Please Don't Leave Me - Justin Bieber

Det er sidste skoledag i folkeskolen, og Justin skal spille om mesterskabet i basket. Dette er en utrolig vigtig kamp for Justin. Især når hele hans fremtid afhænger af det. Alex, Justins kæreste, ved hvor meget det betyder for ham, og hvor meget han ønsker at komme på et college, hvor de spiller basketball præcis som Justin vil have det. Men det er ikke altid, at det er lige nemt at være positiv overfor det. Og især ikke når det college Justin vil ind på, ligger langt væk fra det, som Alex vil på.
– Dette er mit bud til lynkonkurrencen :-P

20Likes
50Kommentarer
2500Visninger

2. 1

Vinden suser i mit hår og jeg lukker øjnene for et kort øjeblik. Jeg står ude foran hallen, hvor Justin skal spille om mesterskabet imod et andet hold. Chaz og Ryan skal nu også spille, men dem fokuserer jeg slet ikke på. Justin har været så nervøs, for han ved at det her, det kommer til at påvirke hans fremtid ekstremt meget. Der kommer nemlig nogle talentspejdere, som vil se ham spille, så der ligger ret meget pres på ham. De vil afgøre, om han er god nok til at komme ind på deres college, som jeg synes, at han er.

Jeg kigger på min mobil. Syv minutter i to. Jeg burde egentlig være derinde lige nu, men det er svært for mig at se positivt på det hele. Hvis Justin får tilbudet om at komme ind på det college, som han gerne vil ind på, kommer vi nok ikke til at se hinanden så tit. Højst en gang hver anden måned. Jeg vil komme til at savne ham alt for meget. Derfor håber jeg for min egen skyld, at han ikke får det, men så selvisk vil jeg nu ikke være. Jeg håber virkelig, at han kommer ind! Han har længe gået og snakket om det college, og jeg ved hvor meget, han gerne vil ind. Jeg trækker vejret dybt, inden jeg går indenfor. Jeg går ned af den lange gang med små skridt og betragter væggene, for jeg ved, at jeg ikke kommer til at gå her før om lang tid. I dag er sidste dag i folkeskolen. Jeg er heldigvis blevet optaget på det college, jeg vil ind på, som ligger lige her i nærheden.

Lyden af gummisko som knirker imod gulvet, bliver højere og højere for hver skridt, jeg tager. Jeg går med hurtigere skridt ind i hallen, hvor Justins hold og modstanderholdet er ved at ligge taktik til kampen. Justin får hurtigt øje på mig, og jeg vinker forsigtigt til ham med et smil. Han smiler tilbage og løber hen til mig. Han kommer hurtigt hen til mig og løfter mig op, imens han drejer rundt med mig.

”Så kom du,” smiler han glad og sætter mig ned igen på gulvet. Jeg ligger mine arme omkring hans nakke, og han ligger sine på min hofter. Jeg nikker med et smil.

”Er du nervøs?” spørger jeg og prøver at virke så positiv som overhovedet muligt. Han kigger kort hen imod sit hold og kigger så på mig, imens han nikker.

”Meget. Jeg tænker ikke på andet. Jeg er ligeglad, om vi taber kampen eller ej. Jeg vil bare ind på det college. Du ved, hvor meget det betyder for mig at komme ind,” siger han med et stort smil. Ja, jeg ved, hvor meget det betyder for ham, derfor bliver jeg så sur på mig selv, når jeg tænker så egoistiske tanker, at jeg gerne vil have, at han ikke får at vide, at han kan komme ind på det college. Jeg burde slå mig selv.

”Justin!” råber Justins træner efter ham.

”Jeg kommer!” råber Justin tilbage til ham. Derefter kigger han på mig og smiler forsigtigt til mig. Jeg kan se, at han er ret nervøs, for han sveder en lille bitte smule, selvom han er i rigtig god form. I hvert fald i forhold til mig. Jeg dyrker ikke selv sport, selvom Justin før har prøvet at lære mig at spille basket. Det gik bare slet ikke.

”Du skal ikke tænke på, om du kommer ind eller ej. Du skal bare gøre dit bedste, og hvis de ikke tager dig ind, så er de godt nok dumme,” smiler jeg til ham og trækker ham ind i et kram. ”Justin! Det er nu eller aldrig!” råber Justins træner efter ham igen. Justin sukker.

”Ønsk mig held og lykke,” smiler han til mig og kysser mig kort på kinden. Han går baglæns hen til sin træner, så han kigger på mig samtidig.

”Held og lykke!” råber jeg til ham og smiler mit sødeste smil til ham. Han smiler tilbage, vender sig om og løber hen til sin træner. Jeg sætter mig op i blandt publikum, imens jeg hører dommeren fløjte. Det vil sige, at de skulle til at gå i gang nu…

 

”Kæft hvor var du syg i dag!” siger Ryan glad og er stadig helt oppe og køre over deres overlegne sejr. Justin griner bare forsigtigt, imens han retter på sit hår. Hvor sødt. Han bliver genert. Justins arm er omkring mit liv, og det har den stort set været lige siden, jeg kom. Altid så sød og gentleman agtig. Folk omkring os glor bare på os. Mange af pigerne er jaloux på mig, fordi jeg er kæreste med Justin, men ifølge mig er det med god grund. Justin er virkelig fantastisk, og de piger som ikke kan lide ham, er helt klart ikke helt kloge. Han er sød. Klog. Romantisk. Pæn. Udadvendt. Sporty. Og fuldstændig fantastisk! Ingen er perfekte, men Justin er godt nok tæt på!

”Kom lige med,” hvisker Justin i mit øre og rejser sig fra bordet. Vi har lige fået dessert, så nu skal der bare festet igennem og for nogle af de andre skal de bare drikke sig i hegnet. Justin hiver mig om til en terrasse, hvor der ikke er nogle mennesker. Han trækker mig ind til sig, ligger mine hænder på hans skuldre og sine egne på mine hofter, imens han begynder at danse en smule.

”Det var et flot mål, du scorede til sidst,” smiler jeg til ham og kommer i tanke om hans gode mål. Han var hoppet højt op i luften og skudt den direkte ned i kurven. Og det bedste var, at det var det afgørende mål. Justin afgjorde det hele med det enkle point.

”Alex. Jeg skal på college. Det college som jeg søgte. Talentspejderne synes, at jeg var fantastisk,” smiler Justin og er tydeligvis virkelig glad for det. Jeg prøver at klemme et smil frem, men jeg mærker mine øjne blive fugtige.

”Tillykke,” smiler jeg og trækker ham ind i et kram. Jeg tørrer forsigtigt mine øjenkroge. ”Hvornår rejser du?” spørger jeg forsigtigt. Han skubber mig forsigtigt ud og sætter sig på et trappetrin.

”I morgen,” mumler han og kigger lidt væk. Jeg står stadig op og kigger bare på ham. Sagde han lige i morgen? Jeg ryster på hovedet og begynder at gå indenfor. Selvom jeg er glad for, at Justin kommer ind på det college, som han ønsker, gør det mig ked af det, at jeg ikke kommer til at se ham.

”Alex, jeg kan jo ikke selv vælge! Hvis det stod til mig, ville jeg da med glæde blive her i flere uger, før jeg skulle af sted, men det er altså i morgen, og jeg kan ikke gøre noget ved det,” nærmest råber han efter mig. Jeg ryster bare på hovedet uden at svare ham. Her er det godt, at vi holder den her fest i Justins hus. Jeg går op ad trapperne og ind på Justins værelse, hvor jeg ser Ryan og hans kæreste halvnøgne. Jeg rømmer mig, og de kigger begge op med helt røde ansigter og rejser sig fra sengen.

”Du skal ikke sige noget til Justin,” hvisker Ryan til mig, når han går forbi mig. Jeg nikker bare. Som om jeg vil gøre det…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...