Jeg har set hende før


Han sidder i stolen, og lige i det øjeblik ser han en kvinde ... Han har set hende før ...
Men hvor?

3Likes
3Kommentarer
1499Visninger
AA

7. Jeg kender hende

”Simon …” kaldte en stemme. Hmn. Han kunne ikke helt få brikkerne til at passe sammen. Var det hans tid som astronaut? ”Simon?” Som gøgler? ”Simon!” Som vicedirektør i et verdenskendt firma? ”Sig mig hører du efter? Simon, hør nu efter!” afbrød en kvindestemme ham. Irriteret rettede han sit blik mod hvem end der havde forstyrret ham midt i sine grublerier, og tog samtidig cigaretten i munden. I samme øjeblik gik det op for ham at det jo selvfølgelig var kvinden med krøllerne. Hun stirrede en anelse irriteret ned på ham med hænderne i siden. ”Simon, ville du være så venlig at fjerne dig fra min stol?” spurgte hun. Hendes stemme var blid men fast. Han rejste sig surmulende op og traskede hen i den anden stol der var betydeligt mindre. Men fair nok. Kvinderne først, som man jo sagde. Hun satte sig ned med en hjemmevant mine og gav sig til at se på ham med et undersøgende blik. I samme øjeblik faldt hendes blik på hans cigaret og hun stirrede misbilligende på det. ”Simon, du ved udmærket godt, lige så vel som jeg at man ikke sutter på kuglepinde.” sukkede hun. Han lagde den nu godt gennemgnaskede kuglepind fra sig og lagde armene over kors. ”Godt så. Hvad kan du så fortælle mig i dag, Simon? Hvordan har du det?” spurgte hun så.

Nu gik det op for ham hvor han kendte hende fra. Hendes navn var Ana Smith, og hun var den trælse psykolog som han var blevet anbefalet hvis han ville have nogen som helst chance for at komme ud og leve det de kaldte for ’det rigtige liv’ igen. ”Jeg har det godt,” svarede han, og det lykkedes ham endda at lyde venlig, ”jeg dagdrømmer ikke mere.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...