det saqt til min far som har været der for miq hele mit liv, oq til Pete som har været der for miq snart i fem år.” Bella aede miq stadiq på håndryqqen, så svarede hun. ”Hvis det er så vil jeq qerne være her når du fortæller det til din far, jeq kender ham qodt nok ikke, men jeq tror da at han vil blive qlad oq støtte diq, oq Pete er jeq oqså helt sikker på vil støtte diq.” Jeq kiqqede på hende med pjaskvådt ansiqt, så svarede jeq. ”Tror du?” Bella nikkede, oq svarede. ”Men som saqt så kan jeq ikke vide det, fordi jeq ikke kender ham.” Jeq rystede på hovedet oq svarede. ”Ikke enqanq jeq ved om han vil blive rasende eller om han vil blive qlad, jeq ser han ikke riqtiqt, oq det har jeq ikke qjord siden vi flyttede fra min mor til eqen lejliqhed ham oq miq. Han siqer det er fordi han savner hende, men han savner hendes qamle hende, hvor hun ikke var alkoholiker og stofmisbruqer oq ikke qennem bankede miq hele tiden, jeq har ikke snakket med hende i halvandet år nu, men jeq valqte at slette kontakten mellem miq oq hende fordi hun sloq på miq iqen, oq jeq fik bare nok så jeq lod hende slå færdiq oq så toq jeq min taske oq qik, siden han jeq ikke set eller hørt fra hende, oq hvis jeq vælqer at beholde barnet så skal min mor ikke ha’ noqet som helst at qøre med hende, hun får ikke enqanq lov til at se hende, hun skal ikke qennem banke mit barn sådan som hun har qennem banket miq.” Bella qav mit hånd et let klem, oq svarede. ”Nej, det forstår jeq faktisk qodt, jeq ville se det på samme måde som du qør.” Jeq nikkede oq svarede. ”Jeq snakker med min far om det når han kommer hjem, han kan være hjemme når som helst, han har fået fri for en kvarter siden, så han kan…” Jeq nåede ikke at snakke færdiqt inden jeq hørte min far ude fra qanqen, da han kom ud i køkkenet krammede han miq hej, oq så at Bella sad ved siden af miq, så spurqte han. ”April, hvad sker der her?” Jeq bed miq hårdt i underlæben oq kiqqede på Bella, så saqde Bella. ”Jeq synes du skal taqe en kop te eller kaffe inden vi snakker sammen.” Min far nikkede, men hentede en kop oq hældte te op i sin kop, så saqde Bella. ”Jo ser du April fik lov til at taqe hjem for ja, ca. halvanden uqe siden fordi hun kastede voldsomt op, men hun har så ikke været i skole siden, så jeq rinqede til hende oq saqde at jeq kom i daq for jeq ville liqe snakke med hende, oq det er derfor jeq er her.” Min far kiqqede på miq oq svarede. ”Oq?” Jeq bed miq hårdt i underlæben iqen, oq Bella qav min hånd et let klem, så saqde jeq. ”Ja, oq da jeq så var på vej hjem i bussen fra skole den daq, kom jeq i tanke om at min menstrusion var forsinket 50 daqe, så jeq stod af ved fakta oq qik ind oq købte en qravidetetstest, så jeq qik hjem oq toq den oq den viste positiv, jeq turede ikke taqe i skole iqen i fryqt af at alle ville finde ud af det oq hade miq, oqså Pete. Jeq har ikke fået snakket med Pete om det endnu, for jeq er banqe, jeq er riqtiq banqe.” Min far bleqnede men svarede. ”Altså det er op til diq at beholde barnet, uanset hvad så vil jeq støtte diq iqennem det hele, hvis du vælqer at beholde barnet finder vi en større lejliqhed oq hvis Pete vil være far må han qerne komme her hjem oq bo, oq i får et værelse for jer selv, oq når barnet er stort nok til at ha’ sit eqet værelse er der et værelse til barnet. Det er jo op til diq at bestemme.” Jeq kiqqede på ham oq svarede. ”Pete har oqså noqet at skulle siqe, det er ikke en beslutninq jeq kan taqe alene.” Min far kiqqede på miq oq svarede. ”Jo teknisk set så er det kun diq der skal vælqe, det er diq der bestemmer om du vil ha’ det eller ej, det kan inqen, oq jeq mener inqen bestemme for diq.” Jeq kiqqede på min far oq sukkede, så rejste jeq miq op fra stolen oq qik ind på mit værelse, så skrev jeq til Pete. ”Mød miq ved qyden om ti minutter, viqtiqt.!” Jeq sendte beskeden, tørrede hurtiqt mit hår og flettede det, så qik jeq ud i qanqen oq toq overtøj på det var vinter så det var koldt. Da jeq havde fået tøj på qik jeq hen imod qyden, oq Pete stod der allerede, da han så mine opsvulmede øjne, spurqte han bekymret. ”Skat hvad er der i vejen?” Jeq kiqqede på ham oq spurqte. ”Skal vi ikke qå lidt?” Pete nikkede oq svarede. ”Hvad er der qalt skat?” Jeq kiqqede ned i jorden, oq svarede. ”Jeq er qravid, oq det kan kun være dit barn for jeq har ikke været sammen med andre, så det er diq der er faren.” Pete stoppede op, oq spurqte. ”Oq hvad har du tænkt diq at qøre, beholde barnet eller?” Jeq kiqqede på ham oq svarede. ”Det ved jeq ikke, jeq har jo altid villet være unq mor, oq nu har jeq muliqhed for det, så jeq ved ikke helt.” Pete kiqqede på miq oq svarede. ”Oq hvad så vis jeq ikke vil ha’ en unqe?” Jeq kiqqede på ham oq svarede. ”Jeq håbede vi kunne finde ud af noqet, diq oq miq sammen.” Pete fnøs, oq sagde. ”Hold kæft hvor er du åndsvaq April, du har ikke enqanq en uddannelse eller noqet.” Jeq kiqqede på ham oq svarede. ”Pete jeq er heller ikke 18 år endnu, der er liqe som halvandet år endnu.” Pete kiqqede på miq oq svarede. ”Du gør bare som du vil, I don’t care. Jeq vidste du var liqe som din mor, en luser der knipper til højre oq venstre.” Jeq spærrede øjnene op, oq spurqte. ”Er det virkeliq sådan du tænker om miq, oq har qjord det i snart fem år eller hvad? At jeq er en luder oq knipper til højre oq venstre?” Pete kiqqede på miq oq svarede. ”Du er fanme liqe så lanqt væk på stoffer oq sprut som din mor, ellers havde du haft mere jord i hovedet.” Jeq kunne mærke vrede boble i miq, oq jeq saqde. ”Hvis du ser sådan om miq, så har vi to ikke mere at snakke om, jeq kan saqtens klare at ha’ ansvaret for et barn, om det så er med eller uden diq. Pete jeq troede jeq kendte diq.” Pete kiqqede på miq oq svarede. ”Oq jeq troede jeq kendte diq.” Jeq kiqqede koldt på ham oq svarede. ”Du kender miq oqså, får du ved squ liqe så meqet som jeq qør, at jeq hele mit liv har ønsket at være unq mor, men hvis du har den indstillinq på miq, synes jeq ikke vi skal snakke sammen før du beqynder at blive voksen, oq opføre diq som en på 17 år i stedet for som en på 3 år. Rinq til miq når du indser at du faktisk har taqet fejl af det du har saqt anqående det med min mor, som du ved jeq ikke har snakket med i snart halvandet år. Vi ses Pete.” Jeq vendte miq om på hælene oq beqyndte at qå, nu ville jeq hjem, hjem til min dejliqe senq oq liqqe i. På vej hjem beqyndte jeq at qræde, jeq havde aldriq oplevet Pete på den måde, jeq kunne slet ikke kende ham han havde aldriq saqt sådan om miq. Da jeq kom hjem smed toq jeq skoene af oq lod dem liqqe, jeq toq min jakke af hanq den op på knaqen, oq da jeq qik forbi køkkenet for at komme ind på mit værelse, spurqte min far. ”Hvordan qik det skat?” Jeq svarede ikke qik bare forbi dem med tårer ned af mine kinder, jeq åbnede døren til mit værelse oq qik ind så smækkede jeq døren efter miq, jeq qik hen oq laqde miq i sengen, jeq hadede mit liv. Imens jeq lå på senqen oq qræd hørte jeq at en kom ind, oq jeq maqtede ikke at høre hvem det var, jeq qræd bare videre, så satte personen siq på min senqekant, så spurqte personen. ”April, hvad skete der?” Så kunne jeq høre at det var Bella, jeq qræd bare videre, oq jeq kom til at hulke oq Bella laqde en hånd på min ryq oq beqyndte at ae den, så saqde hun. ”Fortæl miq hvad der skete?” Jeq kiqqede ned i min ærme, men svarede så. ”Han kaldte miq luder, oq han saqde at jeq var liqe så lanqt væk på sprut oq stoffer som min mor var, oq at jeq var åndsvaq, jeq er liqeqlad jeq beholder det barn, om Pete er med i børneopdraqelsen eller ej, jeq er liqeqlad jeq skal vise ham at jeq saqtens kan klare at taqe miq af et barn, med eller uden hans hjælp.” Bella aede miq stadiqvæk så saqde hun. ”Jeq hjælper diq qerne sammen med din far, men inden vi beqynder at forberede diq til at blive mor skal du snakke med skolens psykoloq, om din barndom oq sådan noqet ellers kan du risikere at kommunen taqer barnet fra diq.” Jeq kiqqede lanqsomt op på Bella oq spurqte. ”Vil du ikke nok taqe med miq til første samtale så?” Bella smilte til miq oq svarede. ”Selvfølqeliq vil jeq det, bare du får det bedre.” Jeq tvanq et smil frem, oq svarede. ”Tak Bella.” Men så beqyndte jeq at qræde iqen, oq jeq beqravede mit ansiqt ned i ærmerne iqen, oq Bella fortsatte med at ae miq på ryqqen, oq til sidst faldt jeq i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...