the perfect two (JDB)

Julia Braun er 17 år, normal pige og bor i Atlanta. Hun er mulat med blå øjne og en normal kropsform med former. Hun er altid glad, smilende og griner tit, tænker på andre før hun tænker på sig selv, men ikke helt den store Justin Bieber fan. Hun bor sammen med sin mor som hedder Claudia der kommer fra Los Angeles og er uddannet professionel fotograf. Sin far der hedder James som kommer fra Mexico og arbejde i et stort firma, så han rejser meget. Og sin lille bror Marven. Julia er også i famille med Scooter Braun, manden som er maneger for Justin Bieber. Efter en Julemiddag med Justin Bieber som er en af gæsterne, ændre hendes synspunkt på ham.
Men noget kommer i vejen for deres venskab?

3Likes
15Kommentarer
1639Visninger
AA

4. et slag der slår dig i jorden, slår dig sikkert ud!!!

Da skole dagen var over, kørte jeg hjem. Jeg havde flere gange prøvet at komme i kontakt med Nelly, uden held. Hun var bare taget hjem hun var ikke til biologi eller idræt. Det ligner ikke hende at pjække. Men hvad kunne jeg gøre ved det hun gad jo ikke tage sin telefon. Så derfor besluttede jeg mig for at tage hjem til hende hun slap ikke så nemt af med mig. Da jeg kørte ind i hendes indkørsel, tænkte jeg at det måske var en dårlig idé. Man what the fuck, jeg gør så mange dumme ting. Jeg ringede på og Nellys far åbnede. Det var ikke så tit man så noget til ham. Hvad rygterne siger slog han engang Nellys mor i et supermarked, jeg ignorerede det bare. Nellys far kiggede på mig som var jeg et fremmed væsen. Hans øjne var hævede og helt røde det så ud som om han havde grædt. ’’er Nelly hjemme’’ jeg sagde det stille, da jeg ikke rigtig følte mig velkommen. ’’Ja! Gå du op og snak med ungen, og få hende til at holde op med at græde. Det er ikke til at høre på.’’ han flyttede sig fra døren så jeg kunne komme ind. Jeg tog skoene af, og bag mig lukkede han døren. Jeg gik op af trapperne og ned af gangen, hvor jeg dog ikke så havde været så meget. Da mig og Nelly var mindre, var vi sammen hver dag, seriøst, hver dag. Og vi sov sammen så tit vi kunne, for det meste hjemme hos mig. Af en eller anden grund har jeg aldrig rigtig kunne li at være her. Nok på grund af rygterne.

Jeg bankede på døren ventede til hun sagde jeg måtte komme ind. Jeg hørte et snøft. Så måtte jeg jo bare gå ind, om hun kunne li det eller ej.! Hun lå på sengen med sit hoved begravet i sin pude. Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende og nussede hende på ryggen. ’’hvad er det galt?’’ spurgte jeg hende, og hun vente sig om mod mig og kiggede mig ligge ind i øjne ’’undskyld jeg ved at jeg ikke skulle havde puttet en dreng foran dig men, min mor tvang mig.’’ Jeg sagde det så hurtigt at Nelly ikke kunne følge med. Hun sagde ikke noget til det jeg sagde. ’’hey du ved du kan fortælle mig alt ik?!’’ jeg tog hendes hånd. ’’kan du huske de rygter der gik om at min far slog min mor?’’ jeg nikkede. ’’når men de er sande’’ ’’er det, det du er ked af?’’ jeg synes det var mærkeligt at græde over det hvis hun har vidst det så længe. ’’nej, i går aftes.’’ Hun stoppede og tog en dyb ind ånding. Hun satte sig op af senge ryggen, og kiggede mig i øjnene. ’’det fik måske lidt over hånd. Og hun kan på hospitalet.’’ Sagde hun. ’’og her til morges inden skole ringede de og sagde hun er gået bort.’’ Hun brød sammen i gråd igen. Denne gang lande hun sig ned og krøb sig sammen mens hun holdte om sine knæ. Jeg lagde mig ned ved siden af hende og holdte om hende. Jeg tror hun græd i tyve minutter eller mere endda. ’’jeg skal tisse’’ sagde hun og rejste sig. Hun gik ud på toilettet, og lukkede døren. Hun låste ikke, hvilke var mærkeligt, det gjorde hun altid. Jeg tænkte ikke mere over det. Hun havde været der inde ret længe nu, gad vide om hun var okay? Jeg gik hen til døren og lade mit øre til, der kom ikke en lyd. Jeg gik ind. jeg trådte i blod da jeg løb hen til hende hun lå bevidst løs på gulvet. Jeg faldt på mine knæ ned foran hende, og mærkede bag hendes øjer flip, ingen puls. Jeg havde blod over alt på mine arme og fødder. Og der lå Panodiler over hele badeværelses gulvet. Hun var åbenbart faldet og slået sit hoved, ret meget. Jeg kunne mærke tårene presse på. Og her kom de. Jeg sad og holdte om hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...