Kiss Me In The Rain. (JDB)

(Justin er ikke kendt i den her historie)

Bella Raymond er en helt almindelig skolepige. Hun har to tætte veninder, og det er nok til at hun føler hendes liv er perfekt. Så starter en ny dreng på skolen ved navn Justin, og ved første øjekast sker der noget magisk imellem ham og hende..

17Likes
63Kommentarer
4881Visninger
AA

14. ~ Kiss Me In The Rain.

Næste dag vågnede jeg op med en ubehagelig smerte i nakken. Jeg fik med besvær rejst hovedet op. Jeg opdagede at jeg havde sovet med hovedet på den notesblok jeg skrev på aftenen før. Nogle af bogstaverne var tværet lidt ud, jeg måtte have grædt inden jeg faldt i søvn. Alle minderne fra aftenen før vældede frem i min hukommelse. Et par tårer fandt vej til mine øjenkroge igen, men jeg ville ikke græde mere over Justin. Jeg tørrede vredt mine tårer væk og kiggede hen på Amys seng. Hun lå stadig og sov i samme stilling som i aftes. Hun måtte virkelig sove tungt. Jeg rev endnu et papir af notesblokken og skrev en lille seddel til Amy.

Hej Amy, din snorketryne.

Jeg er smuttet hjem når du ser denne besked. Jeg skal snakke med Justin. Skal nok ringe senere og fortælle alt hvad der er sket imens du har sovet. Jeg elsker dig, du er virkelig den bedste veninde man nogensinde kunne ønske sig. Dine ord i aftes har hjulpet rigtig meget. Hvis du nogensinde får brug for mig på samme måde som jeg havde brug for dig i aftes, så sig til. Jeg er der for dig til enhver tid. Jeg elsker dig, Amy, min bedste veninde.

Jeg foldede sedlen sammen, lagde den under hendes højre hånd på sengen og tog min jakke og sko på. Jeg kastede et blik ud af vinduet, kun for at opdage at det stod ned i stænger udenfor. Det var ikke til at se en pind for alt det vand som styrtede ned. Jeg sukkede og rullede med øjnene og gik nedenunder og ud af hoveddøren. Regnen gennemblødte mig hurtigt, men jeg var ligeglad. Jeg gik stille og roligt igennem regnen. Der var et godt stykke hjem til mig, men jeg elskede regn. Det skyllede al min bekymring væk. Jeg gik langsomt igennem regnen og tænkte. Jeg ville blive syg, jeg vidste det. Men, jeg var ret ligeglad. Jeg tænkte så meget på Justin at jeg syntes at kunne høre råb bag mig. Jeg rystede på hovedet af mig selv og gik langsomt videre. Så syntes jeg også at kunne høre løbende skridt bag mig. Jeg gav mig selv en lussing, men det hjalp ikke. De løbende skridt og råb fortsatte. Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede ind i regnen. Der var jo ingen? Regnen var tæt og grå.. Tæt, grå, og smuk. Jeg beundrede den et kort øjeblik, så dukkede en skikkelse op i den grå tåge. Den var helt utydelig, men jeg kunne se at den løb. Jeg gik et par skridt frem og så på personen der kom løbende. Det var Justin.. Hans tøj var helt gennemblødt. Hans hår hang i totter ned i hovedet på ham. Han var stadig smuk.. Jeg gav mig selv endnu en lussing og så begyndte jeg at løbe. Løb væk fra ham. Fortsatte fremad. Men, Justin var i langt bedre form end jeg var. Han indhentede mig hurtigt og greb fat i min arm.

"Slip mig, din nar!," råbte jeg vredt. Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig var vreden steget indeni mig. 

"Bella, hør nu lige på mig.. Jeg er ked af det." sagde Justin trist. Jeg rev og sled for at få min arm fri, men intet hjalp.. Justin var for stærk.

"Det siger de sgu alle sammen, Justin." sagde jeg vredt og flåede i min arm. Han gav stadig ikke slip. 

"Jeg var ikke mig selv! Simon slæbte mig hen i hjørnet og gav mig en drink. Jeg tog imod den og ville høre hvad han havde at sige da alting pludselig forsvandt og blev sløret.. Jeg kunne ikke tænke klart. De fortalte mig nogle ting jeg skulle gøre, og jeg adlød kun fordi jeg ikke vidste hvem jeg var i det øjeblik. Du må tro på mig." sagde Justin bedende. Jeg hev og sled i min arm, og til sidst gav han slip. Jeg begyndte at gå imens Justin bare blev stående og så trist efter mig. Jeg tror faktisk at han græd. Jeg begyndte også at græde halvvejs, og så måtte jeg stoppe. Hvad havde jeg gang i? Jeg huskede Amys ord fra i aftes. 'Han var ikke sig selv'. Jeg elskede Justin. Han havde ikke gjort noget forkert. Han troede det var en ganske almindelig drink han fik stukket i hånden. Jeg vendte mig langsomt om og kiggede tilbage på ham. Han stod og så bedende på mig. Jeg gik langsomt hen mod ham, og da jeg stod foran ham brød jeg tavsheden.

"Justin, jeg er ked af..," sagde jeg med tårer i øjnene, men Justin stoppede mig. Han lagde en finger på mine læber og kyssede mig så. I lang tid stod vi og kyssede. De silkebløde læber jeg havde drømt om i så lang tid.. De var lige nu plantet på mine egne. I det øjeblik han kyssede mig forsvandt alt min vrede. Jeg tilgav ham. Jeg elskede ham. Justin kunne mærke at jeg tilgav ham da jeg lagde mine arme om hans nakke. Han smilede midt i kysset, og trak sig så væk.

"Jeg elsker dig, Bella." sagde han blidt. Jeg smilede bare til ham.

"Jeg elsker også dig, Justin." sagde jeg hvorefter jeg igen trykkede mine læber mod hans..

___________________________________________

Som sagt, historien blev ikke så lang. Mine kommende historier skal nok blive længere.

Skriv i kommentaren hvis du vil have en 2'er! En ny historie ved navn 'Dear Diary' er på vej, og den handler selvfølgelig også om Justin. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...