Will you be my valentine? [Oneshot]

Lara er lige flyttet til Seoul, for at få sin drøm opfyldt, om at bo i Sydkorea. Dog er hun en elendig vejfinder, og skæbnen fører hende sammen med ham.
Lige på Valentines' dag.

5Likes
9Kommentarer
1039Visninger
AA

1. My first kiss, went a little like this.. <3

"Im doing nothing. What about you, honey? <3"

Lara p.o.v.

Jeg gik igennem Seouls gader, som var overpyntet med kæmpe hjerter på hver butik, store rosenkranse der pyntede hver et gadehjørne, Rosenblade der langsomt blev skubbede rundt på jorden af vinden, og en masse chokolade og Valentines gave boder. 

I hånden havde jeg et lille kort, hvorpå der stod hvor jeg skulle gå hen for at finde mit hus. I min anden hånd havde jeg min kuffert. Resten af min baggage ville blive fragtet af nogle flyttemænd jeg havde lejet. Jeg var lige steget af flyet, og skulle nu bo i Seoul. Hver gang jeg tænkte på det, fik jeg en glad følelse, og fik lyst til at hoppe og skrige højt. Dog blev jeg stoppet af at gaderne, var fyldt med mennesker der fejrede Valentines dag. 

Et smil bredte sig på min mund. Det var så sødt at alle gik så meget op i det, her.   

"Sorry, I did'nt saw your messages. TT^TT

I was doing something else... "

Meranii p.o.v.

Jeg prøvede igen at ringe op til Cheondoong, men han svarede stadig ikke. Jeg havde lagt mindst 4 tale-beskeder, af de 7 gange jeg havde prøvet at ringe, og ydligere sendt 6 sms'er. Hvorfor svarede han mig ikke? Jeg lod mig falde om i min seng, og overvejede at ringe igen. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og valgte i stedet at stå op. jeg ville personligt møde ham og spørge ham.

Jeg tog et par lårkorte shorts på, med nogle sweatpants under, en sort tank top og en gul løs trøje over. Hurtigt, trådte jeg udenfor, i det gode vejr. Det var dog ikke noget jeg lagde mærke til. Faktisk gav jeg ikke opmærksomhed til noget andet, end jeg måtte skynde at spørge Cheondoong før nogle andre gjorde det. han ville umuligt kunne sige nej. 

Jeg smilede et lille smil. Jeg skulle rent faktisk tilbringe en hel dag, med en berømthed. 

Jeg nåede hans hus, og stillede mig bag en hæk, mens jeg udtænkte en plan. Min plan gik dog hurtig i stykker, da Mir, efterfulgt af Cheondoong trådte ud af huset. De gik med hurtige faste skridt, hen til en bil, som jeg først havde opdaget nu. Før jeg vidste af det, var bilen ved a køre. "Oppa!" Råbte jeg. Bilen stoppede ikke, men kørte bare hurtigere og hurtigere. Jeg trådte et skridt frem og råbte igen: "Doongie! Doongie oppa!"

Jeg opgivede hurtigt at råbe, og tramppede surt med min ene fod. Det skulle jeg aldrig have gjort, da der lød en lille "Svup" lyd, og min sko ramte noget blødt. Alt for blødt. Jeg lukkede øjnene stramt sammen. Langsomt tog jeg min sko op, og lugten bredte sig straks. Jeg kiggede trist på min sko, og var lige på randen til at græde. Langsomt begyndte jeg at traske hjem, for at skifte sko.

 

"Oppa, who are you gonna be with on Valetines day?.. <3"

Cheondoong p.o.v.

"Det ser ud til at du må nøjes med mig som din Valentine, iår." Jokede Mir. Jeg grinede bare af ham, men forstod straks hvad han hentydede til. En fangirl havde i mange måneder nu stalket mig, og hun var teknisk set blevet en slags ven. Hun var meget rar, når man så bort fra hendes næsten sindsyge stalker-gen. Jeg havde Mir mistænkt for at kunne lide hende lidt, da han også var lidt af en sød særling. 

"Hvor skal vi så tage hen, hyung?" Spurgte Mir og så på mig med et falsk flirtende smil. Jeg flækkede straks af grin, og han grinede sammen med mig. "Skal vi ikke bare gå en tur i byen, og så se hvad vi finder?" Spurgte jeg, da jeg endelig kunne tale ordenligt igen. Som svar lagde Mir sin arm om min skulder, og satte sig afslappet tilbage, han fandt sin mobil frem og begyndte at twitte nogle søde beskeder til vores fans. 

Mens vi gik rundt i byen, sukkede jeg dybt da jeg pludselig kunne høre hendes lidt for glade stemme; "Oppa! Vent lige!" Mir, stoppede straks op ved lyden af hendes stemme, og han bekræftede i at hun var der da han kiggede og hans kinder blev svagt lyserøde. 

Hun nåede lýnhurtigt op på siden af mig, og tog min arm, i sin. "Annyeong oppa." Forpustet smilede hun flirtende til mig. Jeg nikkede bare og mumlede noget der mindede om et "hej." Mir bukkede dybt, og smilede genert til hende. "Annyeong Ranii!"

Hun gad ikke engang nikke til ham, men kiggede bare på mig, og afbrød ham; "Oppa. Lad os tage på en date! Jeg kender en god rest.." "Nej tak." Afbrød jeg hende, og trak min arm ud af hendes hårde greb. Hun var faktisk ret stærk, af en lille asiatisk pige. Hun tog straks fat i mig igen, og surmulede utilfreds. "Men oppa.. Please.. Du har vel ikke en anden at tilbringe Valentine med, vel?" 

 

"I can't, i already have a Valentine.. :o"

Lara p.o.v.

Jeg gik forbi to drenge, og en pige der så ud til at holde godt fast i den ene dreng, mens hun gav ham et ret beskyldende blik. Selvom jeg ikke kendte dem, følte jeg at jeg hellere måtte skynde mig forbi, men i samme øjeblik jeg gik forbi den ene fyr, så han mig dybt i øjnene, og jeg fik en følelse af, at jeg havde set hans mørke og flotte øjne et sted før.

Før jeg nåede at reagere, tog en eller anden fat i mig, og trak mig med sig. Jeg var lige ved at tabe alle mine ting, og da jeg kom til mig selv igen, stod jeg ved siden af drengen, som gav pigen et uskyldigt blik. "Meranii. Det her er min Valentine, hvis du virkelig er så nysgerrig." 

"Ehm..?" Jeg nåede ikke engang at spørge før drengen tog sin hat af, og afslørede et ansigt jeg i værtfald godt kendte. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere da jeg opdagede at det var Cheondoong, også kaldt Thunder fra MBLAQ.

Jeg åbnede munden for at sige noget, men var helt mundlam. Pigen han havde kaldt "Meranii." Betragtede mig tydligvis irriteret, og vendte sig så med et surt udbrød. Da hun gik, fulgte den anden dreng efter hende. Jeg gættede på at det var Mir, da de andre i bandet alle havde travlt med noget andet for tiden. Han blinkede hurtigt til Thunder, og skyndte sig så at gå på siden af hende. Da de var forsvundet ind i menneskehoben, tog Cheondoong en dyb vejrtrækning, og så så på mig.

Og før jeg nåede at sige noget, skete det. "Nå. Det ser ud til at du skal tilbringe en hel dag med mig." Hans ord lød som honning i mine øre.

 

"You'r eyes are like the darkest winter night. The stars shine the prettiest~! <3"

Cheondoong p.o.v.

Vi gik akavet hen af gaden, hun kiggede på alle butikkerne måbende. Dog kiggede jeg ikke efter cafeer, restauranter eller andre steder vi kunne gå hen. Det eneste jeg kiggede på var hende. Hendes lange mørke hår bøljede svagt ned over hendes skuldre, og endte lige før hendes hofter. Hun var meget tynd, og havde det de fleste drenge ville kalde "Flotte former."

-Hvilket jeg ikke gav meget opmærksomhed, da jeg stirrede på hendes smukke ansigt. Hendes pandehår klædte hende fantastisk, og kærtegnede smukt hendes pande, og markerede svagt hendes kindben. Hendes ansigt var smalt, men hendes kinder var runde.

Hendes øjne var ret store, og var brunlige med et grønt skær. De skinnede i solens skær, og lige som jeg stod og betragtede dem, drejede hun hovedet mod mig. Vi så hinanden lige i øjnene, og langsomt begyndte mit hjerte at hamre hårdt mod mit bryst.

 

"I like it. :3 <3"

Lara p.o.v.

Hurtigt vendte jeg mit hovede igen, og sank en klump i min hals. Mit hjerte bankede hurtigt, noget jeg desperat prøvede at ignorere. I stedet prøvede jeg at være nervøs for om min bagage nu var kommet frem. Cheondoong havde fået en af sine bodygards til at tage hjem til mit nye hus med dem. Det viste sig at der var livvagter overalt, der fulgte efter mig og Doongie. 

Jeg slog hurtigt mig selv, og ændrede det til "Cheondoong" i mit hovede. Jeg måtte ikke kalde ham det. "Hvor.. skal vi tage hen?" Spurgte jeg lavt, for at komme på andre tanker. Egentlig håbede jeg på han ikke kunne høre mig, men det kunne han. "Jeg har en idé. Kan du lide kirsebærtræer?" Spurgte han, og så nu på mig med et smil og et glad glimt i øjet.

Hans smil fik mig til at slappe lidt mere af, og jeg nikkede genert. "Jeg elsker dem!" Og det gjorde jeg virkelig, de var så smukke når de blomstrede. Når de lyserøde blade dækkede jorden, som en smuk pink sne. Han tog fat i mit håndled, og begyndte pludselig at trække mig med, hurtigt. Mine kinder brændte svagt ved hans berøring. Da vi nåede en gyde med en stor port for enden, stoppede han mig.

 

"Baby, its over. "

Meranii p.o.v.

Jeg havde endelig fået Mir rystet af mig, og gik nu i den retning Doongie og hende pigen var. Da jeg gik forbi en gyde, så jeg det jeg søgte. Cheondoong var ved at putte et bind for øjnene af pigen, hvis kinder brændte. Jalousien brændte i mig. Det var mig der skulle have stået der. 

Da Doongie havde strammet båndet nok, tog han hende i hånden, og førte hende hen til porten. Han åbnede den, og førte hende ind i en smuk park fyldt med kirsebærtræer. Så snart porten var lukket, løb jeg hen til den og åbnede den svagt. Doongie førte stadig pigen afsted.

Da de nåede en lille bakke, tøvede han. Svang så pigen op, og bar hende op af bakken, som om hun vejede ingenting. Hun hvinede sødt, og klamrede sig skræmt til ham. Han grinede bare af hende, og satte hende ned på jorden igen, da de havde nået toppen. 

Hun rev med det samme båndet af, da han lod hende. Hun rejste sig straks og hendes mund stod vidt åben. Jeg kunne ikke høre hvad hun sagde, men hun smilede henrykt. Han svarede tilbage, og smilede sit charmerende smil.

I det øjeblik kunne hun ikke styre sin følelser længere. Hun sprang hen i hans arme, og de rullede grinende rundt i græsset, i hinandens arme. Snart pressede han hans læber mod hendes, og der blev helt stille omkring dem.

"Jeg har aldrig troet på kærlighed ved første blik. Du skal nok blive min en dag." Hviskede jeg for mig selv, og smilede. Jeg lukkede stille porten, og gik ud i menneskemængden igen, for at finde Mir. Søde søde Mir.

 

                                                   "Do you believe in love, from the first sight?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...