Good or bad luck?

Engle pigen som går under sit kunstnernavn Lara, får en kæmpe chance. Da SM Entertainment, tilbyder hende en plads i SM Town, som en del af den store ’SM familie’, lige på samme tid som den store årlige kpop festival concert skal holdes. Sammen med hendes bedsteven meranii, må de prøve at holde på hendes hemmelighed. men hvad sker der så hvis berømte og smukke drenge forelsker sig i hendes engle-udseende? Opdager de mon hendes hemmelighed?
(tak for hjælp til mekani unni<3)

19Likes
248Kommentarer
6073Visninger
AA

3. Roserne er hvide og brander?!

Vi sad i lufthavnen og kiggede på de mange mennesker der gik forbi. Jeg havde nu boet i japan 3 måneder, sammen med min bedste ven meranii. Men efter jeg havde fået et tilbud, et tilbud jeg ikke kunne afslå efter meraniis mening. Var vi nu på vej for at bo i SM Town, i Seoul, med andre ord det sted jeg blev født og døde. Med nød og næppe, havde jeg fået overtalt direktøren for Sment, til at lade meranii bo hos mig. Jeg smilede for mig selv. snart var jeg hjemme igen. "hvad smiler du sådan over?" grinede meranii. "ikke noget" forsikrede jeg. Sammen grinede vi for en stund.

Sommerfuglene fløj febrilsk rundt i min mave. Jeg kunne ikke vente, for jeg havde aldrig skulle være blandt så mange mennesker før. Heldigvis havde jeg meranii, som havde lovet at holde på min hemmelighed. Jeg husker stadig hvordan hun fandt ud af det. Hun så mine øjne. Mine øjne, der er alt andet end normale. De skifter farve efter mit humør og mine tanker. Selvom meranii altid siger jeg er fantastisk smuk, hader jeg at jeg ikke kan være et menneske igen. 

Det giver mig kuldegysninger hver gang jeg bare tænker på, hvordan jeg døde. Det er snart 12 år siden. Da var jeg kun ni år gammel. Varevognen der ikke stoppede, og børnehavelederens skrig. De andre børns gråd, og alt der blev sort. Man siger at trafikken er voldsom i Seoul.

Selvom man ikke bliver ældre i udseendet der hvor jeg kommer fra, ældes man stadig indvendigt. Vi kan selv vælge hvor gamle vi vil se ud, og derfor er de fleste i himlen, enten som da de døde. Eller i det mange kalder ''den gyldne alder''. Det var såden jeg var i nu. Fordi jeg som en af de eneste har valgt at fortsætte udenpå, som indeni.

"Lara! Laaaraa!" Jeg vågner med et sæt fra min dagdrøm. "Lara, flyet flyver om 5 min. Lad os komme afsted!" Jeg smiler stort til meranii og nikker. Vi rejser os og forlader lufthavnen.

Men inderst inde brander roserne i min ryg. En smerte jeg efterhånden har lært at ignorrere, men som gør forfærdeligt ondt. Det er snart meget længe siden, jeg sidst havde mine vinger fremme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...