Good or bad luck?

Engle pigen som går under sit kunstnernavn Lara, får en kæmpe chance. Da SM Entertainment, tilbyder hende en plads i SM Town, som en del af den store ’SM familie’, lige på samme tid som den store årlige kpop festival concert skal holdes. Sammen med hendes bedsteven meranii, må de prøve at holde på hendes hemmelighed. men hvad sker der så hvis berømte og smukke drenge forelsker sig i hendes engle-udseende? Opdager de mon hendes hemmelighed?
(tak for hjælp til mekani unni<3)

19Likes
248Kommentarer
6100Visninger
AA

28. er det dét du kalder en redning?

Tavsheden blev mere og mere akavet. Jeg lovede mig selv, at hvis der ikke snart skete noget, ville jeg bare stikke af. Men alligevel var der noget der holdte mig fanget. Hans blik der så drømmende og tiltrukket på mig. Noget der fik mit hjerte til at banke lidt hårdere end normalt.

Jeg stak lidt mere til min salat, og kiggede omkring febrilsk, for at finde 'hjælp'. Heldigvis blev jeg reddet, på en lidt mærkelig måde. Døren til restauranten sprang op, og alle kunder kiggede forskrækket derhen. Men i stedet for at kigge sukkede jeg dybt og lagde mit hovede på bordet. Selvfølelig kom de, og som ventet sprang Monster og Meranii ind. Lidt mindre forventet kom Yoseob og nogle andre også. Yoseob smilede til mig fra indgangen. 

Monster og Meranii løb hen til vores bord. Mens Monster gav YiYong dræberblikket, og truende bankede sit bat mod sin håndflade, løftede Yoseob og en anden dreng min stol op og begyndte at flygte bærende på mig. Meranii fulgte efter. Hun havde malet sit ansigt med krigsmaling. Hvad troede hun det her var? Et kup? De stoppede et par hundrede meter fra restauranten, og satte mig ned. Jeg rejste mig fra stolen og så på dem. "Hvad nu?"  De stod pludselig helt stille og så spørgende på hinanden. Jeg slog mig selv hårdt i hovedet. "aish.. pabo.. punk.. alle sammen."

Roserne begyndte at brænde svagt da mine øjne skiftede til en helt mørkerød farve. Jeg kiggede op og så mig omkring. Ud fra restauranten kom YiYong gående ud. Han så på mig med et såret blik. Jeg vendte mig den anden vej, men fik straks øje på noget andet. 'Missionen' havde skabt tumult, og derved paparazzier. I masse vis. Jeg frøs til is, og stod som naglet til stedet. Mens gaden begyndte at blive fyldt af mennesker med mikrofoner og kameraer.

Men så snart den første blitz ramte mig, mærkede jeg et par varme arme omkring mig og en sort jakke blev hevet over mit hovede. Jeg var ikke bange. Ikke bange for min redningsmand. I de skæret fra de mange blitz og de mange klikkelyde, blev jeg i hurtigt tempo eskorteret afsted til et sted jeg ikke vidste hvor var, indtil jeg hørte en varevogns dør blive trukket til side. Jeg blev blidt løftet op på et sæde, og døren blev lukket igen. Jeg ventede tålmodigt med at tage jakken af, indtil jeg hørte at min redningsmand også havde sat sig ind, bare foran i bilen. Jeg trak jakken af og rystede på hovedet for at få mit hår til at falde ned, og så mod bilens fører-sæde.

Han kiggede ikke på mig, han havde for travlt med at køre. Indtil at han tog et hurtigt blik i bakspejlet. Mit blik fangede hans, men kun i få sekunder før han rettede blikket mod kørebanen igen. I de få sekunder forelskede jeg mig. Kort i kort forelskede jeg mig. Det var ikke længere en hemmelighed der kunnes holdes hemmelig for 'ham der bestemte'. "Hvor er.. vi på vej hen?" spurgte jeg bare. "Et sted hen hvor dé ikke finder os."  han kiggede igen i bakspejlet, hvor man kunne se en masse sorte biler diskret forfølge os. "Kyuhyun oppa.. kamsamida"

 

what should i do? saranghaeyo. Mianhaeyo...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...