Invandring til Danmark

En fortælling om en familie der rejser fra Kenya til Danmark

4Likes
0Kommentarer
404Visninger
AA

1. Invandringen til Danmark

Mit navn var Ashe, og jeg boede sammen med min familie i en lille landsby her i Kenya. Der var hungersnød og vi havde indset, at vi blev nød til at flytte. Hele min families drøm, inklusiv jeg selv, var at flytte, flytte langt væk, væk fra fattigdommen.

Vi havde set Danmark som en udvej.

Vi solgte alt hvad vi ejede, købte flybilletter og sagde farvel til vores venner. Vi tog af sted uden særlig meget. Vi regnede alle fire inderligt med, at Danmark kunne opfylde vores drømme omme at blive rige, velhavende og væk fra det helvede vi kom fra. På vej dertil i flyet faldt vi alle i søvn, vi syntes sæderne var meget bløde og maden var fremragende. Turen varede et par timer og vi nød det i fulde drag! Vi så virkelig frem til at bo i Danmark, min mor havde fortalt mig om at vi kunne tage til fritidsaktiviteter, efter vi havde været i skole. Min far havde fortalt mig om at vi kunne få os et hus med mere end et værelse. Vi glædede os utrolig meget til ankomsten.

Vi landede sent om aftnen i Danmark, det var vinter så det var koldt og det sneede. Vi blev kørt ud i taxa til et hotel og det var ikke særligt godt, men det var bedre end det vi var vant til.

Efter et par dage havde vi fået en lejlighed midt inde i byen af København. Min mor og jeg var ikke vilde med støjen, men min lillesøster og far var ligeglade. Min mor fik min lillesøster, og jeg ind på en folkeskole tæt ved hvor vi bor. Jeg mødte spændt op min første dag, og glædede mig rigtig meget til at møde mine klassekammerater. Indtil jeg kom til frikvarter, og jeg blev bombarderet med spørgsmål om hvor jeg var fra. Jeg brød mig overhovedet ikke om det. Da jeg gik udenfor sammen med nogle drenge fra min klasse. De spillede bold, og jeg kiggede på. Jeg ville gerne være med. Lige pludselig kom de hen til mig, jeg troede de ville spørge mig om jeg ville være med, men det gjorde de ikke. De kom hen for at kalde mig skældsord som bl.a. perker, neger og sagde jeg var udstødt.

Jeg skyndte mig hjem, jeg fortalte med det samme min mor hvad der var hændt. Hun var lige så rystet som mig. Jeg ville prøve at glemme hændelsen, men det var ikke lige så let som jeg havde regnet med. Jeg følte mig alene, ikke velkommen, jeg følte mig anderledes.

Min far kom glad hjem, han havde fået et job som sikkerhedsvagt på en fabrik, min mor havde også fået et job om dagen i den lokale grønthandler. Det var dejligt at høre, så var vi i gang med at opfylde vores mål om at blive velhavende. Jeg mødte frisk op i skolen, og ville starte på ny, men det virkede ikke som om mine klassekammerater ville det samme. Vi skulle på en klassetur i en uge, på Lolland, jeg var meget nervøs for hvordan det ville gå, men jeg var forpligtet til at tage med, og måske ville det ændre mine klassekammeraters syn på mig.

Jeg kom hjem igen og fortalte nyheden, det var kun min far der var hjemme og han var ellevild over det! Han havde jo job, så han kunne give mig en ordenligt slat lommepenge med for at vise, at de ikke var mere end mig.

Det var torsdag morgen og hele klassen skulle mødes på skolen. Vi skulle køre derhen og min far og jeg prøvede at få så mange med ind i vores bil. Men ingen ville køre med os og det endte med at vores dansklærer kommanderede, at Erik og Anders skulle køre med.

Vi ankom til en lejr med små hytter og et forsamlings hus. Jeg syntes der så hyggeligt ud, og jeg skulle bo i hytte med Anders og Henrik, jeg kendte dem ikke overhovedet, men håbede på at få et godt venskab med dem. Vi pakkede ud, også sagde Anders: ’’Hvorfor skal du overhovedet med? Du er jo ikke en del af klassen og det bliver du jo aldrig. Du er ikke ligesom os andre’’. Det gik hele vejen igennem mit skind og ind i hjertet, og det føltes som mit hjerte var skåret i 1000 stykker. Jeg havde lyst til at gå hen og slå ham, til han trak det tilbage, men jeg havde alt imod vold, fordi at jeg var vant til at blive slået og jeg hadede det. Jeg har set andre slå min mor, min far og selv min lillesøster. Så jeg beherskede mig og gik bare ud for at se hvad der skete udenfor hytten.

Jeg så ud og de andre løb og rundt og legede noget lignende fangeleg. Da jeg spurgte om jeg måtte være med sagde alle drengene nej, men alle pigerne syntes at det var synd for mig, så de sagde ja. Jeg var med.

Som dagene gik kom jeg tættere og tættere på mine danske venner, jeg fandt de ting vi havde tilfælles og det lykkedes. Jeg kom på god fod med de fleste, der var dog stadig et par drenge der så ned på mig. Det er sidste dag her i lejren og jeg har elsket udflugten, den har bragt mig tættere sammen på mine klassekammerater. Vi har hygge aften her kl. 20 og jeg er i gang med at gøre mig klar, jeg pakkede mine ting, så jeg er klar til i morgen tidlig, tog noget fedt tøj på og satte mit hår. Vores dansklærer holdte et lille foredrag også må vi ellers gå udenfor og hygge os uden de voksnes opsyn.

Anders stod for sig og begyndte at tale, han ville tryne mig. Han sagde at jeg aldrig ville blive en del af klassen, han sagde det højt. Han var ude efter hans klassekammeraters støtte, men han fik det ikke. De syntes han gik over stregen. De var alle imod ham og var med mig. Det var en henrivende følelse at have slået drengenes konge!

Jeg var med i klassen nu! Jeg gik til fodbold med de andre drenge og jeg var altid med dem i frikvarteret. Anders holdte sig lidt passiv, men havde stadig samme had til mig, men det rørte mig ikke spor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...