Jeg har set hende før


Han sidder i stolen, og lige i det øjeblik ser han en kvinde ... Han har set hende før ...
Men hvor?

3Likes
3Kommentarer
1507Visninger
AA

4. På kontoret

Det var én af de dage. Grå. Trist. Våd. Han havde egentlig ikke det helt store at lave lige netop denne dag, men hvem havde det? Og hvem havde egentlig energien til det? Han lænede sig tilbage i sin behagelige stol bag det store skrivebord, og lod blikket feje rundt i rummet. Som altid var lyset knebent, og der lå stakkevis af papirer rundt omkring. Han burde egentlig få ryddet op. Få sorteret papirerne og lagt dem i sagsmapper, men han havde det bedre med det han kaldte for ’organiseret rod’. Blikket gled videre. På en knage hang den slidte men stadig velbenyttede jakke. Dens mørke stof var perfekt til at skjule sig i gyderne med og den havde op til flere gange reddet ham fra ubehagelige situationer. Denne dag så det dog ikke ud til at den skulle i brug. Eller skulle den? I samme øjeblik som han løftede låget til sin cigaretæske, bankede det på døren. 2 stille bank, og så et beslutsomt sidste et. Med et tungt suk rejste han sig fra sin stol og åbnede døren ud til gangen. Foran ham stod en vældig tiltrækkende kvinde, skønt den slags ikke bevægede ham for han var vant til synet af smukke kvinder. Hun havde blonde krøller, og hendes læber var dybrøde. En farve der kunne vække enhver mands lidenskabens tyr. Endnu et blik på hende fortalte ham at hun var iført en lidt nedringet rødlig kjole, der gik til knæene. Kun lige akkurat acceptabelt for en kvinde i denne tid. ”De MÅ hjælpe mig.” hviskede kvinden fortvivlet. ”Ro på, dame,” svarede han roligt igen, ”fortæl mig først hvad sagen drejer sig om.” Vant til at håndterer hysteri, som han jo var, drejede han let om på hælene og traskede hen til sin stol. Han satte sig ned med en afventende mine, og ikke ret længe efter, befandt kvinden sig i den mindre behagelige stol foran ham. ”Det er min bror,” stønnede hun, og en enkelt tårer trillede ned af hendes rosenrøde kind, ”han er … væk!”

”Hvordan væk?” spurgte han fokuseret og trak en lille notesblok og en blyant frem.

”Det var i forgårs … Jeg ved ikke hvad der skete … Han var meget oprevet, ser De. Og …” Hun stoppede sig selv for at hive et lille hvidt lommetørklæde frem fra tasken.

”Aha.” svarede han blot og så på hende. Så så hun op igen, og deres blikke mødtes, tændtes der en gnist af begær mellem dem. Opstået lige så pludseligt som ved en skovbrand …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...