Fortjener jeg det?


2Likes
4Kommentarer
605Visninger
AA

1. Dengang.

Jeg har aldrig forstået dem der så gerne vil være voksne. De vil frivilligt opgive alle fordele ved at være barn. For hvad? At blive betraget som en taber, hvis man laver én lille fejl? For at blive såret af dem man stoler mest på? For at skulle klare alting selv?  Jeg vil bare gerne være et barn. Dengang var alt nemmere. Hvis man græd var det fordi man havde slået sig fysisk. Nu er det hvis man har slået sig psykisk.

 

I hver klasse er der en udstødt. En, man hele sin barndom har opfattet som en taber. En, som de fleste bagtalte. En, der blev offer for små konkurrencer om hvem der hurtigt kunne få personen til at græde. Men alle vokser op. Alle bliver voksne, hvad end vi vil det, eller ej.

 

Sådan "en" var der selvfølgelig også i min klasse. Hun hedder Laura. Hun blev opfattet som træls af alle. De ældre elever kaldte hende for piveskid. Nu, 5 år senere, kan jeg da godt se, at det ikke var iorden at alle var imod hende. Men, hun ville altid have ret, og hvis vi ikke gav hende det, gik hun til de voksne. Men de tog hende heller ikke alvorligt.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...