vandring

hej med dig.

0Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

1. drik, stoffer og fest, livet er skønt

”Du må ikke forlade os, du må ikke dø mor! Neeej.” Jeg sidder bare her og græder. Det er så hårdt at sidde og se sin egen mor dø af Malaria. Jeg kan ikke leve uden min mor, og hvert fald ikke her i Nigeria, med en alkoholiker som far, og en nyfødt lillesøster. Nu er det mig der kommer til at tage alt ansvar, far sidder jo bare på sin stol og drikker. Vi bliver nød til at flytte, flytte væk fra det her land med hungersnød og pest. Men hvorhen? Jeg skal snakke med far, selvom han ikke kommer til at tage det seriøst, ligesom alt andet, men jeg bliver nød til at give det et forsøg. Jeg skal nok tage mig af lille Alexandra, så må jeg se hvad far siger til det. Jeg flytter uanset hvad han siger, og jeg tager lille Alexandra med. Hun skal have et godt liv, i et godt land. Jeg skal snakke med far om det. Jeg skal bare tænke over hvad jeg vil sige. Hmm, hvad vil jeg sige, og hvordan vil jeg sige det. Jeg skal overbevise ham om at det er det rigtige at flytte. ”Far, der er noget jeg skal snakke med dig om.” ”Hvad er der?” ”Det er bare fordi at nu hvor mor er død, så kan vi ikke selv overleve, nu hvor du ehm.. drikker lidt meget, og vi også har en lille baby og tænke på.” ”Søn, jeg har det meget godt her og jeg vil ikke flytte.” svarer han med den fulde stemme. Jeg går. Far tager det ikke seriøst. Nu gider jeg ikke mere, jeg tager Alexandra og skrider fra det her lort. Om far vil med eller ej, jeg er skredet! Jeg går ind på mit værelse og begynder at pakke de få ting jeg har. Alexandra sover. Jeg pakker også lige fars ting for en sikkerhed skyld. Jeg tager Alexandra med og går ud til far. ”Far. Det er nu eller aldrig. Jeg tager Alexandra med og flytter til England. Jeg bruger min uddannelses opsparing. Vil du med eller ej?” Far kan se på mig at jeg mener alvor. Jeg kan se på ham at kan tænker grundigt over det. Han rejser sig op og siger at nu hvor mor er død må vi holde sammen, og at vi skal være enige om alt, og at han er enig i at vi skal væk herfra. Vi tog så af sted og det var en lang rejse. Langt om længe kom vi til London. Vi flyttede ind i en lille lejlighed. Jeg kom i skole, og det gik godt. Far går til alkohol behandling. Det går også godt nok. Alexandra er i dagpleje. Jeg har fået nogle venner, de er super seje. Jeg er sammen med dem hver dag. Far er lidt urolig over at jeg er så meget sammen med dem, men der sker jo ikke en skid, vi sidder og bare og chiller og nyder livet. Far har ingen grund til bekymring. I dag er det fredag og i aften er der fest, hold fast man, det bliver godt! ”Far, der er fest i aften og jeg har brug for noget nyt tøj. Gi mig nogle penge.” ”Jacob, hvordan er det du taler til mig? Jeg vil altså ikke have at du tager til den fest.” ”Far, jeg skal til den fest, du kan ikke stoppe mig, gi mig nogle penge eller vil du have at jeg skal blive sur og hidse mig op?” ”Nej nej, tag 10 £ i min pung.”

Jeg går ned i byen, og finder noget tøj til festen i aften. Det bliver bare så godt! Endelig bliver klokken 20:00. Partytime! Jeg går hen til Mike. Jeg kommer ind og alt jeg ser, er sprut. Sprut er overalt! Det skal nok blive fedt. Jeg kigger hen på køkkenbordet. Der går et koldt gys gennem kroppen på mig. Stoffer. Stoffer er det jeg ser. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Min far bliver så skuffet når han finder ud af det. Han finder da ikke ud af det, jeg kan jo heller ikke gå hjem som en eller anden pivskid, tænker jeg med mig selv. Det er en overfed aften med lækre piger, stoffer og alkohol. Vi danser og drikker og alt er bare perfekt! Jeg sover hjemme ved Mike, så jeg ikke kommer høj hjem til far.  Lørdag. Far drikker. Det kan jeg også godt forstå fordi at i dag, er det lige præcis en måned siden mor døde.  Jeg prøver på at glemme det og holder tårerne inde. Jeg skal være sammen med Jack i dag. Dagene går og jeg fester og fester, som om jeg fik penge for det. Der er stoffer og alkohol til hver eneste fest, og det er så fedt. I går snakkede jeg med far, og han var meget bekymret for mig. Jeg var ligeglad og gik ind på mit værelse og tændte for noget højt musik. Det vågnede Alexandra jo selvfølgelig af, far kom ind og skældte mig ud, og jeg råbte ad ham og smækkede døren i lige foran ansigtet på ham. Jeg er sammen med mine venner hver dag, jeg gider ikke være hjemme, der er altid så stille, og mig og far skændes altid. Alexandra græder konstant og det pisser mig fuldstændig af! Jeg gider ikke være derhjemme.  Dagene går og tiden flyver. Jeg skal være hjemme i dag, bare sove. Dejligt! Det banker på døren til mit værelse, det er far. ”Jacob, jeg skal lige snakke med dig.” ”Hvad vil du? Jeg skal sove.” ”Jeg skal snakke med dig først. Jeg er meget bekymret for dig. Du er aldrig hjemme, og du lugter af røg og sprut. Hvad er det egentlig du går og laver?” ”Far, du har ingen grund til bekymring. Vi sidder bare og spiller computer når vi er sammen, ikke andet.” ”Ok, jeg regner med at jeg kan stole på dig.” ”Det kan du også godt, og det ved du.” svarede jeg med dårlig samvittighed. Der er fest igen i aften, og i dag skal det være hjemme ved mig for første gang. Jeg sagde til far at der ikke kom mere end 4-5 stykker, men det passer ikke, vi bliver mange og det bliver vildt! Det ringer på døren. Scott is in the house! Efter det kommer der bare flere og flere. Lige så stille går festen i gang. Jeg sendte far ud på en lille tur rundt om søen da Scott kom. Han var ude af døren, også var det bare at skaffe stoffer og alkohol. Det lykkedes, her er rigeligt. Alle er høje, og det er jeg også. Jeg hygger mig sammen med mine venner og har det bare godt. Hvor er livet bare skønt! Hvor er David? Jeg går ind på værelserne og kigger, og inde ved Alexandra finder jeg ham, sammen med Daniella. Jeg falder over Alexandras seng, og lander ovenpå Alexandra. Jeg rejser mig op, går ud og tænker ikke mere på det. Jeg ser døren åbne sig og jeg tænker med mig selv, at det bare er flere venner der kommer, og tænker så ikke mere over det. Shit! Det er ikke en af mine venner, det er far! Han sender mig et meget skuffet blik. Jeg begynder at sende mine venner hjem. Alle er gået og jeg ved hvad der venter mig, og det er ikke noget godt. Jeg sidder bare i sofaen og venter på at far skal komme hen og snakke med mig. ”Jeg regnede med at jeg kunne stole på dig Jacob, jeg er dybt skuffet over dig.” ”Havde du virkelig regnet med at vi bare sad og spillede computer?” grinte jeg. ”Ja Jacob, jeg regner jo med at hvad du siger passer.” ”ja man lærer jo af sine fejl.” sagde jeg hånligt, men med dårlig samvittighed. ”Ja, det gør man.” svarede han og gik. Jeg bliver nød til at snakke med far om det her. Nu har jeg også fået tænkt lidt over det. Han er gået i seng, men jeg går ind til ham alligevel, ellers kan jeg ikke sove i nat. ”Far… Jeg ved ikke hvad der går af mig. Det var min idé at vi skulle flytte, og det er bare blevet alt andet end jeg troede. Jeg er knust indeni, jeg kan godt se at jeg ikke opfører mig ordentlig overfor dig, og jeg hjælper dig aldrig med at passe Alexandra, og i dag faldt jeg over hende, men rejste mig bare op og lod som ingenting. Jeg taler ondt og nedlandene til dig, og lyver dig lige op i hovedet. Jeg tager de få penge du tjener. Hvad går det af mig?” ”Jacob… Jeg er rigtig glad for at du kommer og snakker med mig. Jeg har lagt mærke til din opførsel, og som du siger, den har ikke været særlig god. Og især ikke overfor mig. Jeg skal nok hjælpe dig, men det kræver også en indsats fra dig. ” ”Jeg lover at jeg vil gøre alt for at forandre mig. Jeg finder nogle nye venner og er ikke sammen med de andre mere, jeg skal passe Alexandra så tit jeg kan. Jeg finder et arbejde og hjælper med at tjene penge nok til at forsørge os.” ”Søn, jeg er så stolt af dig lige nu!” Jeg krammer ham som jeg aldrig før han krammet ham, og siger godnat. Far smiler det største smil jeg nogensinde har set. Det er længe siden jeg har set ham smile, smile til mig! Nu er det største problem bare at jeg skal snakke med Mike. Min homie, min bror, min bedsteven. Det var ham der fik mig til at prøve stoffer OSV, jeg kan ikke være sammen ham, hvis jeg vil ændre mig. Jeg bliver nød til at snakke med ham om det her. 

Ny dag, nye muligheder. I dag SKAL jeg snakke med Mike.  Jeg har aftalt med ham at jeg kommer over klokken 13. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige, så det vil jeg bruge en time på at tænke over. Jeg ringer på Mikes dør. Han åbner og siger at jeg skal komme ind. Jeg kommer ind og sætter mig i sofaen. ”Mike, jeg bliver nød til at snakke med dig. Sæt dig.” ”Hvad så, min ven?” ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det… jeg.. jeg kan ikke være venner med dig hvis du ikke forandrer dig. Jeg skal selv forandre mig og blive en helt ny person. Jeg vil stoppe med at drikke, og tage stoffer og jeg skal begynde at hjælpe til derhjemme. Jeg synes vi skal prøve og gøre det her sammen, hvad siger du?” ”Aldrig om jeg ofrer mit fede liv for at hjælpe dig, det kan du godt glemme alt om! Skrid med dig!” Jeg rejser mig stille op fra sofaen og går langsomt hen til døren, får min jakke og sko på og åbner døren. ”Vent, Jacob, vent.” Jeg vender mig om. ”Jacob, jeg vil gerne hjælpe dig med det her og jeg vil også gerne selv forandres. Jeg ved at det er det rigtige.” Jeg har lyst til bare at hoppe og skrige af glæde. Nu bliver det hele nemmere, men hvis Mike skal klare det her kan han ikke bo hjemme ved sine forældre. Der er ingen chance for at han kan klare det, hvis han bor hjemme ved sig selv sammen med hans forældre.   ”Så er jeg hjemme” råber jeg ind i stuen. ”Hvordan gik det?” spurgte far. ”Det gik rigtig godt. Han sagde at han også ville forandre sig, og at vi skulle hjælpes ad med det. Det hele bliver bare så meget nemmere nu hvor han også er med på det.” svarede jeg. ”Hvor er det godt søn, jeg håber det bedste for jer begge to, og jeg vil selvfølgelig også hjælpe jer!” ”Øhm, far? Jeg tænkte på om Mike ikke måtte flytte ind? Jeg ved ikke hvor lang tid han bliver, men han kan umuligt forandres hvis han bor der sammen med sine forældre.” ”Vi har jo ikke særlig meget plads, og hvorfor kan han ikke bo derhjemme?” ”Jeg vil gøre alt for der er plads nok, jeg sover på sofaen om det skal være! Hans far slår ham og hans mor drikker.” ”Han er med i vores lille ’projekt’ og vi skal hjælpes ad alle sammen, så han må godt bo her ind til han finder sit eget sted.” ”Tusind tak far! Jeg elsker dig.” ”Jeg elsker også dig.” Jeg har ikke snakket med Mike om at han skal bo her fordi jeg tænkte at jeg skulle spørge far først. Jeg ringer til ham med det samme. ”Hey Mike.” ”Hej Jacob, hvad så?” ”Jeg tænkte på om du vil bo hjemme hos mig i noget tid, da dine forældre ikke er så søde mod dig, måske det så bliver nemmere for dig?” ”Det er den bedste idé du nogensinde er kommet med! Mine forældre er ligeglade med hvad jeg laver så det vil jeg gerne. Vil du ikke komme og hjælpe med at hente mine ting?” ”Jo selvfølgelig, jeg kommer med det samme, vi ses.”

Mike og mig går ind i stuen og snakker med far. Han kommer med en super god idé om at Mike og mig skal tage med til alkohol behandling, hvor man lærer hvordan man kan skære ned på ens alkoholforbrug. Det vil jeg rigtig gerne, det tror jeg vil hjælpe os rigtig meget! Alexandra min smukke lillesøster. Jeg er så ked af at jeg ikke har gjort mere for dig! Jeg vil gøre alt jeg kan for at ændre fortiden. Men det jeg har gjort kan jeg desværre ikke ændre. Nu skal jeg tænke fremad.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...