Hader du mig 2 - Justin Bieber

Superstjernerne Justin Bieber og Selena Gomez skal giftes i en kirke. De har inviteret en tredje superstjerne, Roselynn Oakmann til at komme. Men hvad nu hvis man har onde tanker i hovedet? Og gerne vil have der aldrig bliver en Mrs. Bieber? Roselynn tager en person med, der ikke er et familiemedlem, men nøglen til jalousi, fra Justin's side af - det håber Roselynn i hvert fald. Selena bliver atter busted af Roselynn og Caitlin, i at have et telefonopkald, hvor hun nøje siger, at hendes plan fungere perfekt, og at Justin er et paphoved. I ved hvad man siger: Den der ler sidst ler bedst.

25Likes
111Kommentarer
6183Visninger
AA

3. Planen

Vi var gået ind i marts måned, rettere sagt, var der tre dage til Justin og Selena's bryllup. Jeg havde på ingen måde kontaktet Justin, andet end at sige jeg gerne ville komme til brylluppet. Jeg var overbevist om jeg ville have den flotteste kjole på, men da min mor fortalte mig, at gæsterne ikke må se smukkere ud end bruden, blev jeg nød til at opgive det. Jeg havde revet invitationen i stykker for længst. Jeg ville ikke se det ene øjeblik, og derefter have et mareridt om det. Jeg turde slet ikke tænke på Justin og Selena's bryllup. Faktisk, turde jeg ikke tænke på hvor ulykkelig Justin ville blive, når han engang fandt ud af, at Selena aldrig havde elsket ham. Jeg var opsat på at finde ud af hvordan Justin friede. Jeg ville vide hver detalje. Hvordan ringen så ud, om Justin græd, stedet det skete, alt. Jeg ville misunde alle de ting. Jeg ville misunde Selena fik lov til at blive elsket, af en så fantastisk fyr som Justin. Hun fortjente ham ikke, når hun bare legede med hans følelser. Justin fortjente en der var meget bedre end Selena. En der værdsat tiden med ham, en der elskede ham af hele sit hjerte. Jeg sad med min gamle guitar på en stol, og spillede lidt. Jeg havde den samme sang i hjernen, om og om igen. "I'm never gonna let you go, I'm never gonna let you go," sang jeg stille mens en lille tårer faldt ned af min kind. Jeg ville ønske Justin aldrig faldt for Selena. Aldrig havde faldet for hendes falske personlighed, og hendes klamme latter. Justin ville aldrig tro mig, hvis jeg atter prøvede at sige, Selena ikke elskede ham. Jeg måtte havde nære følelser for Justin. Jeg ville ikke havde mit hjerte knust igen. Der var en der ringede op til min mobil, eftersom den spjættede henne på bordet. Jeg lagde guitaren på mit skød, og rakte ud efter mobilen.

"Hallo," sagde jeg lavt. Jeg bemærkede først dér, at tåren fra før, stadig var på min kind. Jeg havde ikke lyst til at tøre den væk. Jeg var ligeglad med der ville komme paparazzier, og tage billeder af grædende Roselynn. Verden måtte gerne vide jeg græd. Jeg var et menneske med følelser, ligesom alle andre. Det var ikke alle der havde fattet det. Selvom jeg efterhånden havde fået skovlet mine haters væk, var der stadig få tilbage. Der var ingen der snakkede i den anden ende. Ingen lyd. Jeg lagde på fordi jeg var så utålmodig. Siden jeg havde mobilen i min favn, besluttede jeg mig for at ringe til Taylor, eftersom jeg lige havde fundet på en perfekt plan. "Taylor .." Jeg begyndte at snakke og snakke, indtil jeg var færdig, og længtes efter Taylor's svar. Taylor havde næsten lige færdiggjort optagelserne til Breaking Dawn part to, så han havde heldivis meget tid til andet end skuespil. Han fik sikkert snart en ny rolle, så jeg skulle hurtigst muligt spørge ham. Og håbe på han gerne ville. "Ja, men det vil jeg da gerne!" "Virkelig?" Jeg smilede. "Ja!" Mit smil blev lumsk, på den gode måde. Jeg kunne ikke vente med at udføre min plan, selvom den måske var lidt ondskabsfuld. Jeg lagde på efter en lang takketale til Taylor. Jeg lagde forsigtigt min guitar på min seng, mens jeg gik nedenunder til min mor, der havde gæster. Jeg vidste ikke hvem der var på besøg, men de så virkelig overraskede ud, da de så mig. Jeg smilede skævt da jeg så deres stirrende blikke, hvile på mig. Min mor fniste lidt, og præsenterede mig for hendes gæster. Det var en mand og en kvinde, de var sikkert gifte. De flettede i hvert fald fingre. De lignede nogle, der måske var 2-3 år ældre en min mor. 

"Hej," sagde jeg til gæsterne og rakte min hånd ud, de tog imod den, stadig med de forunderlige blikke. Jeg rullede med øjnene, og puffede derefter lidt til min mor, for at vise jeg skulle snakke med hende. Hun sagde hun lige skulle noget til gæsterne, og gik derefter ud i gangen sammen med mig. "Mor, jeg har brug for en ny kjole til brylluppet!" konstaterede jeg. Hvad jeg prøvede at sige hende var, at jeg ikke ville købe en kjole alene. Jeg hadede at blive trampet ned af fans og paparazzier, uden at havde en ved min side. "Så tag Caitlin med," sagde hun mens hun gik ud til gæsterne igen. Jeg slog mig selv i panden. Ja, som om jeg ikke allerede havde tænkt på det. Jeg løb op på mit værelse, og tog atter frem i min mobil, for at ringe. "Heej Rose! Hvor er det lang tid siden! Hvad synes du om Justin og Selena skal giftes?" Hun snakkede og snakkede, som om vi ikke havde set hinanden i en evighed. Det var jo egentlig også rigtigt. "Caitlin, rød kode," sagde jeg. Hun forstod min hentydning, og sagde hun straks ville komme hjem til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...